Jeg siger det til Far [Our Ref:EXA09716]

Jeg siger det til Far

Min stakkels lille Sabrina - hun mangler sin Far. Men om "kun" 2 uger kommer jeg hjem. Der bliver snakket meget om mig derhjemme - nu kommer jeg jo "snart" hjem. Og så ringede jeg hjem i søndags over satellit telefonen - og desværre havde jeg ikke meget tid tilbage på mit taletidskort og fik kun snakket med konen og stakkels lille Sabrina blev skuffet - jeg hørte dog først om det i dag via e-mail. Ellers havde jeg da ringet op igen - alt for min lille Sabrina.

Jeg er også ved at få stress. Jeg lovede jo min Sabrina at have en gave med hjem, da jeg tog afsted og jeg har stadigt ingen gave fundet til hende - så jeg ender nok op med at måtte handle i lufthavnen undervejs hjem. For med mit sædvanlige held vil hun naturligvis huske at jeg har lovet hende en gave. Har haft flere ting i hånden, men jeg synes nu allerede hun har rigeligt med dukker og da mange af de gode ting jeg fandt i Elfensbeskysten var på fransk gik det heller ikke.

Sabrina er sig også bevidst om at Farmand snart kommer hjem og at hun så bliver Farmands lille skattebasse igen (hvad hun sikkert har helt ret i - hun skal nok blive godt forkælet af farmand). Hun har allerede fortalt sin Farmor at hun altså skal være sød mod hende - for ellers siger hun det til Far.

Storvask [Our Ref:EXA22828]

Storvask

Vi holde storvask her hos os. Godt og grundigt. Godt nok lugter jeg lidt og skal vaskes flere gange i døgnet (hårdt fysisk arbejde), men den helt store vask er vores lasttanke - vi er i gang med tankvask. Vi skal have vores lasttanke rengjorte og gjort gasfrie så vi kan komme ned i dem og der kan laves "hotwork" (svejsearbejde) i tørdokken (vi skal i dok i Portugal 31/5). Og det alt sammen så miljøvenligt som muligt - ikke bruge for meget brændstof og til stadighed sørge for at vi ikke udleder olie i vandet - det er meget vigtigt og vi bruger meget tid på at sikre at vi ikke gør det. Da skibet kan tage 38.000 m3 (38.000.000 liter) olie last fordelt på 12 tanke er det store flader der skal vaskes og der er en masse tungt udstyr der skal slæbes rundt. Så jeg har travlt i disse dage og er godt træt - arbejdsdagen er også lang - over 12 timer om dagen.

Tillykke min lille skat [Our Ref:EXA14196]

Tillykke min lille skat

Min lille skat har netop i går bestået hendes første dansk eksamen. Ikke at den var særligt besværlig (i henhold til hende) - men det er en god start. Så nu kan hun da prale med at hun har papir på at hun kan dansk - kom ikke her. Det er også dejligt at skrive sammen med hende på dansk og snakke sammen på dansk når jeg ringer hjem. Jeg glæder mig meget til at komme hjem og kunne snakke med hende på dansk hele tiden - om kun 16 dage - kan næsten ikke vente mere.

[Our Ref:EXB04629]

Mangel på mad

Der er mangel på mad rundt i hele verden - nu også i min lille verden (172 meter lang og 27 meter bred). Vi har haft rigeligt mad og gode råvarer til den. Dejlige friske grøntsager og frugt og meget andet.

Det var meningen vi lige skulle et lille smut til Afrika og så tilbage til Europa omkring d. 28 - nu er vi endeligt på vej og forventer at ankomme til Portugal d. 30. Problemet er bare at vi skulle have været tilbage d. 28 april og nu er det allerede maj - så vi har været en måned for lang tid undervejs og har ikke fået proviant til den måned. Så først løb frugten op - så blev det så småt med grøntsagerne og salaten forsvandt derfor fra måltiderne. I sidste uge slap mælken op, vi har lidt yogurt tilbage (med udløbsdato 28. april), men som en trøst er der stadigt æg og bacon og juice til morgenmaden. Maden er ved at blive noget ensformigt - udvalget er ikke så stort mere og så er de gode ris sluppet op - nu er der nogle rigtigt kedelige ris. Faktisk spiser jeg mere ris ombord end jeg gjorde i Kina (!) - ris til middag og aften hver dag - i Kina fik vi jo også nudler og dampet brød og så meget andet godt. Faktisk spiste jeg også mere rugbrød i Kina end her ombord nu - vi har ikke mere pålæg - kun sild (og uden snaps gider jeg dem ikke). Så vi har knaphed på mad - der er nok - men det er blevet kedeligt.

Men når vi kommer til Portugal skal vi i dok og det betyder at man kan gå i land om aftenen og nyde noget af den lokale mad - det glæder jeg mig meget til! Og endnu bedre - om 18 dage er jeg hjemme igen og så får jeg verdens bedste mad - det glæder jeg mig endnu mere til!

Verden [Our Ref:EXA11955]

Verden

Min lille verden er 172 meter lang og 27 meter bred og ligger til ankers ud for Benin i Afrika. Her er det fredeligt - vi passer vores arbejde - smutter en tur i svømmepølen til fyraften - maden bliver serveret 3 gange om dagen - der er nogen der gør rent og reder min seng hver dag - man cykler en tur i ny og næ - ser en film sammen de fleste aftener, holder turneringer i dart, bordtennis, bob, bordfodbold og skak ( The Great African Tournament) - jeg tabte forøvrigt alle mine indledende runder og er derfor ikke med i slutspillet - man har det sjovt med kollegerne, man læser en del bøger og skriver lange e-mails til konen derhjemme. Så alt i alt er det en god lille verden - der mangler bare familien - dem mangler jeg til gengæld stadigt alt for meget.

Men ude i den store vide verden ser det anderledes ud. Volden og pirateriet spreder sig i Afrika. Mad priserne har taget en himmelflugt og det skaber uro mange steder i verden. Verdensøkonomien har set meget bedre dage. Prisen på olie er stærkt stigende - jeg tør slet ikke gætte på hvad en liter benzin koster nu - da jeg tog hjemmefra i februar kunne den fåes til ca 10 kr. I det hele taget går det ikke godt mange steder. Men lige nu overstiger nu to ting alt det andet - først de stakkels mennesker i Burma som det ser ud til at deres egen regering nærmest er ligeglade med - det er da mangel på respekt over for sine medborgere sådan som de opfører sig. Det er virkelig en stor humanitær katastrofe som forværres af styrets ignorance - virkeligt noget der kan bringe afskyet op i mig. For det andet er det jordskælvet i Kina - det er jo ganske forfærdeligt også - men i det mindste tager styret det alvorligt og gør deres bedste for at hjælpe alle de stakkels folk i det jordskælvsramte område. Heldigvis har konen ikke noget familie i det område.

Så jeg må sige at verden har det ikke for godt lige nu og jeg kan derfor ikke tillade mig at brokke mig alt for meget - set i den sammenhæng er mit afsagn til familien kun et lille bitte egoistisk problem - men for mig er det dog et stort problem.

Potte og pande og at spise flux

Potte og pande og at spise flux

Dansk er et svært sprog - det er der mange der mener. Men konen har jo som nævnt fået det lært godt nok allerede til at vi kan skrive sammen på dansk. En gang i mellem kommer der dog nogle små detaljer der afslører at hun ikke er helt dansk endnu - men det kan man jo vel heller ikke forvente efter under 3 måneder på danskkursus. Et godt eksempel er forleden hvor hun med entusiasme fortæller mig at hun glæder sig til eksamen i juni og endnu mere til slutningen af juni - så får hun jo sommerferie. Når hun så har ferie kan vi rigtigt "potte og pande" sammen. Og yes - vi skulle gerne være pot og pande sammen - men jeg har nu aldrig prøvet at potte og pande sammen.

Og min dejlige Sabrina fik for nogle dage siden morgenmad - hun var dog mere sulten og ville gerne have noget havregrød (se - det er et fornugtigt barn - hun ved hvad der er sundt!?). Så Farmor svarrede at hun "flux" ville lave noget havregrød til hende. Sabrina svarrede så at hun da ikke kunne lide flux. Jo - de kan være sjove vores kære børn - og nu må vi så se at få hende lært hvad flux betyder.

The slow pace [Our Ref:EXA05400]

The slow pace

Det er utroligt så hurtigt man kan vænne sig til at hastigheden i livet bliver sat ned. . Vi har nu i næsten en uge ligget ud for Benin i Afrika og i den forløbne uge har vi kun haft en operation - resten af tiden har vi bare ligget og ventet - og for at det ikke skal være løgn skal vi vente endnu mere - vi afventer et andet skib med noget last som vi skal have - det ankommer vist nok onsdag eller torsdag - så vi ligger bare her og venter og venter. Vi kan ikke tage nogen steder hen - der er små 70 km ind til land her hvor vi ligger til ankers og venter - og her bliver vi - skibet der kommer skal overføre deres last til os herude.

Vi får naturligvis lavet en del reparationsarbejde - men det er jo ikke fordi man arbejder hårdt - det er der simpelthen for varmt til her tæt på ækvator - man sveder og sveder. I går fik jeg ikke drukket vand nok fra morgenstunden og allerede til middag havde jeg fået hovedpine (væskeunderskud). Men det var jo min egen skyld. Men hver aften så mødes vi danske i vores swømmepøl (3 x 4 meter) og snakker dagen igennem og andre emner som optager sømænd der har været på søen og væk hjemmefra i lang tid (læs: det modsatte køn)

Vi skulle ellers have været i tørdok til 5 års dokning d. 17 maj i Portugal - det er snart - det kan vi faktisk ikke nå - bare at nå til Europa (Gibraltar) vil tage 10 dage og så skal vi også af med vores last (et sted i Middelhavet, Malta eller Gibraltar?). Så nu er datoen skubbet til 27. - men det når vi sikkert heller ikke. Men uanset hvad - jeg har min tid 8. juni og da vi sandsynligvis er i dok til den tid skulle jeg ikke have nogen problemer med at komme hjem til tiden. Der er andre ombord der har deres tid i næste uge - de kommer IKKE hjem til tiden - det er sikkert nu - så de får ekstra tid ombord. Da er vores overenskomst dog ret god - for hver ekstra dag man bliver ud over ens tid ombord får man en ½ dags ekstra ferie (med fuld hyre) - så 10 dage ekstra er 5 dages ekstra ferie - ikke så ringe endda.

Men dette "the slow pace" det griber fast i en - man skal passe på ikke at blive lullet hen i ugidelighed - godt vi har så meget at lave - det har man altid på et skib. Jeg tror også det er derfor jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste par dage - der sker jo ikke så meget. Men i dag er Pinse søndag og så arbejder vi altså ikke - men som sædvanligt stillede jeg jo i arbejdstøjet her klokken 8 - det havde jeg ikke tænkt over. Men helligdag er helligdag - så i dag laver vi kun papirarbejde og andet kontorarbejde - ikke noget med hårdt arbejde på dækket (undtagen naturligvis hvis det kræves).

Gamle minder [Our Ref:EXA32683]

Gamle minder

Som nævnt skal vi nok til Malta eller Gibraltar ( det bliver nok Gibraltar ). Malta er et dejligt sted og de lokale er meget venlige og der meget at se på - og klimaet som mange danske opsøger er også dejligt. Jeg har været en del på Malta før i tiden (da jeg sejlde i 1990'erne). Hvad jeg husker mest er de flotte lokale piger (det var før jeg blev gift med vendens flottest pige ude i Kina). Man kunne dengang næsten ikke undgå at blive bare en lille smule forelsket i dem - men så var det man kikkede sig om og kikkede på deres mødre - nogle ordentlige matroner. Der sker åbenbart noget med dem når de bliver gift - det er som om deres størrelse fordobles - ikke dem alle - men mange må blive det - ellers så mødrene jo nok ikke sådan ud. Så sømanden Claus holdt følehornene for sig selv

Gibraltar har jeg kun været en gang før - helt tilbage i sidst 80'erne. Da skulle vi af med en "fryselast". Vi havde en matros der døde mens vi var i søen. En meget kedelig oplevelse. Men døde gjorde han og vi tømte derfor den ene af vores store fryseskabe for proviant og satte ham derind. Han passede fint ind - vi måtte dog save lidt af håndtagene til den båre han lå indsvøbt på. Så da vi kom til Gibraltar kom embedslægen ombord - vi måtte ikke sejle før han var blevet obduceret - så vi stillede det dybtfrosne indsvøbte lig på dækket i solen for at tø ham op. Men han var bundfrossen og lægen kunne ikke obducere ham før dagen efter - så vi fik en nat i Gibraltar - så vi tog alle (undtagen de vagthavende) i land og drak gravøl og prøvede at distancere os fra oplevelsen med en masse sort humor - vi var naturligvis alle dybt berørt af dødsfaldet ombord. Så det blev en lang tur med masser af besøg på diverse Pub'er (det var dengang vi stadigt måtte drikke i skibene - de dage er "long gone" nu). En af de oplevelser man husker - faktisk skete der meget jeg husker ombord på det skib.

Det var også det skib hvor vi senere endte op i Brasilien. Et sted som jeg også husker godt. De havde en meget "sømandsvenlig" lokal befolkning - særdeles venlig. Da var det også kun de vagthavende der var ombord på skibet. Men der skal dog også til vores forsvar siges at dengang var vores udmønstringstid (tiden ombord på skibet) 5 - 8 måneder - nu er den 11 uger. Og desuden havde jeg jo dengang endnu ikke mødt min eneste ene! (Hey - jeg var 19).

Jo - man har mange minder fra sin tid som sømand i gamle dage ( gamle dage værende i sidste århundrede) - både gode og mindre gode - men faktisk tror jeg roligt at kunne sige at jeg har en langt større grad af gode end dårlige - men det kan jo også være tiden der har sorteret op i hukommelsen og efterladt de gode og ladet de mindre gode forsvinde. Det er det samme med min tid i Kina - der har da også været mindre gode dage - men dem glemmer man - det er alle de gode, dejlige stunder sammen med den eneste ene som man husker - alle de gode og spændende oplevelser vi har haft sammen man husker - og naturligvis fylder tiden med vores Sabrina meget i min hukommelse for min tid i Kina. Faktisk hvis jeg skal være ærlig og det skal man jo - den bedste tid i mit liv er helt klart de første 2-3 år i Kina (den dejlige fornæmmelse af at være nyforelsket og være sammen med den eneste ene) og så naturligvis tiden da vores dejlige Sabrina blev født - især de første 7 uger hvor jeg holdt barselsorlov/ferie og var hjemme samme med Mor og Barn hele tiden og passede på dem - bare os tre - vores respektive familier var tusinde af km væk - uha - det var en god tid - det bliver ikke bedre. Ups - nu kom mit afsagn efter familien tilbage igen (det er der hele tiden) - jeg mangler dem godt nok rigtigt meget - men en måned går hurtigt og så skal jeg hjem - jubii!

Vand, varme og feber

Vand, varme og feber

Det forrige døgn var et varmt og vådt døgn. I går var det varmt - rigtigt varmt - vi ligger jo tropisk Afrika tæt ved ækvator og føj for den lede det var varmt i går - og naturligvis havde vi hårdt og langt fortøjningsarbejde i går. Der var mange røde ansigter bagefter - alle hvide danskere der ikke havde fået sig smurt med sollotion (jeg havde husket det). Alle var godt trætte. Og så til aften kom der et godt tropisk regnskyl - et af den slags der ville give rigtigt mange oversvømmede kældre i Danmark. Da blev vores regntøj fundet frem.

Jeg havde ellers rigeligt andet at tænke på i går. Min lille Sabrina har været syg i et par dage med høj feber (40) og jeg prøvede i går morges af ringe hjem - der var ingen der svarede - så jeg var naturligvis bekymret - hvad nu hvis? Det er ikke let at være væk hjemme fra familien og slet ikke når man ved at de er syge og man ikke kan gøre noget. Da alt vores hårde arbejde var overstået ud på eftermiddagen var det første jeg gjorde da også at ringe hjem - og denne gang var der gevinst - konen og barnet sad i sandkassen og legede og feberen var under 38. Så kunne jeg slappe af igen. Nogle gange er det ikke let at være sømand.

Christiansborg i Afrika [Our Ref:EXB05995]

Christiansborg i Afrika

Vi kommer stille og roligt sejlende ned langs Ghana's kyst og så er det at jeg her til morgen ved 6 tiden lægger mærke til "Christiansborg" slot i søkortet - så de har åbenbart også en af dem hernede - den ligger i byen Accra - en "lille" by med omkring 2 mill. indbyggere. Så ved man det - jeg lærer hele tiden noget.

Et sort chok [Our Ref:EXA29358]

Et sort chok

Jeg fik et chok da jeg var i land her i Elfensbenskysten. Vi havde set os omkring og fået handlet lidt og det var på tide at vi skulle hjem til skibet igen. Og så var det at en (mig) der fik den ide at vi måske kunne få en lille svalende drik på vej hjem - vi er jo i troperne - så der var MEGET varmt. Så det forelagde vi vores chaffør og han vidste lige hvor vi skulle hen!? Så vi endte op i shantytown (fattigt område) - og baren så meget sølle ud udenfra - men der var 4 airconditions - og nu skulle vi jo opleve noget. Så ind med os - udenfor var det klart sollys og inde i baren var der temmelig dæmpet belysning. Så vi kommer ind og vi sætter os i den anviste sofa og bestiller en "cola" - vi har jo en non-alcohol politik i rederiet og derfor drikker vi naturligvis kun "cola" (jeg kan faktisk bevise at jeg fik en rigtig cola - jeg tog et foto af den). Men jeg sidder altså der og ser mig om og pludselig får jeg et stort chok - for enden af sofaen en meters penge væk sidder der en - pludselig ser jeg smilet og det hvide i øjnene - resten kunne ikke ses (han havde mørkt tøj på og huden var kulsort). Jeg blev godt nok meget chokkeret - jeg havde slet ikke set ham og vi havde siddet der i mindst 5 minutter.

Det var ikke kun mig - min russiske kollega så ham på det samme tidspunkt og blev lige så forskrækket - det grinte vi meget af! Så vi fik et sort chok i Afrika.

Fattigt [Our Ref:EXA26962]

Fattigt

Her efter min første gang i Afrika må jeg sige at min erfaring er fattigdom. Man kan tydeligt se at der er mange fattige her i Elfenbenskysten. Men folk ser også glade ud og de fleste tager det afslappet - meget afslappet. Faktisk er vi i landets største by - men jeg kan bedst sammenligne det med hvordan det var i de lidt mindre byer i Kina omkring år 2000 - meget er sket i Kina siden. Men som sammenligning er den god, bare med den forskel med hudfarven og at der på husdyrmarkedet var geder og meget afmagrede heste, hvor der i Kina var Får og grise (og æsler). Ellers var det de samme slags reklamer, folk der samler, affald er er hen smidt (plastik), samme slags åbent marked hvor alt mellem himmel og jord sælges. Jeg følte mig faktisk helt hjemme - også i trafikken - lige så livsfarligt som i Kina. Og ufatteligt mange usle barakker som folk bor i.

Så nu har jeg været i alle kontinenter undtagen Artarktika - men der kommer jeg nok ikke.

Spildt skolegang [Our Ref:EXB12722]

Spildt skolegang

Jeg skulle nok alligevel have hørt bedre efter i skole - hele to års skolegang er spildt. Lige nu og især i går kunne det have været dejligt om man havde fuldt lidt bedre med i fransktimerne. Vi ligger i Elfensbenskysten og da det er gammelt fransk område er fransk sproget der tales. Det ville unægteligt have været lettere hvis man kunne sproget - især i går da vi var en tur i land for at se på lokalsamfundet. I 10. klasse havde havde jeg fransk og igen mens jeg gik på navigationsskole mange år senere tog jeg fransk på HF-niveau på aftenskole - dog kun det første år - måtte give op pga lektier og manglende engagements niveau det andet år. Så enden på det hele er at jeg aldrig fik lært det for godt and it's almost all gone now. Jeg kan tallene og enkelte høflighedsfraser og det var næsten det. Så to års skolegang mere eller mindre fuldstændigt spildt.

Heldigvis var vi heldige i går - der var en mand med engelsk kundskaber og en mand med en gammel Mercer der tilbød deres service da vi kom uden for porten til terminalen hvor vi ligger - gamle søfolk. Så vi blev kørt rundt i byen med tolk og guide i de knap 6 timer vi var i land og det kostede os alt i alt for bil med chaffør og "tolk" (faktisk to tolke da chafføren også kunne engelsk) 30 US$ (vi kunne uden tvivl have fået det billigere hvis vi havde forhandlet) og da vi var 3 om at dele, blev min andel under 50 kr - det kan man da ikke beklage sig over.

Helligdag i Afrika [Our Ref:EXB25679]

Helligdag i Afrika

Så blev det atter en helligdag hvor jeg arbejder (i går var det 14 timer - i dag "bare" 12 timer). Vi ankom i går aftes til Elfensbenskysten og siden har vi haft rigeligt travlt. Ikke med at laste, men alt andet - selve lastningen går ufatteligt langsomt, så hvis der ikke sker noget snart ender vi med at tage 4 dage om noget der kunne gøres på 18 timer - velkommen til Afrika - ikke unormalt her. Og et stort rend af mennesker der skal både det ene og det andet. Folk der normalt bare skal ombord kort i forbindelse med ankomst og afgang bliver ombord hele tiden og er nærmest flyttet ind. Og myndighederne de vælter ombord - normalt får vi besøg af 1-2 myndigheder - her er der uendeligt mange og de kommer næsten alle sammen. De ankommer i store Mercere og vælter så ombord i en flok på 4-6 af gangen. Og de skal alle have "noget". Flest får cigaretter og andre "gaver" - en ville have smør (?) - de var dog en - han ville have cash - men det var også ham der havde den største Mercer. It's the name of the game down here.