mandag, april 28, 2008

[Our Ref:EXA19568]

Mit livs lys på dansk

Det er simplethen utrolig så hurtigt det er gået - jeg er vildt imponeret og igen viser det at de kinesere altså kan det med at være stædige og at lære hurtigt. Det er nu næsten 3 måneder siden vi ankom til Danmark og under 2 måneder siden at mit livs lys begyndte på danskkursus (i mellem tiden har der også været påskeferie og hun har været fraværende i en uge for at tage til Paris) - så reelt er det 1½ måned i skole. Og nu snakker vi dansk sammen - jeg ringde hjem i weekend (både lørdag og søndag) - og vi snakke dansk sammen - vildt! Det er simpelthen uroligt så god hun er blevet til dansk - og husk at jeg ikke er hjemme til at hjælpe hende - og for at det ikke skal være løgn har jeg skrevet mails til hende på dansk og hun har svaret på dansk (hendes kinesiske laptop har ikke æøå, så hun har været kreativ - har så lært hende ae, ae, oe). Det er dejlig oplevelse at kunne kommunikere med mit liv lys på dansk.

På den anden side er det også ret deprimerende. Hun har været i Danmark i 3 måneder og snakker bedre dansk end jeg efter 9 år (yes - 9 år) lærte at snakke kinesisk. Ret tankevækkende og hvem siger det mest om: hendes evner eller mine manglende (eller måske hendes engagement eller min mangel på samme) - alderen kan jeg ikke bruge som undskyldning - hun er 30 nu og da jeg først kom til Kina var jeg også 30. Jeg tror faktisk at konklusionen er at jeg står i et ret dårligt lys og at jeg bør skamme mig - så lad det blive kendt - Claus er et dumt gammelt fjols der ikke engang har engagement nok til at lære rigtigt kinesisk på 9 år - jeg kan sagtens på kinesisk gøre mig forståelig og forstår ret meget - men jeg må indrømme - konen har lært dansk bedre på 3 måneder end jeg har har lært kinesisk på 9 år.

søndag, april 27, 2008

Flyvefisk og terrorrister II [Our Ref:EXA19375]

Flyvefisk og terrorrister II

Masser af den ene og ingen af den anden. Sidst jeg bragte emnet op var der fare for terrorrister og jeg undrede mig over hvor flyvefiskene var. Terrorister så vi ingen af, men jeg har set masser af flyvefisk de seneste par dage. Istedet for terrorrister så vi tilgengæld masser af fiskere. De fiskede på livet løs og fangede faktisk ret mange fisk. Og de var så flinke - de vinkede hver gang de kom forbi - mens vi lå for anker og ventede på at skulle ind langs kaj lå de en overgang og brugte os som læ - de var op til 6 både af gangen der lå der og holdt palaver mens de fiskede. Inde på kajen mans vi lå langs (i 4 dage) fiskede de også de fangede mange og store fisk - 20-30kg stykket. De så også ret glade ud - fiskerne altså.

Lige nu er vi på vej til enten Elfensbenskysten eller Nigeria - det er ikke afgjort endnu. I Nigeria har de en del problemer med tyveri - så der skal vi passe godt. I morgen får vi nok besked om hvor vi skal hen - eller måske begge steder?

lørdag, april 26, 2008

Brand og sort lys [Our Ref:EXB26704]

Brand og sort lys

Det har været en begivenhedsrig lørdag, med masse af action. Det startede i morges ved 9.30 - brandalarmen lød og vi løb alle til mønstring - det brændte i maskinrummet - nærmere bestemt i hotwell rummet. Så der var kun en vej - 4 mand fik røgdykkerudstyr på og så var det ellers bare at rykke frem med brandslangere via nødudgangen - og så bare få slukket branden med noget vandtåge. Vi var heldige - det lykkedes. Alle var glade. Men så gik det helt galt igen - og nu gik det rigtigt galt. Så der var kun en vej - vi blev nød til at gøre klar til at forlade skibet - vi blev beordret i redningsbåden - alt blev gjort klar - motor startet og der blev lukket vand- og lufttæt i redningbåden (overdækket redningsbåd med udvendig sprindler system og med friskluft på flaske indvendigt). Det er en fritfaldsbåd - dvs at man alle sætter sig i position med ryggen imod faldretningen og at båden så kører ud over agterenden af skibet og falder 20-25 meter før den rammer vandet. Heldigvis løste problemet sig og udsætningen af båden blev afblæst. Men ulykker kommer jo gerne i serier, så selvfølgelig var der en der var uforsigtig og faldt overbord - så vi måtte gøre Mand-Over-Bord (MOB) båden klar. Han blev reddet. Alt imens lykkedes det en at falde og slå sig i en af vores ballasttanke - så vi måtte rigge en hejsebåre til og få manden op. Da han endelig var kommet op kom der et stort oliespild på dækket og vi blev nød til at begrænse udslippet og sørge for at der IKKE kom noget i havet. Så som det ses var det en begivenhedsrig formiddag vi havde - alt var overstået kl 11.30. Og naturligvis var det hele bare en øvelse - vi har øvelser med brand, redningsbåd, MOB, redning og oliespild hver måned. Og i dag var dagen hvor månedens øvelser skulle afvikles. Som man siger - øvelse gør mester og det er bedst at være forberedt på de værste.

Så alle var glade og det blev middagstid. Som vi stod lidt i kø for at få mad begyndte lyset stille og roligt at blive svagere og svagere og til sidst faldt det helt ud - vi fik black out eller som vi også siger: sort lys. Alt gik i stå - ingen strøm ombord og hovedmotoren går også istå - - vi ligger heldigvis langt fra land og med flere kilometer vand under kølen. Denne gang var det IKKE en øvelse - the real stuff. Så alle sumprotterne (maskinmestrene) havde travlt nede i hullet (maskinrummet) - alt i mens sad alle vi vindues kikkere (styrmænd) og spiste vores middagsmad uforstyret i mørke (der kom dagslys ind af vinduerne). De fik dog gang i skidtet igen og så var det bare derudead igen. Men ulykker kom jo som sagt før jo sjældent alene, så episoden med black out medførte en masse følgeproblemer og de stakkels sumprotter har haft rigeligt at se til her i eftermiddag og sikkert også i aften. Så røg den lørdag aften - ikke at det betyder vildt meget - nul alkohol og øl - men man vil da gerne af princip slappe af lørdag aften og bare hygge sig lidt.

At vi kalder maskinmestrene for sumprotter og at de kalder os for vindues kikkere er en gammel tradition og kommer af vores generelle nedvurdering af hinandens evner og kundskaber - ha, ha - det er en gammel historie - desværre er det en tradition der er ved at uddø - nu om dage bliver man uddannet som både styrmand og maskinmester på samme tid og kan arbejde i begge afdelinger - så der er ikke den samme revalisering som der var i gamle dage.

torsdag, april 24, 2008

[Our Ref:EXB06744]

Træt af Møllehave i Afrika

Jeg er træt. Nu har vi ligget langs kaj i Afrika siden søndag og i morgen er vi nok færdige. Det går lidt rigeligt langsomt - men vi når det jo nok. Og tid er der nok af i Afrika (eller rettere: her i Mauritanien). Så Claus han tænker - jeg er træt - har fået under 5 timers nattesøvn pga vagt - så han sover om eftermiddagen. Næste dag samme problem, men tænker så - i morgen skal vi lige se lokalområdet an. Næste dag gør man klar - men kommer ikke afsted - istedet kaster man sig over en roman af Johannes Møllehave og og tænker - i morgen - vi har jo masser af tid! Faktisk burde jeg have sovet - jeg var jo dødtræt. Og lige pludselig bliver det i dag (hvor dagen i morgen er sidste dag ) og man beslutter - nu skal jeg altså op i land - gå en lang tur - jeg vi se den skibskirkegård jeg har hørt om osv. - og da vagten er slut til middag gør man sig klar. Skal lige have passet hos skibsføreren (for at komme forbi vagten i land). Han sidder i i møde og man venter - imens kan man jo lige begynde på den næste roman af Møllehave - bare et kapitel eller to - lige pludselig er klokken næsten 4 og romanen færdig - men desværre er tiden også gået og jeg kom ikke i land - skal igen på 6 timers vagt kl 18. Jeg får 45 minutter på køjen og så er der aftensmad. Så atter en dag er gået med 5-6 timers søvn og en roman af Møllehave er læst (faktisk begyndte jeg lidt på den tredje også).

Så jeg kan sige at jeg er træt af Møllehave i Afrika - eller måske skulle jeg sige: jeg er træt mens vi ligger her i Afrika fordi jeg har læst Møllehave istedet for at sove.

Og det er ikke det sidste jeg har læst af Møllehave - han skriver altså godt og jeg kan høre ham fortælle mens jeg læser - har altid sat pris på hans fortællinger og hans stemme. Jeg har ikke læst Møllehave før jeg kom her ombord - men det er ikke det sidste - han har fået en lille plads i mit hjerte og jeg ser frem til at udforske hans univers - ikke kun romaner - men også de andre ting han har skrevet.

torsdag, april 17, 2008

Flyvefisk og terrorister [Our Ref:EXB04586]

Flyvefisk og terrorrister

Hvor er de henne? Jeg har slet ikke set nogen endnu og vi er kommet langt syd på. Jeg husker der plejer at være masser af dem hernede sydpå - men måske ikke så tæt på Afrika? I morgen ankommer vi til Mauritanien (Vestafrika) - men stadigt har jeg ingen flyvefisk set. Men de dukker vel pludseligt op.

Terrorrister det er til gengæld nogen vi ikke gerne vil se. Mauritanien er af USA sat på listen over lande med "farlige" terrorrister og også af de danske myndigheder advares der imod landet. Der hvor vi skal langs kaj er ikke så farligt (in the middle of nowhere), men en fare er en fare og skal ikke negliseres. Så vores beredskab ombord er blevet forhøjet til Level 2 (1 er for normalt beredskab, 2 for forhøjet beredskab og 3 ved fare for krig og interne uroligheder). Det betyder at vi skal have ekstra folk på vagt under land, der skal konstant patruljeres overalt på skibet - både mod land og søsiden, alle folk der ønsker at komme ombord skal afvises hvis vi ikke ved hvad de skal og de skal alle vise behøring legitimation. De skal så eskorteres til vores dæksskontor og yderligere udspørges. Alle døre til vores beboelse er aflåste og ingen ud over myndigheder og besætning kan komme indenfor. Men for at kunne afpatruljere betryggende ( og i henhold til amerikanske regle - i tilfælde af at vi skal til USA indenfor de næste 5 rejser) skal der til stadighed være 4 mand til afpatruljering og til at kunne afløse hinanden. Så for at få det til at gå op må lille jeg træde til og være en del af vagtholdet mens vi ligger der - det er helt OK med mig - det bliver noget med 6 timers vagt - 6 timers fri - så 6 timers vagt igen, osv.. så det bliver ikke meget jeg får set af Afrika - denne den første gang jeg besøger kontinentet. Men efter Mauritanien skal vi til Elfensbenskysten - hvor jeg sikkert heller ikke ser meget - og derefter skal vi måske mere syd over i Afrika - ingen ved noget med sikkerhed endnu.

Afrika, Malaria, Paris, telefonsamtaler og kommentarer

Afrika, Malaria, Paris, telefonsamtaler og kommentarer

Skrev lige før at jeg ikke har været i Afrika før - ikke helt rigtigt - i går aftes sat jeg længe som hersker over hele Afrika i spillet RISK - blot en skam da min mission var at erobre Australien og Nordamerika. Så som det forståes tabte jeg! Men rent fysisk er det tætteste jeg har været på Akrika været når jeg mange gange før i tiden har sejlet gennem Suezkanalen i Egypten.

Thomas irettesætter mig lidt med malaria i en kommentar til det indlæg jeg lavede i går - jeg er godt klar over at der bliver forsket i det og at det er en hård nød at knække (ved også godt at Bill Gates har postet mange penge i malariaforskning) - men jeg har også bemærket en dansk forskers kommentar for nogle år siden (han forsker i malaria): " det er ikke så prestigefyldt at forske i malaria som i f.eks. kræft eller AIDS". Og vist er der penge i sygdom - problemet er at nogle af de fattigste mennesker i verden lever i værst malaria befængte områder og hvis der udvikles dyr medicin vil det kræve at andre poster mange penge i det projekt.

Familiens derhjemme har liget været en uge i Paris og Euro-Disney. Så de har været godt trætte - jeg ringede hjem søndag (de kom hjem lørdag aften) - men vores sattelit telefonforbindelse var ikke god. Så var det godt vi passede Gran Canaria i morges - jeg var oppe klokken 3.30 og ringede hjem - klokken var da 5.30 i DK. Det var dejligt at snakke med konen - som nævnt før lider jeg jo rigtigt meget af afsagn efter dem - og selvfølgelig savnede jeg dem endnu mere mens de var i Euro-Disney og i Paris - jeg ville også gerne have været med - med det kunne jeg ikke. Det var min Mor der havde inviteret - hun blev 60 forrige søndag og det fejrede de så i Euro-Disney - bare uden mig. Deborah mente i en kommentar om mit afsagn at jeg skulle holde op med at ringe for meget hjem - hun har nok ret - det gør afsagnet værre - men på den anden side - det er rart at høre deres stemmer og så er det lettere at diskutere ting over telefonen. Men jeg prøver at begrænse det nu og så bruge e-mailen noget mere.

Grunden til at jeg ikke har omtalt familiens tur til Frankrig før nu er meget simple - man hører jo så meget om at folk med slette hensigter også læser hvad der skrives på nettet og da der var to huse der stod fuldt tomme mens de var afsted mente jeg ikke at jeg ville udbassionere det over nettet.

Og slutteligt er jeg da glad for at Benny med hans aftenkaffe synes det er hyggeligt at følge med i mit liv på havet.

tirsdag, april 15, 2008

Hvaler, sol, malaria og risk [Our Ref:EXB06745]

Hvaler, sol, malaria og risk

Der er jo dejligt på havet. Dejlige solnedgange (jeg sover oftest til solopgangen), frisk luft, solen skinner og når man som os er på vej sydover (i morgen tidligt passerer vi Gran Canaria) bliver det varmere og varmere hver dag - kan være vi fylder swømmepølen en af dagene - OK - jeg vil ikke kalde det en pøl man kan svømme i - den er 5 x 8 meter - så det er begrænset hvor meget man kan svømme. Men vand til den er der uendelige mængder af og det er dejligt varmt.

Der er også mange andre dejlige ting på havet - som nu i aftes - man står bare der og spejder ud over havet (mens man samtaler) og alt i mens kommer der en stor hval op langs siden og følges med os i et godt stykke tid - man ser tydligt dens rygfinne og åndehulssprøjtene. Efter et stykke tid dykker den så - det er så halefinnen kommer helt ud af vandet og står lodret op - det var en stor en. Vi ser ofte delfiner - de bare elsker at springe lige foran skibet eller bare langs siden af skibet. Før i tiden sejlede jeg rundt med en hvalkendingsbog - den skulle jeg have taget med. En af mine kolleger har tidligere været hvalopservatør - de sejlede meget mellem Færørerne og Norge og noterede så hvilke hvaler de så, hvor mange og hvor de så dem. Han kan fortælle nogle gode historier om dem - da han er færing sikkert også hvordan de smager - det har vi dog ikke snakket om

I aften skal vi stille uret en time tilbage - så vi får lige en times extra nattesøvn - så i aften er erklæret RISK aften. Jeg har ikke spillet RISK i mange år (siden først i 1990'erne), men første spil ombord vandt jeg dog alligevel. Nu må vi se om jeg også kan vinde i aften.

Jeg kunne ellers godt bruge den extra times nattesøvn - jeg skal tidligt op i morgen - vi passerer forbi jo Gran Canaria og jeg vil benytte mig af lejligheden til at prøve og ringe hjem over mobiltelefonen.

I morgen er også dagen hvor vi begynder at spise malariapiller - torsdag kommer vi ind i malaria område og det er bedst at forebygge - malaria er ikke noget jeg gerne vil have. Og de nye slags malaria piller giver langt færre bivirkninger end før ( de er også dyrere: 10 stk koster over 300 kr) og som en af mine kolleger sagde at da de er så dyrre er der få af de lokale der bruger dem og at resistens derfor ikke er et stort problem. Det er lidt kynisk at sige det på den måde, men det er jo faktisk sådan det hænger sammen. Det er utroligt hvor mange der dør hvert år af malaria i Afrika - problemet er at der ikke er store penge i at forske i det - og at os "hvide mennesker" normalt ikke rammes af den - ellers ville der nok blive brugt meget større summer på at gøre noget ved problemet.

lørdag, april 12, 2008

[Our Ref:EXA18588]

Ikke så meget

Det er ikke altid der sker så meget her ude på havet. Vi sejler jo bare derudad og nyder havet - det er der ikke meget at skrive om. Faktisk er meget af det vi laver papir arbejde. At lave en inspektion på måske 20 minutter, kræver tit 1 times forberedelse og mindst en ½ times papirarbejde og involverer mange parter ombord - alt skal dokumeteres og analyseres og diskuteres og underskrives. Men det kan have sine fordele - der er mange farlige ting man kan lave ombord og ved at skulle sætte sig ned og gennemgå det hele på papiret før man starter kan man faktisk sikre at folk er mere opmærksomme - men irriterende kan det være - i gamle dage gjorde vi det bare (½time) - nu tager det måske en hel formiddag - men overlevelseschancerne er meget større nu - så godt for det.

torsdag, april 10, 2008

[Our Ref:EXB24812]

Træt og mat

Jeg har været ret træt på det seneste - ikke pga af overbelastning - bare træt - jeg har sovet elendigt og har i det hele taget ikke været oven på. Jeg ved naturligvis godt hvorfor - jeg mangler familien alt for meget. Det er ikke let -jeg syntes lige det gik rigtigt godt - men det ændrede sig igen. Så det har været nogle lange dage på det seneste - og for rigtigt at gøre ondt værre har jeg spændt så meget i skulderne at jeg fik mig en god dejlig myose der rigtigt gjorde ondt og gav hovedpine - jubii - hvor jeg bare har hygget mig.
Faktisk har vi næsten ligget i havn i Holland i en uge nu og jeg har haft en del muligheder for at gå i land og endda gå på internettet - det dejlige internet (jeg mangler det meget). Men faktisk har jeg pga min mathed ikke haft lysten og når jeg så endelig (2 gange) har været i land har jeg kun kikket en lille smule - kunne ikke holde det ud. Kunne dog se at der var sket meget ud i blogland - men der er også sket meget i verden. Vi får daglige nyheder fra DR-online og vi har 2 gange i løbet af ugen fået danske aviser fra Handelsflådens Velfærdsråd (noget alle søfolk, redere og statten betaler til). Jeg har også fået læst 2 bøger. Men mat har jeg været og derfor har der ingen opdatering været her på siden.
Jeg har fået snakket meget med familien derhjemme - min mobil telefon har nærmest været rødglødende og Unotel er glade - de tjener mange penge på mig. Jeg er stadigt rigtigt glad for at sejle og jeg nyder det - men afsagnet er godt nok hårdt. Men jeg har taget min beslutning nu og det er den jeg går efter.
Heldigvis har jeg det meget bedre nu - tror det er nogle perioder jeg skal igennem - og så er det naturligvis også meget sværrere når man snakker med familien dagligt (op til flere gange) - så virker afsagnet mere håndgribeligt - når vi om et par timer stikker til søs og sætter kursen mod Mauretanien (Vestafrika) - så bliver opkaldene sjældnere og afsagnet aftager forhåbentligt - man har da lov til at håbe!

[Our Ref:EXB18301]

Få dig slået bedre ihjel

Jeg har nævnt det før - som dansker skal vi passe på med vores ironi - vi bruger den for meget. Som nu for et par dage siden:
Skibsføreren syntes at en af officererne stod lidt for tæt på et tungt løft i vores kran og havde derfor følgende kommentar over radioen (oversat fra engelsk): "XX, du ikke tæt nok på løftet i kranen. Hvis du nu flytter dig et par meter tættere på vil du bedre kunne få dig slået ihjel, hvis stroppen brister og løftet falder ned" Og da den stakkels gut er russer og ikke er vant til ironi gjorde han naturligvis som instrueret og stillede sig direkte nedenunder løftet - der hvor det var farligst. Jeg fik ham dog overtalt til at tænke over hvad han gjorde og hvad det egentligt var at der var blevet sagt og han endte med at flytte sig væk i sikker afstand. Jeg gav ham derefter en belæring om dansk humor og os danskeres brug af ironi - et foredrag jeg vist nok også gav ham ugen tidligere - jeg kender det jo fra Kina - de forstår heller ikke vores ironi og jeg har mange gange været i knibe af den grund.
Slutningen af det hele blev at vi danske istedet sammen konstaterede at vi IKKE skal bruge ironi over for andre end hinanden. Problemet tror jeg også bunder i at inderen der var her før russeren har sejlet i danske skibe i mange år og kender vores ironi - russeren er nyansat og har ikke sejlet i danske skibe før. Det er en sjov historie som vi danskere griner lidt af, men som vi også tager ved lære af - det er en af de udfordringer vi har med vores multi-etniske besætninger nu om dage - men på den anden side lærer vi også meget ved hinanden. Jeg har da lært en del mere om Ukraine og Rumænien i min ombord end hvad jeg viste i forvejen - og efterhånden også om Rusland.

torsdag, april 03, 2008

Hvem vil sejle? [Our Ref:EXA03447]

Hvem vil sejle

Konen var på jobudstilling (job karavanen?) i tirsdags. Der var mange tilbud om uddannleser og job til alle - rigtigt meget at vælge imellem - konen var faktisk ret glad for arrangementet - der var bare et problem - da hun var færdig kom jeg ikke og hentede hende - de fleste andre blev afhentet. Men hun lagde mærke til en ting på - ham den stakkels gut der sad og skulle "sælge" søfarten - han havde absolut ingen gæster - hun havde helt ondt af ham. Meget symtomatisk for søfarten - vi mangler folk og kan IKKE skaffe dem. På verdens plan skulle der om nogle år mangle op til 10.000 officerer - og da Danmark er en stor søfartsnation er vores forbrug ret høj - desværre er vores tilførsel til erhvervet meget lille - ingen gider at tage ud og sejle mere. Lidt af et problem som kun kan afhjælpes med udenlandske medarbejdere (læs: asiatiske og østeuropæiske).

Og hvorfor vil folk egentligt ikke ud og sejle - ja - det hænger nok noget sammen med at vi aldrig er hjemme - når man sejler er man langt væk og er IKKE hjemme og kan IKKE lige smutte forbi. Men på den anden side har man jo så også fri halvdelen af året. Uddannnelsen er i dag 7 årig og så kunne man jo i princippet ligeså godt blive meget andet - men til gengæld giver uddannelsen i dag merit - det gjorde den ikke i gamle dage (læs: da jeg tog den - jeg kan ikke bruge den i andre erhverv). Lønnen er god - men så god er den heller ikke - det er først når man kommer op i en senior officersstilling at den bliver god (især skibsfører). Udbetalt har man som junior officer (de første mange år) ikke meget mere end en sygeplejerske med en del tillæg for skiftende vagter, nattillæg og overtid (vi har også skiftende arbejdstid, masser af overtid og arbejder næsten altid om natten også) - og nu får sygeplejerskerne nok også snart en god lønforhøjelse (vi må se hvad strejken medfører) - her skal nævnes at jeg synes at de skal have den lønforhøjelse. Så så god er lønnen på havet heller ikke - så jeg forstår godt de unge mennesker der ikke vil ud og sejle. Men det lover ikke godt for erhvervet - os danskere ombord er en uddøende race.

Konen mente om hun skulle have spurgt om der var muligheder for hende på havet - så hun kunne sejle med mig - ikke muligt med vores Sabrina. Der er heller ingen muligheder mere - i gamle dage kunne konen arbejde ombord som telegrafist (de blev afskaffet i begyndelsen af 1990'erne) eller som stewardesse - de er også udskiftet med en (billigere) filipinsk steward i dag. Så er der kun muligheden at sejle med som hustru - en mulighed i dag - reglen i det rederi jeg sejler er at vi må havde kone og børn mellem 4 og 18 med 2 gange om året i senior officers stilling og alle andre 1 gang om året (man har ca 2 udmønstringer om året - så som senior kan man næsten have dem med hele tiden). Men det IKKE sjovt bare at sejle med som hustru/barn - han arbejder jo hele tiden og har ikke så meget tid til dem - og i havn har vi altid travlt og kan ikke følges med dem.

Så konen har istedet styr på det hele nu - hun vil have sin dansk eksamen og så vil hun tage en HH bagefter - synes det lyder godt - og hvis det er det hun vil, er det det hun skal! Godt nok blev hun 30 i november - men hellere sent end aldrig - og så sent er det jo heller ikke. Og det er godt hun har et mål - det virker utroligt motiverende. Og faktisk er det nok det hun er bedst til - hun vil faktisk gerne arbejde inden for tøjbrancen - et godt valg - det ved hun meget om (hun har brugt meget tid på at kikke og købe tøj igennem årene) - eller måske smykkebrancen eller tebrancen (hun er jo kineser)

tirsdag, april 01, 2008

I Kina spiser de hunde [Our Ref:EXA05383]

I Kina spiser de hunde

Jeg har adskillige gange prøvet at spise hund - ikke noget specielt - men heller ikke dårligt. Det er ikke så udbredt mere i Kina, men 6-7 år siden var det meget normalt. Faktisk havde min Svigerfar hunde af samme grund før i tiden - for kødets skyld. Han havde også duer - mums - duer - det kan de finde ud af at lave i Kina.

Men det var egentligt ikke derfor. Jeg har lige set filmen "I Kina spiser man hunde" - i forgårs så jeg nr 2 og i sidste uge så jeg "Ambulance". Det er faktisk ret fedt at se danske film igen - efter 9 år er jeg jo gået glip af en del gode danske film - jeg har i den grad moret mig. De overdriver lidt, men sjove er de. Kan godt forstå hvorfor de var så populære.

Ombord på skibet har vi en filmklub hvor vi får sendt film ud hjemmefra fra Handelsflådens Velfærdsråd - alle ombord betaler til ordningen og det betyder at vi kan få 9 nye film hver måned - det giver jo nogle titler gennem tiderne - vi har vist 600 film ombord. Så jeg gennemstøver dem og leder efter danske tiler - det er dem jeg er interesseret i - som alle andre steder er der naturligvis flest amerikanske film - men dem kunne jeg jo få til 5-10 kr stykket i Kina hvis jeg ville - så de er ikke så interessante - nej - lad mig få er opfølgning på mine sidste mange år med dansk film.