Hvor helding kan man være - tænk sig - der var 10 - hele 10 kinesere på sprogskolen. Fedt - konen er glad (og jeg) - så de kan rigtigt snakke på kinesisk. Og endnu bedre - de mødes ind i mellem og laver mad sammen - også med andre kinesere fra byen. Og hvad der er rigtigt heldigt - de mødes her til aften - så jeg aflevede konen og Sabrina og blev så sendt ud af døren igen - Chinese Only. Og der er et barn på 4 og et på 1½ (Sabrina er 3) og alle snakker kinesisk - så kan Sabrina hygge sig. Hun var dog lidt utilfreds med at hendes far ikke måtte blive (dejligt at vide at man er elsket).
fredag, februar 29, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Meget heldigt for hende. Min kone havnede med kun 2 andre starten. Den ene har hun stadig kontakt, mens den anden er gledet ldt ud i tågerne. Dog kom der løende et par stykker mere til, og nogen hun kender ad anden vej. Men nogen hjerteveninde har hun dog stadig ikke og det ærger mig på hendes vegne.
Jeg synes det er vigtigt at hun har en hun kan snakke med om alvorligere ting, og evt. svine mig lidt, hvis hun synes jeg er en klump og lignende. Det har man sgu brug for ind i mellem, om man er kineser eller dansker :)
dejligt for hende - selvom hun lærer dansk er det jo rart at kunne tale modersmålet - og dejligt for Sabrina også - så hun ikke kun har mor at snakke kinesisk med:)
Det lyder da helt perfekt, jeg håber vi kan være lige så heldige når vi en dag flytter til Danmark.
Jeg er også meget glad på konens vegne. Og hun var meget glad da hun kom hjem i går aftes - hun snakkede i lang tid. De havde bare haft det sjovt og de gik godt i spænd sammen - det er glade mennesker hun mødtes med. Blot kunne hun ikke spise (eftervirkninger efter hendes vodka om formiddagen).
Og det er ikke kun godt at de kan snakke om deres bedre (?) halvdele - de kan også diskutere os danskere generelt og det danske samfund og lære ved hinanden og af hinandens erfaringer.
Jeg håber godt godt nok de kan blive ved med at holde sammen
Faktisk endte børnene op med at snakke dansk sammen - de fandt vist ud af at det var lettest (børnehave).
Selvom boernene taler dansk sammen, saa er det helt klart vaerdifuldt for dem at opleve at de ikke er alene, at der er andre end mor der taler "det maerkelige sprog" og har samme blandede kultur.
Jeg synes generelt det virker som om at asiater (jeg ved ikke hvor mange her der er kinesere eller japanere eller koreanere) er gode til at finde hinanden og hjaelpe hinanden. Det goer de i hvert fald her lader det til, og det er jo skoent saa laenge det ikke bliver en sovepude og gruppen er for stor saa de ikke kommer ud og laerer om det land de har bosat sig i. Men den fare er der jo alle steder, ogsaa f.eks for danskere paa Costa del Sol :-)
De ved godt at de skal passe på og så er det jo sådan at de alle er danske gift - så der er ikken ogen vej udenom - og det er jo altid dejligt at mødes med egne og snakke og spise - det brugte vi jo meget i Kina (os danske)
Send en kommentar