fredag, februar 01, 2008

Her er mit liv

Jeg har jetlag - sov før 9 i aftes og vågnede før 5 her til morgen - gud forbyde at det nogensinde sker igen - man skal ikke stå op før efter 7.30 - kun hvis man skal.

Og hvad gør man så når man er så tidligt oppe og de andre sover endnu - man ryder op i sit liv - i bogstaveligste forstand - jeg fandt alle mine gamle mapper frem og sorterede - gemme / ikke gemme - og der var meget til "ikke gemme" bunken. Det er utroligt hvad jeg havde stående inde i mine forældres skab - papirer helt tilbage fra før 1990 og utroligt meget fra 1990'erne - det er da ikke noget man skal bruge mere - så der blev rydet op med hård hånd - ud med det gamle skidt.

Det der skal ud - se bl.a. et gammelt "plant et træ" diplom

Jeg fandt også mange gamle minder - det er sjovt at se sit liv - det skal man gøre en gang i mellem - jeg fandt gamle papirer fra da jeg sejlede på Skoleskibet Danmark, mine hjemsendelses papirer efter aftjent værnepligt (som militærnægter), eksamens papirer og mine gamle opgaver fra da jeg gik på HF. Det har jeg naturligvis alt gemt! Det er mest gamle lejekontrakter, bank papirer, skat, kviteringer, lønsedler osv der ryger ud.


Fra gammelt foto album - konen i 1999

Vi har også mange bøger og endnu flere til opbevaring - en stor skat venter på at blive opdaget i fremtiden - men ikke lige nu.


Ringenes Herre, ordbøger, Lægebog for søfarende og meget mere

Ingen kommentarer: