lørdag, august 02, 2008

For gammel

Jeg er som nævnt blevet 40 og dermed æld-gammel - nærmest et mosefund (ved godt at nogle mener at 40 er OK - jeg mener det IKKE!)

Men i dag slog alderen igennem engang for alle - jeg var i Brugsen for at hente noget kød til aftensmaden (en hurtigt shopping) og kommer så hen til kassen med mine ting - der er tre valg muligheder (3 køer) - den gamle hejre (over 40), den almindelige unge pige og så hende den dejlige flotte pige (og hun er flot!). Men køen ved hende den flotte er længere end de andre og jeg tager den korte - og tænker så (med rette) - føj - du er virkelig blevet for gammel - før ville jeg ALTID have taget køen med hende den flotte - jeg kan godt se at der kun er en vej nu - ned af bakken - det kedelige gammelmands liv venter forude.

De to eneste pige i mit liv lige nu - hvad jeg har det godt med - jeg elsker dem over alt i verden

Så!

Så er vi flyttet. Og der er fundet mange ting vi ikke vidste vi havde og der er ting der mangler - de dukker vel op eller måske de er tabt?

Det er utroligt så meget vi har og det er faktisk svært at passe det ind i. Konen er også ved at gå "flyttekold" - så hun er sendt en tur i byen i aften med hendes kusine fra Kina og en veninde - jeg har så siddet her hjemme og fået mig lidt whiskey (et godt bytte) sammen med en ny nabo (konens venindes husbond).

En af de ting vi ikke har kunnet finde var mit gamle skrivebord - så vi indkøbte 2 (!) nye borde - and guess what - derefter fandt jeg mit gamle skrivebord på mine forældres loft - men købt er købt og det ser godt ud og så har vi næsten 3 meter bordplads - dejligt.


Vores nye PC afdeling (der mangler hylder, oprydning af kabler og lys)

Det er dejligt at få noget at bo i - selv om det har været svært at måtte sige farvel til sommerhuset for at tage hjem og flytte - de sidste 5 dage kunne jeg godt have brugt i sommerhuset - for søren - det har været dejligt vejr - jeg har været solbrændt flere gange.