Røg og maling

Min kære gamle Mormor (snart 85) besøgte jeg for en lille måned siden og jeg lagde mærke til at hendes lidt dårlige vane med at ryge (meget) havde gjort hendes ellers hvide køkken ret så gulligt.

Så jeg fik en lille ide - jeg ville male hendes køkken - jeg fik min Far med på ideen og i går vaskede vi så det hele og malede loftet en gang. I dag har vi så malet loftet yderligere 2 gange og væggene 2 gange. For søren hvor det hjalp - Mormor blev også meget glad da jeg kørte hende hjem og hun så hvor lyst der var blevet i hendes køkken. Hun har tilbragt dagen i dag først hos min Mor og senere kom hun om til os og var sammen med Sabrina.

Det var dejligt at kunne gøre noget for min Mormor som har gjort hende glad - hun fylder 85 til januar - men hvad giver man en der er så gammel - nu har hun fået en gang maling af køkkenet og hun var meget glad for det - en stor glæde at kunne gøre det for hende.

Og lige noget praktisk. Jeg fik et meget dårligt råd af den profesionelle farvehandler - hun anbefalede mig ikke at vaske loftet før vi malede det - det skal tørre i 14 dage før man må overmale det mente hun (hvorfor ved jeg ikke og jeg er certificeret maler inspektør af profession - dog kun inden for skibsbygning) og hun mente at man sagtens kunne overmale røgen med den maling hun solgte mig. Det virkede bare ikke - jeg malede loftet 1 gang i går og 2 gange i dag og røgen bløder stadigt igennem - øv - bevares - loftet er blevet meget hvidere - men ikke helt hvidt. Så om en måned eller to når det er godt gennem hærdet vil jeg male loftet endnu engang.

Tidsnød

Det er svært at få tid for tiden og jeg har desværre måttet vælge fra og min tid på nettet er blevet skåret ret meget ned. Og den tid jeg bruger her er med at lede efter en bil mere - jeg har brug for en lille økonomisk bil til mine daglige pendlerture - jeg kører 300 km hver dag - så hvis der er nogen der har en de vil af med - så skriv til mig

Jeg står tidligt op hver dag og bliver derfor nød til at kravle i seng tidligt - ellers bliver jeg alt for træt. Og desuden har der været mange ting der har skullet laves på det seneste og konen har skulles hjælpes meget. Hun havde del prøve på hendes dansk kursus i onsdag og sidste fredag havde hun teoriprøve - hun bestod forresten begge dele.

Og efter konens meget indgående ønske har jeg købt en opvaksemaskine (til hendes fødselsdag?!) og den har også skullet installeres.

En finger

Vores stakkels Sabrina fik en finger i klemme i børnehave i torsdags - hun har været meget pyldret siden da - jeg syntes det så OK ud - hele fingeren var blå og neglen falder nok af - men hun kunne bevæge den. Men nu i dag var hun stadigt pyldret og den er stadigt blå - så vi tog en tur til vagtlægen her til aften - mest for at berolige konen (og Farmor) - og de havde også bedt om det i børnehaven - de var lidt bekymrede. Men lægen var ganske tilfreds og så var alt godt.

Vores Sabrina var en stor pige - hun græd ikke meget da hun fik den i klemme - men pyldret er hun - har ikke villet bruge den eller lade os røre ved den siden i torsdags. Nu går det nok over - har været ved lægen.

Min stakkels lille Sabrina - men det er en del af processen i at blive en stor pige - life hurts!

Jeg har skiftet kone

Forandring skal der til og derfor har jeg skiftet kone ud med en mere "dansk" model. I går smed Sabrina og jeg den gamle Mor ud og så hentede vi den nye - velkommen her hos os - med knus og kram - den gamle smed vi ud med et spark i røven - sådan gøres det - - ud af klappen!

Se - nu er der måske nogle der tænker - nu strammer han den nok lidt - kan godt være - men hun fik altså et venligt lille spark i røven - ud skulle hun jo. Vi havde nemlig fået brev fra kirkedegnen - konens ansøgning om navneforandring var gået igennem og fra og med i går er hendes fornavn ændret til Lisa ( før var det Li Xia), hendes gamle efternavn er nu hendes mellemnavn (som Sabrina) og konen har taget mit ganske anonyme og meget almindelige J... efternavn. Så pludselig lyder hun slet ikke som en kineser mere - på papiret altså.

Så da konen kom hjem i går aftes stod Sabrina og jeg klar og så var det at vi smed den "gamle Mor" ud og så hentede vi den nye ind. En ½ time senere mente Sabrina dog, at vi skulle hente den "gamle Mor" igen - hun var nok lidt usikker på hele konceptet - så ud med den "nye" og ind med den "gamle" igen - dog stadig med navneforandring. I dag mente Sabrina dog godt at vi kunne hente den "nye Mor" igen.

Og for en god ordens skyld - det er IKKE mig der ville have hende til skifte navn - det er helt og holdent hendes egen ide - jeg prøvede at tale hende fra det - men hun insisterede - hun mener at nogle danskere er en "smule" forud indtagede overfor folk med fremmeklingende navne og hun ønsker IKKE at skille sig ud - hun vil være en del af flokken. Nu må vi se om hun til sin tid kan få lov til at blive helt dansk (hvis hun ønsker det til den tid) - hvis DF og Birthe Rønn bliver ved med at finde på "gode ideer" ender det jo med, at det ikke er muligt.

Og en ting er sikkert - jeg kommer aldrig til at stemme på DF - aldrig nogen sinde (har nu heller aldrig før overvejet det) - og nu må jeg jo gerne stemme - ha - det har i godt af DF. Jeg havde før respekt for Birthe Rønn - hun stod ved sine meninger og tog konsekvenserne (ikke at jeg var enig med hende) - men den respekt er væk - helt væk!

En sømand går i land

Jeg elskede at komme ud og sejle igen - men afsagnet til familien var hårdt. Og det var endnu hårdere for familien. Da jeg i august var på kursus i 3 uger i træk blev det for meget for konen (og barnet) - de kunne snart se frem til at jeg skulle afsted i mindst 10 uger igen. Så jeg blev meget indtrængende bedt om IKKE at tage afsted igen - og da familien ALTID kommer først, var der ikke noget at gøre - sømanden måtte gå i land. Og hvad så - arbejdsløshed eller hvad? Jeg havde valgt og det var det.

Heldigvis har jeg gode venner (tak for det) der tænker på mig og da der dukkede et job op i Danmark der var som skabt til mig fik jeg tilbudet. Og i dag var jeg så til endeligt samtale - efter 5 minutter var jobbet mit og i morgen tidligt begynder jeg. Meget heldigt da min sidste dag i rederiet var i lørdags - sidste dag efter over 21 år. Så nu starter en ny era - dog inden for mit gamle område med maling af skibe - denne gang som ekspert - godt det samme - de har brug for min viden og mit certifikat - kun certificerede må underskrive papirerne og der er heldigvis ikke mange af os i DK for tiden og de har ingen selv.

Bare et problem - der er meget transport forbundet med jobbet - omkring 150 km hver vej til de forskellige steder - samt nogen rejseaktivitet til Letland og Lithauen. Det er OK med mig - konen vil blive her i Rødekro - hun er meget glad for skolen og Sabrina endnu gladere for hendes børnehave - så det er mig der må transportere mig.

Hvor uheldig kan man være

Min kære Mor havde jo fødselsdag i foråret - blev 60. Og min søster og jeg fik en god ide - hun skulle have en god weekend i gave - en weekend der efterhånden udviklede sig til 5 dage i Prag - så det fik hun (sammen med vor Far).

Så nu langt om længe er det snart så vidt - vi havde på forhånd allerede aftalt med vores Mors chef at hun kunne få fri - vi var dog lidt langsomme til at bestille - kunne ikke beslutte os for hotellet og det endte op med at de skulle afsted en uge senere - i uge 39 - først var det vores mening at det skulle være uge 38 (denne uge). Så vidt så godt - alt var OK - alt bekræftet - valutaen hentet og så ser vi TV-avisen: "Øster Lindet Rejser er gået konkurs" - ups - var det ikke hos Europas (et datterselskab af ØLR) at vi købte rejsen - jo - ganske rigtigt.

Så rejsen til Prag er aflyst - de skal ikke afsted - så den gave blev ikke til noget. Nu må de bruge pengene til at købe en ny og sikkert dyrere rejse i foråret til Prag - hvor uheldig kan man være.

De kunne selvfølgelig have være endnu uheldigere og have været afsted i denne uge som vi først havde planlagt det - så kunne de have endt op med at være strandet i Prag.

At køre stor lastbil efter den store dag

Konen og jeg kom i byen i går på vores bryllupsdag - ja - tænk - det er nu 9 år siden vi blev smedet sammen på Aabenraa Rådhus - som tiden den bare går - det er ufatteligt - hun er stadigt lige så dejlig som dengang. Sabrina sov hos Farmor (og det gik godt) - så vi havde fri hele aftenen (og natten).
Vi fik en dejlig aften på Under Sejlet i Aabenraa - konen fik hovedparten af vinen - jeg kørte. Da vi kom hjem åbnede jeg endnu en flaske vin - tændte en hulens masse stearinlys - og så var der dømt råhygge mm.
Men regningen kom i morges (for konen - jeg havde det godt) - hun endte op med at køre stor lastbil ude på toilettet og så noget bleg ud - så den planlagte tur i skoven blev ikke til noget - konen foretrak sofaen. Så Far og barn legede så imens. Sådan kan det gå.

En dag mere

Vi tager en dag mere hjemme med Sabrina - faktisk 2 dage mere. Hun er stadigt syg og i morgen har Mor fri - så skal vi hygge os sammen alle 3. Desværre er hendes kusine Emma også blevet syg - så der bliver nok ingen overnatning hos hende i denne uge - og Far og Mor må tage Sabrina med ud på vores bryllupsdags aften i byen (en betydelig kortere tur) - Farmor har også tilbudt at passe hende - nu ser vi hvad der sker.

Men vi hygger os - Sabrina og mig - der males, leges med modelervoks, vi har været i telt, vi har fået kaffe på hendes værelse, vi har drukket varm mælk med honning og meget andet

Bare lidt syg

Vores Sabrina blev syg i går og fik 39,7 i feber i nat - så farmand her måtte ringe til vagtlægen. Nu er alt OK og 36,5 - vi skal nu alligevel en tur forbi lægen - better safe than sorry. Men det sjoveste i nat var (alt det andet var nemlig IKKE sjovt):

Far: Du er syg min lille skat

Sabrina: Jeg er bare lidt syg

Far: Du har meget høj feber

Sabrina: Jeg er kun lidt syg, for ellers kan jeg jo ikke komme ud til Lisbeth på torsdag!

Se - det er børne logik - aftalen er nemlig at Sabrina skal sove hos sine kusine Emma på torsdag og Lisbeth (Emma's Mor) sagde i går, at hvis hun var lidt syg gjorde det ikke noget - og nu har Sabrina glædet sig rigtigt meget til at sove hos dem - så selvfølgelig var hun kun lidt syg (Mor og Far glæder sig også til at Sabrina skal sove hos dem - Mor og Far har nemlig bryllupsdag på torsdag og vil ud og spise)

Malede Sabrina her til morgen til mig - "jeg elsker jo dig Far"

I'm back

Så er jeg tilbage igen - jeg har haft lidt af en skriveblokkering og har desuden haft rigeligt at se til - så det er desværre gået ud over min blog - beklager over for alle der har været forbi på det seneste. Jeg har haft nok at se til med kurser, vores nye hus, familien og desuden har det været lidt svært at komme til komputeren herhjemme - konen har lagt beslag på pladsen og hun har desværre rigeligt at se til - det er ikke let at ville være en af de bedste i skolen og desuden læse op til køre teoriprøve på dansk - hun skal til prøve 3 oktober - det glæder jeg mig til - så skal hun ikke til teori 2-4 gange om ugen og ikke side og læse til det hele tiden - "så" er det bare hendes dansk undervisning - det lægger vel ikke beslag på mere end 5-6 timer hver dag (lerktielæsning - desuden er der også undervisningen fra 8-12 hver morgen).

Jeg kan også se at de er sket mange ting ude i blogland - i har alle oplevet mange ting og det glæder mig - jeg har oven i købet haft besøg af selveste hr. Kontorchefen her på bloggen - det var dejligt at høre fra ham. Nu vil jeg stoppe - jeg skal lige en tur forbi Kina og besøge Kim - det er ved at være bryllups tid derude i Kina - tillykke med det.

For gammel

Jeg er som nævnt blevet 40 og dermed æld-gammel - nærmest et mosefund (ved godt at nogle mener at 40 er OK - jeg mener det IKKE!)

Men i dag slog alderen igennem engang for alle - jeg var i Brugsen for at hente noget kød til aftensmaden (en hurtigt shopping) og kommer så hen til kassen med mine ting - der er tre valg muligheder (3 køer) - den gamle hejre (over 40), den almindelige unge pige og så hende den dejlige flotte pige (og hun er flot!). Men køen ved hende den flotte er længere end de andre og jeg tager den korte - og tænker så (med rette) - føj - du er virkelig blevet for gammel - før ville jeg ALTID have taget køen med hende den flotte - jeg kan godt se at der kun er en vej nu - ned af bakken - det kedelige gammelmands liv venter forude.

De to eneste pige i mit liv lige nu - hvad jeg har det godt med - jeg elsker dem over alt i verden

Så!

Så er vi flyttet. Og der er fundet mange ting vi ikke vidste vi havde og der er ting der mangler - de dukker vel op eller måske de er tabt?

Det er utroligt så meget vi har og det er faktisk svært at passe det ind i. Konen er også ved at gå "flyttekold" - så hun er sendt en tur i byen i aften med hendes kusine fra Kina og en veninde - jeg har så siddet her hjemme og fået mig lidt whiskey (et godt bytte) sammen med en ny nabo (konens venindes husbond).

En af de ting vi ikke har kunnet finde var mit gamle skrivebord - så vi indkøbte 2 (!) nye borde - and guess what - derefter fandt jeg mit gamle skrivebord på mine forældres loft - men købt er købt og det ser godt ud og så har vi næsten 3 meter bordplads - dejligt.


Vores nye PC afdeling (der mangler hylder, oprydning af kabler og lys)

Det er dejligt at få noget at bo i - selv om det har været svært at måtte sige farvel til sommerhuset for at tage hjem og flytte - de sidste 5 dage kunne jeg godt have brugt i sommerhuset - for søren - det har været dejligt vejr - jeg har været solbrændt flere gange.

Sommer

Er ikke for god til at opdatere siden på det seneste - der er simpelthen gået sommer i den. Jeg har haft alt for travlt med at gøre klar til at vi snart flytter (1/8), jeg skal hjælpe konen med hendes teori læsning (til kørekort), jeg har været kursus hvor jeg nåede langt omkring: Harwich i England, Rotterdam i holland, Zeebrügge i Belgien, Prøvestenen i Kbh., Tenerife og en tur til Korea (i snevejr) alt sammen i simulator vel at mærke - simulatoren står i Svendborg. Og frem for alt - vi har brugt meget tid i vores sommerhus (uden netforbindelse) og i dag tager vi afsted igen - frem til 27/7.

Konens kusine kommer fra Kina i morgen tidligt og bliver i næsten 3 uger (??!!). Det er OK - så kan hun hjælpe til når vi flytter (det var nok ikke det hun havde forventet - men ikke mit problem).

Hjemme i Kina er konens bror langt om længe blevet ring forlovet - de kan desværre ikke blive gift endnu da hun på papiret er for ung (hendes forældre har gjort hende et år yngre end hun er da hun skulle have ID-kort. Hun har ellers allerede været gravid og alle ville beholde barnet - inklusive svigermor - men den går ikke når man ikke er gift - alt for meget bøvl - så det blev desværre en abort!

Og endeligt er en meget skældsættende dag blevet forbigået i dybeste tavshed -jeg fyldte i mandags 40 - føj for den lede - 40, fed og færdig - nu går det kun ned af bakke - ikke noget at fejre - så jeg havde bare mine forældre og mine søster og hendes børn på besøg til en grillfest i mit sommerhus - ikke andet - det er IKKE noget at fejre.

Nå - fortsat god ferioe derude - jeg vender forhåbentligt snart tilbage i starten af august - når jeg skal 3 uger til Marstal og på kursus.

Hysterisk møgunge

Jeg må desværre indrømme at det er min kære Sabrina jeg omtaler i overskriften. I går aftes var hun en rigtig hysterisk møgunge af den værste slags. Fuldstændigt oppe at køre og kunne slet ikke falde ned igen. Jeg prøvede som jeg altid gjorde før - bare at holde om hende og give tryghed - det virker bare ikke mere. Det endte op med at hun slog mig og at hun tissede i bukserne af bare ophidselse - jeg blev så også gennemblødt.

Det er en ny vane hun har tillagt sig mens jeg har været væk og der er kun en vej ser det ud til - at lade hende køle ned for sig selv, alt i mens man ignorerer hende. De andre havde styr på det (de har allerede lært det) - men JEG - hendes Far - jeg vidste jo bedre - men til sidst måtte jeg give efter - de havde ret og så måtte vi lade hende køle af for sig selv. Utroligt temperament den unge har. Det var ikke nogen behagelig oplevelse.

I dag har hun været i semi-dårligt humør hele dagen - meget svær at gøre tilfreds. Og hun har krævet konstant opmærksomhed og har krævet at vi gør som hun vil hele dag (hvad vi naturligvis ikke har gjort). Igen er det ny vane hun har tillagt sig - det lader til at når hun som i denne uge har været syg og har gået hjemme - så bliver hun i rigtigt dårligt humør når hun bliver rask igen - jeg forstår det ikke - men der er jo så mange ting jeg ikke forstår.

Sabrina sidste weekend - i dejligt humør i skoven

Vores træ

Det er "vores træ" og det står der endnu. Det blev vores træ 9.9.1999 da jeg friede til Jiao Jiao. Vi skar vore navne og datoen i træet. Træet står i Åbæk skoven tæt på Aabenraa - lige ned til vandet. Det var i skoven at jeg friede til Jiao Jiao. Hun var lidt irriteret den dag - hvorfor insisterede jeg på at tage ud i skoven igen - vi havde jo lige været derude ugen før (jeg ville jo sondere området - havde allerede besluttet at det var der jeg ville fri). Det er en dejlig skov lige op til stranden. Vi var nede og besøge træet i søndags

Vores træ med vore navne og datoen - der er andre er efter den tid også har skrevet i træet

Bænken som Jiao Jiao sad på da jeg friede (jeg var nede på knæerne og havde blomster med)

Udsigten fra "vores træ"

Væk?

I kender det sikkert alle sammen. Man lægger sit kabel til overførsel af foto mm. fra ens kameramobil et sikkert sted og så kan man ikke finde kablet igen når man skal bruge det - øv. Man leder og leder - men det er væk - helt væk! Og selvfølgelig lagde jeg det et sted hvor jeg helt sikkert kunne finde det igen????

Så man køber en en laptop med bluetooth - så kan kan man da downloade og derefter uploade de foto man har liggende - sådan gøres det! Og hvad er så selvfølgelig det første man finder når man skal til at prøve bluetooth'en - ja - i har jo nok gættet det - kablet - og ja - det var hvor det burde være - hvor jeg kikkede - men ikke så det - den med at man ikke kan se skoven for bare træer!

Det blev noget andet

Kender i den - man er i byen for at handle og køber noget helt andet end det man kom efter - og som er meget dyrere - det skete for mig i dag. Jeg skulle have en luftmadras på udsalg og endte op med at købe en HP laptop - jeg skriver på den lige nu. Skørt, men nu er det for sent. Købt er købt. Jeg har nu også brug for en - de er ved at installere internet i skibene lige nu og det kræver at vi har vores egen komputer med - skibets interne net skal ikke forbindes til internettet (for at undgå forurening). Så jeg har brug for en laptop og kom så til at købe en. Den kan ses her.

HP er jo ikke den billigste på markedet, men den ser bedre ud at have stående end mange and modeller. Og så fik jeg 10% rabat da jeg arbejder for det rigtige firma (de ejer en stor del af supermarkedet). Og dejligt keyboard.

Invitation

Konens kusine ringede i dag - hun vil til Danmark på ferie og besøge os i juli. Ikke min ønske situation - men hvis det er det de vil - så må jeg vel sige velkommen - jeg havde jo håbet at have familien for mig selv i sommerhuset i juli måned. Men jeg har altså skrevet et invitationsbrev til hende og så må vi se om hun kommer. Havde hun været kineser havde det nok været umuligt, men hun er sidste år blevet taiwaneser og så er det hele lidt lettere.

Flittighed

Det må være dejligt at være super flittig - og ja - det er ikke mig jeg snakker om. Det er atter en gang konen jeg snakker om. det er jo gået hurtigt med hendes dansk og hun har knoklet løs - selv nu hvor ferien står for døren (torsdag er sidste dag) knokler hun der ud ad. i skolen ser de film, går tur i Gråsten slotspark og meget andet - rigtig feriestemning. Men det er faktisk utroligt så hurtigt det går og efter sommerferien ser det ud til at de kun bliver 4 - 5 i klassen - så kan de hurtigt blive endnu bedre. Fedt for det.

Et af de bundter af tæt skrevne sider (begge sider) jeg har smidt væk - hun sidder simpelthen og skriver alle de ord hun møder ned og skriver dem igen og igen - side op og side ned -det er mange hundrede sider jeg har smidt ud allerede - og hun har endnu flere.

Konen sidder og studerer en eftermiddag - min flotte studine

Det var det

Det var så det - to problemer ude af verden. Dejligt - og det alt bare fordi min lille Sabrina blev syg - ikke så ringe endda. OK - det var måske gået sådan uanset, men nu blev hun syg og jeg havde pludselig tiden, da vi aflyste vores tur i sommerhus.

Så nu har vi bil fra og med i morgen og vi har et lejemål fra 1. august - et hus - ingen lejlighed - 137 m2 og ny i stand sat og i børnevenligt kvarter og til fornuftige penge. Det går bare godt. Huset hørte jeg om hos en navnebror som besøgte os fredag aften (også kinesisk gift) - ejer er ved at være færdige med at i stand sætte huset og jeg blev så første der henvente sig og så fik jeg det! Sådan!

Og jeg har købt min fars gamle bil - så ved jeg hvad jeg får! Og jeg har fundet billig forsikring hos ALKA - det kører bare - så det var det!

At få tid?

Det er utroligt - nu har jeg været hjemme i 10 dage og jeg har endnu ikke set særligt meget fjernsyn, han ikke haft tid til den store tur rundt på nettet og få læst op på de sidste 3 måneder, jeg har mange projekter jeg endnu ikke har fået tilendebragt, ingen lejlighed fundet endnu og stadigt ikke fået handlet bil. Alt noget jeg mente jeg skulle have gjort på den første uge hjemme.

OK - jeg har kikket efter lejlighed og brugt meget tid på bil, men først og fremmest har jeg brugt tid på konen og især barnet - oh - det er bare så dejligt - og i dag kommer Sabrina hjem fra koloni med børnehaven - hvor jeg glæder mig! og i aften skal vi have huset fuld af konens kineske veninder fra skolen og deres danske mænd. Og jeg har brugt hele dagen i går i Kbh og i mandags var jeg i Esbjerg - men alligevel - synes jeg burde have nået noget mere.

Jeg når sikkert ikke mere i næste uge - jeg siger kun to ord: Sabrina & kvalitetstid. Derefter på kursus ugen efter og så står den på sommerhus frem til august - jubii hvor jeg glæder mig! I august har jeg mere kursus (måske hele to uger) og i går sagde de på hovedkontoret at jeg kan forvente at skulle ud og sejle i begyndelsen af september - så er den ferie gået - men så jeg kan være hjemme til jul!

At nyde sit otium

Jeg var i Den Store Stad i går - min gamle mentor og kollega "Lao Ni" er gået på pension og i den anledning havde firmaet inviteret til fin middag på en bedre restaurant. Faktisk gik han på pension for flere måneder siden, men han insisterede på at vente med middagen indtil jeg var hjemme igen - tak for det - god mad og han er altid godt selvskab. Og bagefter tog vi to en tur på Nyhavn - dejligt sted til en kold fra hanen!

Men nyder han at være gået på pension - det store dejlige otium. Jeg ved det faktisk ikke - han siger han gør - men? I 25 år har han rejst rundt i verden og arbejdet i Kina, Korea, Japan og lidt i Afrika - men mest i Kina. Efter 25 år må det være svært at finde sig til rette i hjemmet sammen med konen - hun er jo vant til at klare sig selv og det er jo naturligt at hun bestemmer derhjemme - så bliver der ikke så meget til ham mere. Og han kan ikke bare løbe rundt - han har en dårlig hofte (operationen gik ikke særligt godt). Så jeg ved ikke om han nyder sit otium? Men en ting er han i al fald glad for - han kan være sammen med sine to børnebørn - dem snakker han meget om. Og han får set mere til hans børn - godt for det.

Men efter et langt liv hvor man har haft travlt - er det så så let at skrue ned - jeg ved det ikke. Min gamle Far truede allerede for 3 år siden med at gå på førtid, men det er aldrig blevet til noget - jeg tror også han er lidt bange for for livet med Det Store Otium. Så han fortsætter til de 65 - det bliver i december - og hvad så? Det er spørgsmålet? Jeg kan godt nok se forskel på før og nu - han er træt når han kommer hjem fra arbejde - det var han ikke før. Jiao Jiao synes at han skal holde nu - synes han er for træt - men han er ikke klar - det kan jeg godt se - men om et halvt år - måske!?

Det fås ikke bedre

Det fås ikke bedre: man vågner en tidlig morgen og samtidigt vågner min Sabrina - det første hun gør da hun åbner øjnene er at række armene ud og lægge dem om min hals og så får jeg en kæmpe knuser. Det er et af de øjeblikke der gør livet uendeligt smukt og som man kan leve på længe.

Det er dejligt at være hjemme hos familien igen - at kunne om holde sin elskede hustru når man har lyst (og det er tit skal jeg huske at sige), man kan lege med barnet, man kan hygge med dem, man kan snakke osv.. Og jeg må sige - der er meget at snakke om - min Jiao Jiao snakker der ud ad på dansk og det er utroligt så meget min Sabrina har at fortælle - hun snakker hele tiden. Jeg må sige at jeg i den grad nyder livet som familiefar - bedre bliver det ikke!

Sabrina med hesten og hendes nye dukketøj som jeg havde med hjem til hende - min kuffert kom først efter 2 dage - så hun måtte vente længe på det - men det var ventetiden værd - hun elsker den hest! Da jeg fik kufferten og skulle hente den ind kom jeg desværre til at trille hen over hendes tæer - men hun græd ikke engang - det øjeblik betød det ikke noget - de lovede gaver var jo i kufferten og det var alt der betød noget.

Alene hjemme

Vi er alene hjemme - vores Sabrina er taget på koloni med børnehaven. I går morges måtte vi så sige farvel til hende - konen kom for første gang for sent i skole da hun naturligvis også ville sige farvel. Vi er godt nok noget bekymrede - det er første gang hun skal være væk hjemme fra i mere end 20 timer (og så nu i 4 dage og 3 nætter) og at hun skal sove uden forældre eller bedsteforældre. Vi var noget nervøse i aftes og kunne næsten ikke sove - hvis de nu ringede - hvad de aldrig gjorde. Der var mange andre der ringede og hver gang troede vi - men nej. Så det må være gået godt.

Sabrina klar til afgang - blusen er hjemmemalet til lejeligheden

Det bliver svært at lade være med at ringe i dag og spørge hvordan det går - men vi må hellere lade være - nu må vi bare vente til fredag 13.30 hvor de kommer hjem igen.

Og som man siger - når katten er ude fester musene - så vi har det hele bare for selv nu. I aftes turde vi ikke en gang drikke mere end en øl - hvad nu hvis hun skulle hentes. Men i aften - så skal vi ud og spise en hyggelig middag for 2. Og det er da også lidt lettere at hygge sig i ægtesengen når barnet er ude (Sabrina sover jo hos os - når jeg sejler er det meget hyggeligere / tryggere for dem på den måde). Så som sagt: Når katten er ude fester musene. Og jeg ved at vi ikke er de eneste - der var andre forældre der havde samme opfattelse - måske sidste chance i mange år før vi kan være alene i så mange dage.

Vi var ellers noget bekymrede for pædagog konflikten - men heldigvis blev den afblæst - og kolonien blev reddet!

Hvad skal vi vælge?

Vi skal have en bil - vi trænger i den grad til at få en bil. Lige nu låner vi os bare frem til transport. Vi har været rundt og kikke på nye biler og jeg er blevet fristet mange gange. Jeg er mest fristet af en Renault Gran Modus - jeg er rigtigt meget fristet. Billig i grøn afgift og i forbrug og så har den 5 stjerner - en rigtig familie bil. Der er bare et stort problem - 2 måneder - så kan vi måske få den - øv - øv - øv.

Så hvad skal vi gøre? Jeg vil have en "lille" bil - ellers bliver det alt for dyrt i forsikring - skal begynde helt forfra hos forsikringerne. Lige nu overvejre vi om det skal være en brugt bil - den kan vi jo bruge her og nu - eller skal vi prøve en ny C3 eller en M2'er - vi har fået et par gode tilbud og C3'eren kan vi få her og nu - helt ny. Hvad skal vi gøre?

Der har i mellemtiden vist sig et (faktisk 2) alternativ. Min kære Far er blevet fristet også og vil måske også gerne handle bil. Og så er hans gamle Clio fra 2001 måske til salg. Ikke den bil vi var på jagt efter - men vi ved den er blevet behandlet rigtigt godt - så vi trykker lidt til ham - han skal gøres lidt mør og så er det den bil vi skal have - det vil være en god bil at starte med. Måske jeg skulle prøve at få hældt nogle flere øl på ham i aften? Desuden vil min søster også gerne af med hende Suzuki - men Suzuki?

Godt gået min Lille Skat

Så har min "Lille Skat" bestået endnu en dansk eksamen i dag - så nu har hun allerede bestået 2 ud af 6 mulige - efter kun 3½ måned på sprogskolen. Godt gået min Lille Skat!

Hun var også meget nervøs i morges, men hun havde helt styr på det - hun scorrede toppoint i 9 prøver - den 10. fik hun næsthøjest. Ikke så ringe endda min Lille Skat. Hun var også meget glad. Hun har også øvet sig meget - jeg har haft travlt siden jeg kom hjem med at hjælpe hende - derfor har jeg heller ikke haft tid til at skrive her så meget.

Nu kan konen så slappe af - nu skal hun bare vente på at sommerferien sætter ind sidst på måneden. Desværre skal hende klasse sammenlægges med et andet hold efter sommerferien - der er hoppet for mange fra undervejs (tyskere). Men den tid den sorg.

Sandis med tyggegummi

Dagen i dag har været helt i Sabrinas navn - ingen børnehave i dag. Vi har bare leget hele dagen - mange lege. Vi har leget købmand, med dukker, med Bamse og katten, med computer, cyklet en tur (med hendes nye cykelhjelm på), løbet en tur på løbehjulet, leget fangeleg, danset, ryddet ud, ryddet op, spillet kort og mange andre ting. Vi har også i sandkassen lavet dejlige sandis med tyggegummi indeni - de blev så pakket godt "ind" og så kom der låg på "køleskabet". Uha, hvor vi har haft det sjovt i dag - vores dag sammen - den første i 3 måneder. Dejlig følelse. Og vi er ikke færdige endnu - nu skal vi igen - vi har lige danset vores helt egen finger og tæer dans (som vi har opfundet for længe siden).

Til middag fik vi rugbrød med sardin paté og sardiner i olie (har jeg haft med hjem fra Portugal) - ved ikke om hun var vild med det eller om det var fordi jeg havde det med hjem - men det røg hurtigt ned og hun spiste meget.

Så jeg kan kun sige en ting: Det er dejligt at være hjemme igen!

Home - sweet home

Så er jeg hjemme igen. Kom hjem i aftes og hvor var det bare dejligt. Min dejlige Sabrina bare hang på mig hel tiden - jeg blev krammet hele tiden. Og hvor hun snakkede - hele tiden - der er meget at fortælle mig nu. Havde næste ikke tid til at holde om min dejlige Jiao Jiao - men da Sabrina endeligt faldt i søvn kunne vi endeligt have det dejligt sammen - vi har bare holdt om hinanden hele natten og har snakket - så det var to søvnige - men glade - forældre der vågnede her til morgen.

[Our Ref:EXB13502]

Søndag blev til mandag

Livet kan gå mange veje og min hjemkomst er blevet udsat til i morgen mandag. Jeg har lige fået min billet og kan næsten ikke vente - i morgen mandag ser jeg mine to dejlige piger igen kl 1750 i Sønderborg Lufthavn - kan næsten ikke vente. Jeg ER klar til at tage hjem - mentalt har jeg forladt skibet allerede - nu er det bare ventetid!!!

Så hvad skal jeg bruge min ventetid til. Jeg kunne gå ud og spise noget lokalt og nyde livet i aften - hvis jeg tør. En af kollegerne blev i nat overfaldet og frarøvet sine penge oppe i byen. Hans øre havde fået en ordentlig flænge der skal sys og desuden så hans håndled ikke for godt ud. Lige nu er han hos lægen. Skide være med de 50 Euro og nogle papirer - men de brugte sten mod ham og de var 8. Han havde ikke en chance.

Rutchebane [Our Ref:EXA25770]

Rutchebane

Så er det klaret - gaven (gaverne) til Sabrina er klaret. Og naturligvis blev det til legetøj - hvad ellers kunne man forvente. Havde en længere snak med hende i dag over telefonen. Hun har store planer til når Farmand kommer hjem - vi skal lave en rutchebane. Hun synes godt nok det er sjovt at plaske med vandet i soppebassinet - men der skal en rutchebane til - og den skal vi lave sammen - mig og Sabrina. Jo - hun har store planer min lille Sabrina. Uha, hvor jeg bare glæder mig ufatteligt meget til at komme hjem til hende. Det bliver ikke meget de kommer til at se til hende i børnehaven når jeg kommer hjem.

Jeg skulle efter planen komme hjem på søndag - kan næsten ikke vente mere - bare det var søndag nu - glæder mig så meget at jeg ikke kan sove - også selv om jeg er dødtræt - det blev lidt sent i går aftes - var tilbage ombord på skibet efter 03.30 - næsten som i gamle dage - dengang hvor vi sømænd havde det sjovt.

Gave [Our Ref:EXA20740]

Gave

Jeg skal nok hjem på søndag og har stadigt ingen gave fundet til min Sabrina - uha hvor jeg begynder at stresse. Var i byen i aftes efter arbejdstid - men de lukkede kl. 19 og jeg kom 18.55 - så ingen gave indkøbt i går. Men i morgen formiddag har jeg tænkt mig at liste ubemærket afsted og se om jeg kan finde noget - jeg SKAL have en gave med hjem.

I mandags da jeg snakkede med Sabrina fortalte hun mig, at hun havde fået en gave ved sin Mor - jeg forstod godt en hentydning - en gave ved Mor - så må Far også hellere give mig en - ha - ha. Og så har jeg også fundet ud af at konen faktisk har sagt til barnet at hun hellere måtte opføre sig ordentligt - ellers kunne det jo være at Far IKKE havde en gave med hjem. Så jeg SKAL have en gave med hjem! Så i morgen er min deadline - hvis jeg ingen får må jeg ringe hjem og bede dem om at arrangere en back-up gave - just in case. Og for at gøre det endnu værre mener konen at jeg IKKE skal købe legetøj - Sabrina har jo rigeligt allerede (hvad hun ganske rigtigt har) - men mon ikke hun hellere vil have legetøj end tøj?! Nu må vi se hvad der sker.

[Our Ref:EXB18629]

Så er jeg der igen

Ja - så er jeg tilbage igen. Det har været lidt rigeligt om ørerne på det seneste - dagene har været fyldt med 12++ arbejdstimer og der har ikke været meget overskud til at skrive hjem. Da det hele var godt overstået sov jeg igennem med 11 timer - jeg var godt træt. Men nu er alt godt - vi ligger i dok i Portugal og min arbejdsdag er har kun været på 9 timer - både i dag og i går. Og i aften skal vi en tur i byen - god mad og nogle svale fad. Selv om man kan føle sig lidt til grin. Vejret er bedre og varmere i Danmark som her i Portugal

Og det bedste af det hele - som det ser ud nu skal jeg hjem på søndag - hjem til dejlige sommer Danmark og til familien. Hvor jeg dog glæder mig - det er næsten ikke til at holde ud. Det bliver også til lange telefonsamtaler hver dag hjem over. Hvor jeg glæder mig.

Jeg får travlt, når jeg kommer hjem. Konens lærer mener hun skal til dansk eksamen igen i næste uge (fredag) - så når jeg kommer hjem skal der øves - det går godt med hendes danske - blot har hun lidt problemer med grammatikken (det kan jeg godt forstå). Så hun skal op til anden eksamen efter 3½ måneder i skole - det går godt nok hurtigt. Nu må vi se hvordan det går.

Jeg siger det til Far [Our Ref:EXA09716]

Jeg siger det til Far

Min stakkels lille Sabrina - hun mangler sin Far. Men om "kun" 2 uger kommer jeg hjem. Der bliver snakket meget om mig derhjemme - nu kommer jeg jo "snart" hjem. Og så ringede jeg hjem i søndags over satellit telefonen - og desværre havde jeg ikke meget tid tilbage på mit taletidskort og fik kun snakket med konen og stakkels lille Sabrina blev skuffet - jeg hørte dog først om det i dag via e-mail. Ellers havde jeg da ringet op igen - alt for min lille Sabrina.

Jeg er også ved at få stress. Jeg lovede jo min Sabrina at have en gave med hjem, da jeg tog afsted og jeg har stadigt ingen gave fundet til hende - så jeg ender nok op med at måtte handle i lufthavnen undervejs hjem. For med mit sædvanlige held vil hun naturligvis huske at jeg har lovet hende en gave. Har haft flere ting i hånden, men jeg synes nu allerede hun har rigeligt med dukker og da mange af de gode ting jeg fandt i Elfensbeskysten var på fransk gik det heller ikke.

Sabrina er sig også bevidst om at Farmand snart kommer hjem og at hun så bliver Farmands lille skattebasse igen (hvad hun sikkert har helt ret i - hun skal nok blive godt forkælet af farmand). Hun har allerede fortalt sin Farmor at hun altså skal være sød mod hende - for ellers siger hun det til Far.

Storvask [Our Ref:EXA22828]

Storvask

Vi holde storvask her hos os. Godt og grundigt. Godt nok lugter jeg lidt og skal vaskes flere gange i døgnet (hårdt fysisk arbejde), men den helt store vask er vores lasttanke - vi er i gang med tankvask. Vi skal have vores lasttanke rengjorte og gjort gasfrie så vi kan komme ned i dem og der kan laves "hotwork" (svejsearbejde) i tørdokken (vi skal i dok i Portugal 31/5). Og det alt sammen så miljøvenligt som muligt - ikke bruge for meget brændstof og til stadighed sørge for at vi ikke udleder olie i vandet - det er meget vigtigt og vi bruger meget tid på at sikre at vi ikke gør det. Da skibet kan tage 38.000 m3 (38.000.000 liter) olie last fordelt på 12 tanke er det store flader der skal vaskes og der er en masse tungt udstyr der skal slæbes rundt. Så jeg har travlt i disse dage og er godt træt - arbejdsdagen er også lang - over 12 timer om dagen.

Tillykke min lille skat [Our Ref:EXA14196]

Tillykke min lille skat

Min lille skat har netop i går bestået hendes første dansk eksamen. Ikke at den var særligt besværlig (i henhold til hende) - men det er en god start. Så nu kan hun da prale med at hun har papir på at hun kan dansk - kom ikke her. Det er også dejligt at skrive sammen med hende på dansk og snakke sammen på dansk når jeg ringer hjem. Jeg glæder mig meget til at komme hjem og kunne snakke med hende på dansk hele tiden - om kun 16 dage - kan næsten ikke vente mere.

[Our Ref:EXB04629]

Mangel på mad

Der er mangel på mad rundt i hele verden - nu også i min lille verden (172 meter lang og 27 meter bred). Vi har haft rigeligt mad og gode råvarer til den. Dejlige friske grøntsager og frugt og meget andet.

Det var meningen vi lige skulle et lille smut til Afrika og så tilbage til Europa omkring d. 28 - nu er vi endeligt på vej og forventer at ankomme til Portugal d. 30. Problemet er bare at vi skulle have været tilbage d. 28 april og nu er det allerede maj - så vi har været en måned for lang tid undervejs og har ikke fået proviant til den måned. Så først løb frugten op - så blev det så småt med grøntsagerne og salaten forsvandt derfor fra måltiderne. I sidste uge slap mælken op, vi har lidt yogurt tilbage (med udløbsdato 28. april), men som en trøst er der stadigt æg og bacon og juice til morgenmaden. Maden er ved at blive noget ensformigt - udvalget er ikke så stort mere og så er de gode ris sluppet op - nu er der nogle rigtigt kedelige ris. Faktisk spiser jeg mere ris ombord end jeg gjorde i Kina (!) - ris til middag og aften hver dag - i Kina fik vi jo også nudler og dampet brød og så meget andet godt. Faktisk spiste jeg også mere rugbrød i Kina end her ombord nu - vi har ikke mere pålæg - kun sild (og uden snaps gider jeg dem ikke). Så vi har knaphed på mad - der er nok - men det er blevet kedeligt.

Men når vi kommer til Portugal skal vi i dok og det betyder at man kan gå i land om aftenen og nyde noget af den lokale mad - det glæder jeg mig meget til! Og endnu bedre - om 18 dage er jeg hjemme igen og så får jeg verdens bedste mad - det glæder jeg mig endnu mere til!

Verden [Our Ref:EXA11955]

Verden

Min lille verden er 172 meter lang og 27 meter bred og ligger til ankers ud for Benin i Afrika. Her er det fredeligt - vi passer vores arbejde - smutter en tur i svømmepølen til fyraften - maden bliver serveret 3 gange om dagen - der er nogen der gør rent og reder min seng hver dag - man cykler en tur i ny og næ - ser en film sammen de fleste aftener, holder turneringer i dart, bordtennis, bob, bordfodbold og skak ( The Great African Tournament) - jeg tabte forøvrigt alle mine indledende runder og er derfor ikke med i slutspillet - man har det sjovt med kollegerne, man læser en del bøger og skriver lange e-mails til konen derhjemme. Så alt i alt er det en god lille verden - der mangler bare familien - dem mangler jeg til gengæld stadigt alt for meget.

Men ude i den store vide verden ser det anderledes ud. Volden og pirateriet spreder sig i Afrika. Mad priserne har taget en himmelflugt og det skaber uro mange steder i verden. Verdensøkonomien har set meget bedre dage. Prisen på olie er stærkt stigende - jeg tør slet ikke gætte på hvad en liter benzin koster nu - da jeg tog hjemmefra i februar kunne den fåes til ca 10 kr. I det hele taget går det ikke godt mange steder. Men lige nu overstiger nu to ting alt det andet - først de stakkels mennesker i Burma som det ser ud til at deres egen regering nærmest er ligeglade med - det er da mangel på respekt over for sine medborgere sådan som de opfører sig. Det er virkelig en stor humanitær katastrofe som forværres af styrets ignorance - virkeligt noget der kan bringe afskyet op i mig. For det andet er det jordskælvet i Kina - det er jo ganske forfærdeligt også - men i det mindste tager styret det alvorligt og gør deres bedste for at hjælpe alle de stakkels folk i det jordskælvsramte område. Heldigvis har konen ikke noget familie i det område.

Så jeg må sige at verden har det ikke for godt lige nu og jeg kan derfor ikke tillade mig at brokke mig alt for meget - set i den sammenhæng er mit afsagn til familien kun et lille bitte egoistisk problem - men for mig er det dog et stort problem.

Potte og pande og at spise flux

Potte og pande og at spise flux

Dansk er et svært sprog - det er der mange der mener. Men konen har jo som nævnt fået det lært godt nok allerede til at vi kan skrive sammen på dansk. En gang i mellem kommer der dog nogle små detaljer der afslører at hun ikke er helt dansk endnu - men det kan man jo vel heller ikke forvente efter under 3 måneder på danskkursus. Et godt eksempel er forleden hvor hun med entusiasme fortæller mig at hun glæder sig til eksamen i juni og endnu mere til slutningen af juni - så får hun jo sommerferie. Når hun så har ferie kan vi rigtigt "potte og pande" sammen. Og yes - vi skulle gerne være pot og pande sammen - men jeg har nu aldrig prøvet at potte og pande sammen.

Og min dejlige Sabrina fik for nogle dage siden morgenmad - hun var dog mere sulten og ville gerne have noget havregrød (se - det er et fornugtigt barn - hun ved hvad der er sundt!?). Så Farmor svarrede at hun "flux" ville lave noget havregrød til hende. Sabrina svarrede så at hun da ikke kunne lide flux. Jo - de kan være sjove vores kære børn - og nu må vi så se at få hende lært hvad flux betyder.

The slow pace [Our Ref:EXA05400]

The slow pace

Det er utroligt så hurtigt man kan vænne sig til at hastigheden i livet bliver sat ned. . Vi har nu i næsten en uge ligget ud for Benin i Afrika og i den forløbne uge har vi kun haft en operation - resten af tiden har vi bare ligget og ventet - og for at det ikke skal være løgn skal vi vente endnu mere - vi afventer et andet skib med noget last som vi skal have - det ankommer vist nok onsdag eller torsdag - så vi ligger bare her og venter og venter. Vi kan ikke tage nogen steder hen - der er små 70 km ind til land her hvor vi ligger til ankers og venter - og her bliver vi - skibet der kommer skal overføre deres last til os herude.

Vi får naturligvis lavet en del reparationsarbejde - men det er jo ikke fordi man arbejder hårdt - det er der simpelthen for varmt til her tæt på ækvator - man sveder og sveder. I går fik jeg ikke drukket vand nok fra morgenstunden og allerede til middag havde jeg fået hovedpine (væskeunderskud). Men det var jo min egen skyld. Men hver aften så mødes vi danske i vores swømmepøl (3 x 4 meter) og snakker dagen igennem og andre emner som optager sømænd der har været på søen og væk hjemmefra i lang tid (læs: det modsatte køn)

Vi skulle ellers have været i tørdok til 5 års dokning d. 17 maj i Portugal - det er snart - det kan vi faktisk ikke nå - bare at nå til Europa (Gibraltar) vil tage 10 dage og så skal vi også af med vores last (et sted i Middelhavet, Malta eller Gibraltar?). Så nu er datoen skubbet til 27. - men det når vi sikkert heller ikke. Men uanset hvad - jeg har min tid 8. juni og da vi sandsynligvis er i dok til den tid skulle jeg ikke have nogen problemer med at komme hjem til tiden. Der er andre ombord der har deres tid i næste uge - de kommer IKKE hjem til tiden - det er sikkert nu - så de får ekstra tid ombord. Da er vores overenskomst dog ret god - for hver ekstra dag man bliver ud over ens tid ombord får man en ½ dags ekstra ferie (med fuld hyre) - så 10 dage ekstra er 5 dages ekstra ferie - ikke så ringe endda.

Men dette "the slow pace" det griber fast i en - man skal passe på ikke at blive lullet hen i ugidelighed - godt vi har så meget at lave - det har man altid på et skib. Jeg tror også det er derfor jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste par dage - der sker jo ikke så meget. Men i dag er Pinse søndag og så arbejder vi altså ikke - men som sædvanligt stillede jeg jo i arbejdstøjet her klokken 8 - det havde jeg ikke tænkt over. Men helligdag er helligdag - så i dag laver vi kun papirarbejde og andet kontorarbejde - ikke noget med hårdt arbejde på dækket (undtagen naturligvis hvis det kræves).

Gamle minder [Our Ref:EXA32683]

Gamle minder

Som nævnt skal vi nok til Malta eller Gibraltar ( det bliver nok Gibraltar ). Malta er et dejligt sted og de lokale er meget venlige og der meget at se på - og klimaet som mange danske opsøger er også dejligt. Jeg har været en del på Malta før i tiden (da jeg sejlde i 1990'erne). Hvad jeg husker mest er de flotte lokale piger (det var før jeg blev gift med vendens flottest pige ude i Kina). Man kunne dengang næsten ikke undgå at blive bare en lille smule forelsket i dem - men så var det man kikkede sig om og kikkede på deres mødre - nogle ordentlige matroner. Der sker åbenbart noget med dem når de bliver gift - det er som om deres størrelse fordobles - ikke dem alle - men mange må blive det - ellers så mødrene jo nok ikke sådan ud. Så sømanden Claus holdt følehornene for sig selv

Gibraltar har jeg kun været en gang før - helt tilbage i sidst 80'erne. Da skulle vi af med en "fryselast". Vi havde en matros der døde mens vi var i søen. En meget kedelig oplevelse. Men døde gjorde han og vi tømte derfor den ene af vores store fryseskabe for proviant og satte ham derind. Han passede fint ind - vi måtte dog save lidt af håndtagene til den båre han lå indsvøbt på. Så da vi kom til Gibraltar kom embedslægen ombord - vi måtte ikke sejle før han var blevet obduceret - så vi stillede det dybtfrosne indsvøbte lig på dækket i solen for at tø ham op. Men han var bundfrossen og lægen kunne ikke obducere ham før dagen efter - så vi fik en nat i Gibraltar - så vi tog alle (undtagen de vagthavende) i land og drak gravøl og prøvede at distancere os fra oplevelsen med en masse sort humor - vi var naturligvis alle dybt berørt af dødsfaldet ombord. Så det blev en lang tur med masser af besøg på diverse Pub'er (det var dengang vi stadigt måtte drikke i skibene - de dage er "long gone" nu). En af de oplevelser man husker - faktisk skete der meget jeg husker ombord på det skib.

Det var også det skib hvor vi senere endte op i Brasilien. Et sted som jeg også husker godt. De havde en meget "sømandsvenlig" lokal befolkning - særdeles venlig. Da var det også kun de vagthavende der var ombord på skibet. Men der skal dog også til vores forsvar siges at dengang var vores udmønstringstid (tiden ombord på skibet) 5 - 8 måneder - nu er den 11 uger. Og desuden havde jeg jo dengang endnu ikke mødt min eneste ene! (Hey - jeg var 19).

Jo - man har mange minder fra sin tid som sømand i gamle dage ( gamle dage værende i sidste århundrede) - både gode og mindre gode - men faktisk tror jeg roligt at kunne sige at jeg har en langt større grad af gode end dårlige - men det kan jo også være tiden der har sorteret op i hukommelsen og efterladt de gode og ladet de mindre gode forsvinde. Det er det samme med min tid i Kina - der har da også været mindre gode dage - men dem glemmer man - det er alle de gode, dejlige stunder sammen med den eneste ene som man husker - alle de gode og spændende oplevelser vi har haft sammen man husker - og naturligvis fylder tiden med vores Sabrina meget i min hukommelse for min tid i Kina. Faktisk hvis jeg skal være ærlig og det skal man jo - den bedste tid i mit liv er helt klart de første 2-3 år i Kina (den dejlige fornæmmelse af at være nyforelsket og være sammen med den eneste ene) og så naturligvis tiden da vores dejlige Sabrina blev født - især de første 7 uger hvor jeg holdt barselsorlov/ferie og var hjemme samme med Mor og Barn hele tiden og passede på dem - bare os tre - vores respektive familier var tusinde af km væk - uha - det var en god tid - det bliver ikke bedre. Ups - nu kom mit afsagn efter familien tilbage igen (det er der hele tiden) - jeg mangler dem godt nok rigtigt meget - men en måned går hurtigt og så skal jeg hjem - jubii!

Vand, varme og feber

Vand, varme og feber

Det forrige døgn var et varmt og vådt døgn. I går var det varmt - rigtigt varmt - vi ligger jo tropisk Afrika tæt ved ækvator og føj for den lede det var varmt i går - og naturligvis havde vi hårdt og langt fortøjningsarbejde i går. Der var mange røde ansigter bagefter - alle hvide danskere der ikke havde fået sig smurt med sollotion (jeg havde husket det). Alle var godt trætte. Og så til aften kom der et godt tropisk regnskyl - et af den slags der ville give rigtigt mange oversvømmede kældre i Danmark. Da blev vores regntøj fundet frem.

Jeg havde ellers rigeligt andet at tænke på i går. Min lille Sabrina har været syg i et par dage med høj feber (40) og jeg prøvede i går morges af ringe hjem - der var ingen der svarede - så jeg var naturligvis bekymret - hvad nu hvis? Det er ikke let at være væk hjemme fra familien og slet ikke når man ved at de er syge og man ikke kan gøre noget. Da alt vores hårde arbejde var overstået ud på eftermiddagen var det første jeg gjorde da også at ringe hjem - og denne gang var der gevinst - konen og barnet sad i sandkassen og legede og feberen var under 38. Så kunne jeg slappe af igen. Nogle gange er det ikke let at være sømand.

Christiansborg i Afrika [Our Ref:EXB05995]

Christiansborg i Afrika

Vi kommer stille og roligt sejlende ned langs Ghana's kyst og så er det at jeg her til morgen ved 6 tiden lægger mærke til "Christiansborg" slot i søkortet - så de har åbenbart også en af dem hernede - den ligger i byen Accra - en "lille" by med omkring 2 mill. indbyggere. Så ved man det - jeg lærer hele tiden noget.

Et sort chok [Our Ref:EXA29358]

Et sort chok

Jeg fik et chok da jeg var i land her i Elfensbenskysten. Vi havde set os omkring og fået handlet lidt og det var på tide at vi skulle hjem til skibet igen. Og så var det at en (mig) der fik den ide at vi måske kunne få en lille svalende drik på vej hjem - vi er jo i troperne - så der var MEGET varmt. Så det forelagde vi vores chaffør og han vidste lige hvor vi skulle hen!? Så vi endte op i shantytown (fattigt område) - og baren så meget sølle ud udenfra - men der var 4 airconditions - og nu skulle vi jo opleve noget. Så ind med os - udenfor var det klart sollys og inde i baren var der temmelig dæmpet belysning. Så vi kommer ind og vi sætter os i den anviste sofa og bestiller en "cola" - vi har jo en non-alcohol politik i rederiet og derfor drikker vi naturligvis kun "cola" (jeg kan faktisk bevise at jeg fik en rigtig cola - jeg tog et foto af den). Men jeg sidder altså der og ser mig om og pludselig får jeg et stort chok - for enden af sofaen en meters penge væk sidder der en - pludselig ser jeg smilet og det hvide i øjnene - resten kunne ikke ses (han havde mørkt tøj på og huden var kulsort). Jeg blev godt nok meget chokkeret - jeg havde slet ikke set ham og vi havde siddet der i mindst 5 minutter.

Det var ikke kun mig - min russiske kollega så ham på det samme tidspunkt og blev lige så forskrækket - det grinte vi meget af! Så vi fik et sort chok i Afrika.

Fattigt [Our Ref:EXA26962]

Fattigt

Her efter min første gang i Afrika må jeg sige at min erfaring er fattigdom. Man kan tydeligt se at der er mange fattige her i Elfenbenskysten. Men folk ser også glade ud og de fleste tager det afslappet - meget afslappet. Faktisk er vi i landets største by - men jeg kan bedst sammenligne det med hvordan det var i de lidt mindre byer i Kina omkring år 2000 - meget er sket i Kina siden. Men som sammenligning er den god, bare med den forskel med hudfarven og at der på husdyrmarkedet var geder og meget afmagrede heste, hvor der i Kina var Får og grise (og æsler). Ellers var det de samme slags reklamer, folk der samler, affald er er hen smidt (plastik), samme slags åbent marked hvor alt mellem himmel og jord sælges. Jeg følte mig faktisk helt hjemme - også i trafikken - lige så livsfarligt som i Kina. Og ufatteligt mange usle barakker som folk bor i.

Så nu har jeg været i alle kontinenter undtagen Artarktika - men der kommer jeg nok ikke.

Spildt skolegang [Our Ref:EXB12722]

Spildt skolegang

Jeg skulle nok alligevel have hørt bedre efter i skole - hele to års skolegang er spildt. Lige nu og især i går kunne det have været dejligt om man havde fuldt lidt bedre med i fransktimerne. Vi ligger i Elfensbenskysten og da det er gammelt fransk område er fransk sproget der tales. Det ville unægteligt have været lettere hvis man kunne sproget - især i går da vi var en tur i land for at se på lokalsamfundet. I 10. klasse havde havde jeg fransk og igen mens jeg gik på navigationsskole mange år senere tog jeg fransk på HF-niveau på aftenskole - dog kun det første år - måtte give op pga lektier og manglende engagements niveau det andet år. Så enden på det hele er at jeg aldrig fik lært det for godt and it's almost all gone now. Jeg kan tallene og enkelte høflighedsfraser og det var næsten det. Så to års skolegang mere eller mindre fuldstændigt spildt.

Heldigvis var vi heldige i går - der var en mand med engelsk kundskaber og en mand med en gammel Mercer der tilbød deres service da vi kom uden for porten til terminalen hvor vi ligger - gamle søfolk. Så vi blev kørt rundt i byen med tolk og guide i de knap 6 timer vi var i land og det kostede os alt i alt for bil med chaffør og "tolk" (faktisk to tolke da chafføren også kunne engelsk) 30 US$ (vi kunne uden tvivl have fået det billigere hvis vi havde forhandlet) og da vi var 3 om at dele, blev min andel under 50 kr - det kan man da ikke beklage sig over.

Helligdag i Afrika [Our Ref:EXB25679]

Helligdag i Afrika

Så blev det atter en helligdag hvor jeg arbejder (i går var det 14 timer - i dag "bare" 12 timer). Vi ankom i går aftes til Elfensbenskysten og siden har vi haft rigeligt travlt. Ikke med at laste, men alt andet - selve lastningen går ufatteligt langsomt, så hvis der ikke sker noget snart ender vi med at tage 4 dage om noget der kunne gøres på 18 timer - velkommen til Afrika - ikke unormalt her. Og et stort rend af mennesker der skal både det ene og det andet. Folk der normalt bare skal ombord kort i forbindelse med ankomst og afgang bliver ombord hele tiden og er nærmest flyttet ind. Og myndighederne de vælter ombord - normalt får vi besøg af 1-2 myndigheder - her er der uendeligt mange og de kommer næsten alle sammen. De ankommer i store Mercere og vælter så ombord i en flok på 4-6 af gangen. Og de skal alle have "noget". Flest får cigaretter og andre "gaver" - en ville have smør (?) - de var dog en - han ville have cash - men det var også ham der havde den største Mercer. It's the name of the game down here.

[Our Ref:EXA19568]

Mit livs lys på dansk

Det er simplethen utrolig så hurtigt det er gået - jeg er vildt imponeret og igen viser det at de kinesere altså kan det med at være stædige og at lære hurtigt. Det er nu næsten 3 måneder siden vi ankom til Danmark og under 2 måneder siden at mit livs lys begyndte på danskkursus (i mellem tiden har der også været påskeferie og hun har været fraværende i en uge for at tage til Paris) - så reelt er det 1½ måned i skole. Og nu snakker vi dansk sammen - jeg ringde hjem i weekend (både lørdag og søndag) - og vi snakke dansk sammen - vildt! Det er simpelthen uroligt så god hun er blevet til dansk - og husk at jeg ikke er hjemme til at hjælpe hende - og for at det ikke skal være løgn har jeg skrevet mails til hende på dansk og hun har svaret på dansk (hendes kinesiske laptop har ikke æøå, så hun har været kreativ - har så lært hende ae, ae, oe). Det er dejlig oplevelse at kunne kommunikere med mit liv lys på dansk.

På den anden side er det også ret deprimerende. Hun har været i Danmark i 3 måneder og snakker bedre dansk end jeg efter 9 år (yes - 9 år) lærte at snakke kinesisk. Ret tankevækkende og hvem siger det mest om: hendes evner eller mine manglende (eller måske hendes engagement eller min mangel på samme) - alderen kan jeg ikke bruge som undskyldning - hun er 30 nu og da jeg først kom til Kina var jeg også 30. Jeg tror faktisk at konklusionen er at jeg står i et ret dårligt lys og at jeg bør skamme mig - så lad det blive kendt - Claus er et dumt gammelt fjols der ikke engang har engagement nok til at lære rigtigt kinesisk på 9 år - jeg kan sagtens på kinesisk gøre mig forståelig og forstår ret meget - men jeg må indrømme - konen har lært dansk bedre på 3 måneder end jeg har har lært kinesisk på 9 år.

Flyvefisk og terrorrister II [Our Ref:EXA19375]

Flyvefisk og terrorrister II

Masser af den ene og ingen af den anden. Sidst jeg bragte emnet op var der fare for terrorrister og jeg undrede mig over hvor flyvefiskene var. Terrorister så vi ingen af, men jeg har set masser af flyvefisk de seneste par dage. Istedet for terrorrister så vi tilgengæld masser af fiskere. De fiskede på livet løs og fangede faktisk ret mange fisk. Og de var så flinke - de vinkede hver gang de kom forbi - mens vi lå for anker og ventede på at skulle ind langs kaj lå de en overgang og brugte os som læ - de var op til 6 både af gangen der lå der og holdt palaver mens de fiskede. Inde på kajen mans vi lå langs (i 4 dage) fiskede de også de fangede mange og store fisk - 20-30kg stykket. De så også ret glade ud - fiskerne altså.

Lige nu er vi på vej til enten Elfensbenskysten eller Nigeria - det er ikke afgjort endnu. I Nigeria har de en del problemer med tyveri - så der skal vi passe godt. I morgen får vi nok besked om hvor vi skal hen - eller måske begge steder?

Brand og sort lys [Our Ref:EXB26704]

Brand og sort lys

Det har været en begivenhedsrig lørdag, med masse af action. Det startede i morges ved 9.30 - brandalarmen lød og vi løb alle til mønstring - det brændte i maskinrummet - nærmere bestemt i hotwell rummet. Så der var kun en vej - 4 mand fik røgdykkerudstyr på og så var det ellers bare at rykke frem med brandslangere via nødudgangen - og så bare få slukket branden med noget vandtåge. Vi var heldige - det lykkedes. Alle var glade. Men så gik det helt galt igen - og nu gik det rigtigt galt. Så der var kun en vej - vi blev nød til at gøre klar til at forlade skibet - vi blev beordret i redningsbåden - alt blev gjort klar - motor startet og der blev lukket vand- og lufttæt i redningbåden (overdækket redningsbåd med udvendig sprindler system og med friskluft på flaske indvendigt). Det er en fritfaldsbåd - dvs at man alle sætter sig i position med ryggen imod faldretningen og at båden så kører ud over agterenden af skibet og falder 20-25 meter før den rammer vandet. Heldigvis løste problemet sig og udsætningen af båden blev afblæst. Men ulykker kommer jo gerne i serier, så selvfølgelig var der en der var uforsigtig og faldt overbord - så vi måtte gøre Mand-Over-Bord (MOB) båden klar. Han blev reddet. Alt imens lykkedes det en at falde og slå sig i en af vores ballasttanke - så vi måtte rigge en hejsebåre til og få manden op. Da han endelig var kommet op kom der et stort oliespild på dækket og vi blev nød til at begrænse udslippet og sørge for at der IKKE kom noget i havet. Så som det ses var det en begivenhedsrig formiddag vi havde - alt var overstået kl 11.30. Og naturligvis var det hele bare en øvelse - vi har øvelser med brand, redningsbåd, MOB, redning og oliespild hver måned. Og i dag var dagen hvor månedens øvelser skulle afvikles. Som man siger - øvelse gør mester og det er bedst at være forberedt på de værste.

Så alle var glade og det blev middagstid. Som vi stod lidt i kø for at få mad begyndte lyset stille og roligt at blive svagere og svagere og til sidst faldt det helt ud - vi fik black out eller som vi også siger: sort lys. Alt gik i stå - ingen strøm ombord og hovedmotoren går også istå - - vi ligger heldigvis langt fra land og med flere kilometer vand under kølen. Denne gang var det IKKE en øvelse - the real stuff. Så alle sumprotterne (maskinmestrene) havde travlt nede i hullet (maskinrummet) - alt i mens sad alle vi vindues kikkere (styrmænd) og spiste vores middagsmad uforstyret i mørke (der kom dagslys ind af vinduerne). De fik dog gang i skidtet igen og så var det bare derudead igen. Men ulykker kom jo som sagt før jo sjældent alene, så episoden med black out medførte en masse følgeproblemer og de stakkels sumprotter har haft rigeligt at se til her i eftermiddag og sikkert også i aften. Så røg den lørdag aften - ikke at det betyder vildt meget - nul alkohol og øl - men man vil da gerne af princip slappe af lørdag aften og bare hygge sig lidt.

At vi kalder maskinmestrene for sumprotter og at de kalder os for vindues kikkere er en gammel tradition og kommer af vores generelle nedvurdering af hinandens evner og kundskaber - ha, ha - det er en gammel historie - desværre er det en tradition der er ved at uddø - nu om dage bliver man uddannet som både styrmand og maskinmester på samme tid og kan arbejde i begge afdelinger - så der er ikke den samme revalisering som der var i gamle dage.

[Our Ref:EXB06744]

Træt af Møllehave i Afrika

Jeg er træt. Nu har vi ligget langs kaj i Afrika siden søndag og i morgen er vi nok færdige. Det går lidt rigeligt langsomt - men vi når det jo nok. Og tid er der nok af i Afrika (eller rettere: her i Mauritanien). Så Claus han tænker - jeg er træt - har fået under 5 timers nattesøvn pga vagt - så han sover om eftermiddagen. Næste dag samme problem, men tænker så - i morgen skal vi lige se lokalområdet an. Næste dag gør man klar - men kommer ikke afsted - istedet kaster man sig over en roman af Johannes Møllehave og og tænker - i morgen - vi har jo masser af tid! Faktisk burde jeg have sovet - jeg var jo dødtræt. Og lige pludselig bliver det i dag (hvor dagen i morgen er sidste dag ) og man beslutter - nu skal jeg altså op i land - gå en lang tur - jeg vi se den skibskirkegård jeg har hørt om osv. - og da vagten er slut til middag gør man sig klar. Skal lige have passet hos skibsføreren (for at komme forbi vagten i land). Han sidder i i møde og man venter - imens kan man jo lige begynde på den næste roman af Møllehave - bare et kapitel eller to - lige pludselig er klokken næsten 4 og romanen færdig - men desværre er tiden også gået og jeg kom ikke i land - skal igen på 6 timers vagt kl 18. Jeg får 45 minutter på køjen og så er der aftensmad. Så atter en dag er gået med 5-6 timers søvn og en roman af Møllehave er læst (faktisk begyndte jeg lidt på den tredje også).

Så jeg kan sige at jeg er træt af Møllehave i Afrika - eller måske skulle jeg sige: jeg er træt mens vi ligger her i Afrika fordi jeg har læst Møllehave istedet for at sove.

Og det er ikke det sidste jeg har læst af Møllehave - han skriver altså godt og jeg kan høre ham fortælle mens jeg læser - har altid sat pris på hans fortællinger og hans stemme. Jeg har ikke læst Møllehave før jeg kom her ombord - men det er ikke det sidste - han har fået en lille plads i mit hjerte og jeg ser frem til at udforske hans univers - ikke kun romaner - men også de andre ting han har skrevet.

Flyvefisk og terrorister [Our Ref:EXB04586]

Flyvefisk og terrorrister

Hvor er de henne? Jeg har slet ikke set nogen endnu og vi er kommet langt syd på. Jeg husker der plejer at være masser af dem hernede sydpå - men måske ikke så tæt på Afrika? I morgen ankommer vi til Mauritanien (Vestafrika) - men stadigt har jeg ingen flyvefisk set. Men de dukker vel pludseligt op.

Terrorrister det er til gengæld nogen vi ikke gerne vil se. Mauritanien er af USA sat på listen over lande med "farlige" terrorrister og også af de danske myndigheder advares der imod landet. Der hvor vi skal langs kaj er ikke så farligt (in the middle of nowhere), men en fare er en fare og skal ikke negliseres. Så vores beredskab ombord er blevet forhøjet til Level 2 (1 er for normalt beredskab, 2 for forhøjet beredskab og 3 ved fare for krig og interne uroligheder). Det betyder at vi skal have ekstra folk på vagt under land, der skal konstant patruljeres overalt på skibet - både mod land og søsiden, alle folk der ønsker at komme ombord skal afvises hvis vi ikke ved hvad de skal og de skal alle vise behøring legitimation. De skal så eskorteres til vores dæksskontor og yderligere udspørges. Alle døre til vores beboelse er aflåste og ingen ud over myndigheder og besætning kan komme indenfor. Men for at kunne afpatruljere betryggende ( og i henhold til amerikanske regle - i tilfælde af at vi skal til USA indenfor de næste 5 rejser) skal der til stadighed være 4 mand til afpatruljering og til at kunne afløse hinanden. Så for at få det til at gå op må lille jeg træde til og være en del af vagtholdet mens vi ligger der - det er helt OK med mig - det bliver noget med 6 timers vagt - 6 timers fri - så 6 timers vagt igen, osv.. så det bliver ikke meget jeg får set af Afrika - denne den første gang jeg besøger kontinentet. Men efter Mauritanien skal vi til Elfensbenskysten - hvor jeg sikkert heller ikke ser meget - og derefter skal vi måske mere syd over i Afrika - ingen ved noget med sikkerhed endnu.

Afrika, Malaria, Paris, telefonsamtaler og kommentarer

Afrika, Malaria, Paris, telefonsamtaler og kommentarer

Skrev lige før at jeg ikke har været i Afrika før - ikke helt rigtigt - i går aftes sat jeg længe som hersker over hele Afrika i spillet RISK - blot en skam da min mission var at erobre Australien og Nordamerika. Så som det forståes tabte jeg! Men rent fysisk er det tætteste jeg har været på Akrika været når jeg mange gange før i tiden har sejlet gennem Suezkanalen i Egypten.

Thomas irettesætter mig lidt med malaria i en kommentar til det indlæg jeg lavede i går - jeg er godt klar over at der bliver forsket i det og at det er en hård nød at knække (ved også godt at Bill Gates har postet mange penge i malariaforskning) - men jeg har også bemærket en dansk forskers kommentar for nogle år siden (han forsker i malaria): " det er ikke så prestigefyldt at forske i malaria som i f.eks. kræft eller AIDS". Og vist er der penge i sygdom - problemet er at nogle af de fattigste mennesker i verden lever i værst malaria befængte områder og hvis der udvikles dyr medicin vil det kræve at andre poster mange penge i det projekt.

Familiens derhjemme har liget været en uge i Paris og Euro-Disney. Så de har været godt trætte - jeg ringede hjem søndag (de kom hjem lørdag aften) - men vores sattelit telefonforbindelse var ikke god. Så var det godt vi passede Gran Canaria i morges - jeg var oppe klokken 3.30 og ringede hjem - klokken var da 5.30 i DK. Det var dejligt at snakke med konen - som nævnt før lider jeg jo rigtigt meget af afsagn efter dem - og selvfølgelig savnede jeg dem endnu mere mens de var i Euro-Disney og i Paris - jeg ville også gerne have været med - med det kunne jeg ikke. Det var min Mor der havde inviteret - hun blev 60 forrige søndag og det fejrede de så i Euro-Disney - bare uden mig. Deborah mente i en kommentar om mit afsagn at jeg skulle holde op med at ringe for meget hjem - hun har nok ret - det gør afsagnet værre - men på den anden side - det er rart at høre deres stemmer og så er det lettere at diskutere ting over telefonen. Men jeg prøver at begrænse det nu og så bruge e-mailen noget mere.

Grunden til at jeg ikke har omtalt familiens tur til Frankrig før nu er meget simple - man hører jo så meget om at folk med slette hensigter også læser hvad der skrives på nettet og da der var to huse der stod fuldt tomme mens de var afsted mente jeg ikke at jeg ville udbassionere det over nettet.

Og slutteligt er jeg da glad for at Benny med hans aftenkaffe synes det er hyggeligt at følge med i mit liv på havet.

Hvaler, sol, malaria og risk [Our Ref:EXB06745]

Hvaler, sol, malaria og risk

Der er jo dejligt på havet. Dejlige solnedgange (jeg sover oftest til solopgangen), frisk luft, solen skinner og når man som os er på vej sydover (i morgen tidligt passerer vi Gran Canaria) bliver det varmere og varmere hver dag - kan være vi fylder swømmepølen en af dagene - OK - jeg vil ikke kalde det en pøl man kan svømme i - den er 5 x 8 meter - så det er begrænset hvor meget man kan svømme. Men vand til den er der uendelige mængder af og det er dejligt varmt.

Der er også mange andre dejlige ting på havet - som nu i aftes - man står bare der og spejder ud over havet (mens man samtaler) og alt i mens kommer der en stor hval op langs siden og følges med os i et godt stykke tid - man ser tydligt dens rygfinne og åndehulssprøjtene. Efter et stykke tid dykker den så - det er så halefinnen kommer helt ud af vandet og står lodret op - det var en stor en. Vi ser ofte delfiner - de bare elsker at springe lige foran skibet eller bare langs siden af skibet. Før i tiden sejlede jeg rundt med en hvalkendingsbog - den skulle jeg have taget med. En af mine kolleger har tidligere været hvalopservatør - de sejlede meget mellem Færørerne og Norge og noterede så hvilke hvaler de så, hvor mange og hvor de så dem. Han kan fortælle nogle gode historier om dem - da han er færing sikkert også hvordan de smager - det har vi dog ikke snakket om

I aften skal vi stille uret en time tilbage - så vi får lige en times extra nattesøvn - så i aften er erklæret RISK aften. Jeg har ikke spillet RISK i mange år (siden først i 1990'erne), men første spil ombord vandt jeg dog alligevel. Nu må vi se om jeg også kan vinde i aften.

Jeg kunne ellers godt bruge den extra times nattesøvn - jeg skal tidligt op i morgen - vi passerer forbi jo Gran Canaria og jeg vil benytte mig af lejligheden til at prøve og ringe hjem over mobiltelefonen.

I morgen er også dagen hvor vi begynder at spise malariapiller - torsdag kommer vi ind i malaria område og det er bedst at forebygge - malaria er ikke noget jeg gerne vil have. Og de nye slags malaria piller giver langt færre bivirkninger end før ( de er også dyrere: 10 stk koster over 300 kr) og som en af mine kolleger sagde at da de er så dyrre er der få af de lokale der bruger dem og at resistens derfor ikke er et stort problem. Det er lidt kynisk at sige det på den måde, men det er jo faktisk sådan det hænger sammen. Det er utroligt hvor mange der dør hvert år af malaria i Afrika - problemet er at der ikke er store penge i at forske i det - og at os "hvide mennesker" normalt ikke rammes af den - ellers ville der nok blive brugt meget større summer på at gøre noget ved problemet.

[Our Ref:EXA18588]

Ikke så meget

Det er ikke altid der sker så meget her ude på havet. Vi sejler jo bare derudad og nyder havet - det er der ikke meget at skrive om. Faktisk er meget af det vi laver papir arbejde. At lave en inspektion på måske 20 minutter, kræver tit 1 times forberedelse og mindst en ½ times papirarbejde og involverer mange parter ombord - alt skal dokumeteres og analyseres og diskuteres og underskrives. Men det kan have sine fordele - der er mange farlige ting man kan lave ombord og ved at skulle sætte sig ned og gennemgå det hele på papiret før man starter kan man faktisk sikre at folk er mere opmærksomme - men irriterende kan det være - i gamle dage gjorde vi det bare (½time) - nu tager det måske en hel formiddag - men overlevelseschancerne er meget større nu - så godt for det.

[Our Ref:EXB24812]

Træt og mat

Jeg har været ret træt på det seneste - ikke pga af overbelastning - bare træt - jeg har sovet elendigt og har i det hele taget ikke været oven på. Jeg ved naturligvis godt hvorfor - jeg mangler familien alt for meget. Det er ikke let -jeg syntes lige det gik rigtigt godt - men det ændrede sig igen. Så det har været nogle lange dage på det seneste - og for rigtigt at gøre ondt værre har jeg spændt så meget i skulderne at jeg fik mig en god dejlig myose der rigtigt gjorde ondt og gav hovedpine - jubii - hvor jeg bare har hygget mig.
Faktisk har vi næsten ligget i havn i Holland i en uge nu og jeg har haft en del muligheder for at gå i land og endda gå på internettet - det dejlige internet (jeg mangler det meget). Men faktisk har jeg pga min mathed ikke haft lysten og når jeg så endelig (2 gange) har været i land har jeg kun kikket en lille smule - kunne ikke holde det ud. Kunne dog se at der var sket meget ud i blogland - men der er også sket meget i verden. Vi får daglige nyheder fra DR-online og vi har 2 gange i løbet af ugen fået danske aviser fra Handelsflådens Velfærdsråd (noget alle søfolk, redere og statten betaler til). Jeg har også fået læst 2 bøger. Men mat har jeg været og derfor har der ingen opdatering været her på siden.
Jeg har fået snakket meget med familien derhjemme - min mobil telefon har nærmest været rødglødende og Unotel er glade - de tjener mange penge på mig. Jeg er stadigt rigtigt glad for at sejle og jeg nyder det - men afsagnet er godt nok hårdt. Men jeg har taget min beslutning nu og det er den jeg går efter.
Heldigvis har jeg det meget bedre nu - tror det er nogle perioder jeg skal igennem - og så er det naturligvis også meget sværrere når man snakker med familien dagligt (op til flere gange) - så virker afsagnet mere håndgribeligt - når vi om et par timer stikker til søs og sætter kursen mod Mauretanien (Vestafrika) - så bliver opkaldene sjældnere og afsagnet aftager forhåbentligt - man har da lov til at håbe!

[Our Ref:EXB18301]

Få dig slået bedre ihjel

Jeg har nævnt det før - som dansker skal vi passe på med vores ironi - vi bruger den for meget. Som nu for et par dage siden:
Skibsføreren syntes at en af officererne stod lidt for tæt på et tungt løft i vores kran og havde derfor følgende kommentar over radioen (oversat fra engelsk): "XX, du ikke tæt nok på løftet i kranen. Hvis du nu flytter dig et par meter tættere på vil du bedre kunne få dig slået ihjel, hvis stroppen brister og løftet falder ned" Og da den stakkels gut er russer og ikke er vant til ironi gjorde han naturligvis som instrueret og stillede sig direkte nedenunder løftet - der hvor det var farligst. Jeg fik ham dog overtalt til at tænke over hvad han gjorde og hvad det egentligt var at der var blevet sagt og han endte med at flytte sig væk i sikker afstand. Jeg gav ham derefter en belæring om dansk humor og os danskeres brug af ironi - et foredrag jeg vist nok også gav ham ugen tidligere - jeg kender det jo fra Kina - de forstår heller ikke vores ironi og jeg har mange gange været i knibe af den grund.
Slutningen af det hele blev at vi danske istedet sammen konstaterede at vi IKKE skal bruge ironi over for andre end hinanden. Problemet tror jeg også bunder i at inderen der var her før russeren har sejlet i danske skibe i mange år og kender vores ironi - russeren er nyansat og har ikke sejlet i danske skibe før. Det er en sjov historie som vi danskere griner lidt af, men som vi også tager ved lære af - det er en af de udfordringer vi har med vores multi-etniske besætninger nu om dage - men på den anden side lærer vi også meget ved hinanden. Jeg har da lært en del mere om Ukraine og Rumænien i min ombord end hvad jeg viste i forvejen - og efterhånden også om Rusland.

Hvem vil sejle? [Our Ref:EXA03447]

Hvem vil sejle

Konen var på jobudstilling (job karavanen?) i tirsdags. Der var mange tilbud om uddannleser og job til alle - rigtigt meget at vælge imellem - konen var faktisk ret glad for arrangementet - der var bare et problem - da hun var færdig kom jeg ikke og hentede hende - de fleste andre blev afhentet. Men hun lagde mærke til en ting på - ham den stakkels gut der sad og skulle "sælge" søfarten - han havde absolut ingen gæster - hun havde helt ondt af ham. Meget symtomatisk for søfarten - vi mangler folk og kan IKKE skaffe dem. På verdens plan skulle der om nogle år mangle op til 10.000 officerer - og da Danmark er en stor søfartsnation er vores forbrug ret høj - desværre er vores tilførsel til erhvervet meget lille - ingen gider at tage ud og sejle mere. Lidt af et problem som kun kan afhjælpes med udenlandske medarbejdere (læs: asiatiske og østeuropæiske).

Og hvorfor vil folk egentligt ikke ud og sejle - ja - det hænger nok noget sammen med at vi aldrig er hjemme - når man sejler er man langt væk og er IKKE hjemme og kan IKKE lige smutte forbi. Men på den anden side har man jo så også fri halvdelen af året. Uddannnelsen er i dag 7 årig og så kunne man jo i princippet ligeså godt blive meget andet - men til gengæld giver uddannelsen i dag merit - det gjorde den ikke i gamle dage (læs: da jeg tog den - jeg kan ikke bruge den i andre erhverv). Lønnen er god - men så god er den heller ikke - det er først når man kommer op i en senior officersstilling at den bliver god (især skibsfører). Udbetalt har man som junior officer (de første mange år) ikke meget mere end en sygeplejerske med en del tillæg for skiftende vagter, nattillæg og overtid (vi har også skiftende arbejdstid, masser af overtid og arbejder næsten altid om natten også) - og nu får sygeplejerskerne nok også snart en god lønforhøjelse (vi må se hvad strejken medfører) - her skal nævnes at jeg synes at de skal have den lønforhøjelse. Så så god er lønnen på havet heller ikke - så jeg forstår godt de unge mennesker der ikke vil ud og sejle. Men det lover ikke godt for erhvervet - os danskere ombord er en uddøende race.

Konen mente om hun skulle have spurgt om der var muligheder for hende på havet - så hun kunne sejle med mig - ikke muligt med vores Sabrina. Der er heller ingen muligheder mere - i gamle dage kunne konen arbejde ombord som telegrafist (de blev afskaffet i begyndelsen af 1990'erne) eller som stewardesse - de er også udskiftet med en (billigere) filipinsk steward i dag. Så er der kun muligheden at sejle med som hustru - en mulighed i dag - reglen i det rederi jeg sejler er at vi må havde kone og børn mellem 4 og 18 med 2 gange om året i senior officers stilling og alle andre 1 gang om året (man har ca 2 udmønstringer om året - så som senior kan man næsten have dem med hele tiden). Men det IKKE sjovt bare at sejle med som hustru/barn - han arbejder jo hele tiden og har ikke så meget tid til dem - og i havn har vi altid travlt og kan ikke følges med dem.

Så konen har istedet styr på det hele nu - hun vil have sin dansk eksamen og så vil hun tage en HH bagefter - synes det lyder godt - og hvis det er det hun vil, er det det hun skal! Godt nok blev hun 30 i november - men hellere sent end aldrig - og så sent er det jo heller ikke. Og det er godt hun har et mål - det virker utroligt motiverende. Og faktisk er det nok det hun er bedst til - hun vil faktisk gerne arbejde inden for tøjbrancen - et godt valg - det ved hun meget om (hun har brugt meget tid på at kikke og købe tøj igennem årene) - eller måske smykkebrancen eller tebrancen (hun er jo kineser)

I Kina spiser de hunde [Our Ref:EXA05383]

I Kina spiser de hunde

Jeg har adskillige gange prøvet at spise hund - ikke noget specielt - men heller ikke dårligt. Det er ikke så udbredt mere i Kina, men 6-7 år siden var det meget normalt. Faktisk havde min Svigerfar hunde af samme grund før i tiden - for kødets skyld. Han havde også duer - mums - duer - det kan de finde ud af at lave i Kina.

Men det var egentligt ikke derfor. Jeg har lige set filmen "I Kina spiser man hunde" - i forgårs så jeg nr 2 og i sidste uge så jeg "Ambulance". Det er faktisk ret fedt at se danske film igen - efter 9 år er jeg jo gået glip af en del gode danske film - jeg har i den grad moret mig. De overdriver lidt, men sjove er de. Kan godt forstå hvorfor de var så populære.

Ombord på skibet har vi en filmklub hvor vi får sendt film ud hjemmefra fra Handelsflådens Velfærdsråd - alle ombord betaler til ordningen og det betyder at vi kan få 9 nye film hver måned - det giver jo nogle titler gennem tiderne - vi har vist 600 film ombord. Så jeg gennemstøver dem og leder efter danske tiler - det er dem jeg er interesseret i - som alle andre steder er der naturligvis flest amerikanske film - men dem kunne jeg jo få til 5-10 kr stykket i Kina hvis jeg ville - så de er ikke så interessante - nej - lad mig få er opfølgning på mine sidste mange år med dansk film.

[Our Ref:EXB25542]

T-bone og høj sø

Man kan beklage sig over meget i denne verden og jeg kan til tider være ret god til at beklage mig. Men jeg må sige at maden her ombord er svær at beklage sig over. Her til aften stod den på gode, møre, 3-4 centimerter tykke, argentinske T-bone steaks - størrelse XXXL - der var ikke plads nok på tallerkenen. Dertil var der god champignonsovs, kartoffelmos og pommes frites. Selvfølgelig var der også salat - det er der hver dag - både til middag og til aften. Til dessert var der dejlig cheesecake med flødeskum og chokoladestykker. Til middag var der lammekotteletter, noget sammenkogt, suppe og masser af grønsager. Til morgenmad var der spejlæg og bacon, 5 slags juice, frisk frugt, frisk bagte boller, 3 slags yogurt og 6 forskellige slags morgenmadsprodukter (guldkorn, havrefras, havregryn osv.), plus pølser, corned beef, sardiner mm.. Til eftermiddags kaffen var der småkager, kage, chokoladekiks, mm. Der er altid masser af frisk frugt til bare at spise af - jeg spiser mindst 4 stykker frugt hver dag. Ofte er der melon og ananas til morgenmaden og til senerer på dagen også. Lige da vi havde forladt Las Palmas fik vi jordbær i 5 dage - med fløde, med mælk, med flødeskum, med is - mums - i det hele taget får vi is mindst 3 gange om ugen - oftest 4-5 gange. Så jeg vil IKKE beklage mig over maden ombord - at kokken ikke er så god til dansk mad kan jeg leve med - hans asiatiske retter er ganske gode (han er filipiner). Vi lever faktisk ganske godt og jeg må desværre nok se i øjnene at jeg IKKE kommer til at tabe mig - det var ellers plan A.

Jeg er godt nok træt i dag - i går var en lang dag og masser af arbejde - ikke at det gør mig noget - vi har jo alligevel ikke andet at lave. Men efter afgang fra Wales løb vi ind i en stiv kuling og føj hvor skuden har rullet hele natten. Rigtig høj sø. Det var nærmest umuligt at ligge stille i køjen (der var flere ombord der fløj ud af køjen i nat) og jeg fik ikke lukket et øje. Gik ellers tidligt til køjs - var død træt - har haft for travlt på det seneste - men jeg faldt ikke i søvn før i nat kl. 4 da vi drejede af og kom i læ syd om England - så det blev til bare 3 timers søvn. Lige nu ligger vi og rulller igen - det bliver nok en lang nat igen - men jeg håber i den grad at jeg kan falde i søvn - ellers bliver jeg godt nok for træt til i morgen. For selv om det er søndag i morgen er det altså en arbejdsdag - her på søen har vi aldrig fri - til gengæld har vi jo fri når vi kommer hjem - en dag ude giver en dag hjemme - dvs at hvis man som normalen er 10 uger ude, har man 10 uger hjemme (ferie).

Hvor skal vi bo? [Our Ref:EXA20505]

Hvor skal vi bo?

Efter at været kommet til Danmark må jeg sige - jeg viste ikke hvor meget jeg manglede det - og jeg vil faktisk nødigt afsted igen. Men jeg har da stadigt en udlændinghed i mig (ellers ville jeg jo nok ikke tage ud og sejle igen). Men at se min Sabrina falde så utroligt godt og hurtigt til er en fornøjelse, og det forpligter - jeg tror ikke vi kan være bekendt at rive hende ud af hendes sammenhæng nu og flytte væk igen. Det ville være en stor skam. Konen er også godt tilfreds og synes det går ufatteligt godt - siger faktisk at hun nyder at bo sammen med mine forældre - det er ikke tit man hører at hustruerne har det så godt med svigerforældrene. Også mine forældre er glade for det hele - synes det går ufatteligt godt. Så det er en ren success historie (når man lige ser bort fra at jeg ikke er hjemme) - jeg ved naturligvis ikke om det holde mig hen fordi de ikke vil bekymre mig - men jeg kender min dejlige Jiao Jiao for godt og hun ville ikke kunne skjule det for mig - så jeg tror virkeligt det går godt.

Hele mit liv har jeg sagt: Jeg skal IKKE bo i Rødekro når jeg er flyttet hjemmefra. Rødekro er et ret kedeligt lille provinshul, en stationsby til Aabenraa og jeg har altid betragtet mig som en Aabenraa'er - der sker der da noget hele tiden. Og min Jiao Jiao har altid sagt: NEVER EVER skal vi bo i Rødekro. Men nu er der godt nok kommet andre boller på suppen. De har snakket en del sammen derhjemme og jeg mærker mine forældres påvirkning (men konens beslutning) - enden på det hele er at konen nu mener at vi SKAL bo i Rødekro og at vi derfor nu skal til at lede efter noget at bo i der. For så dårligt er det nu heller ikke, det er jo dejligt tæt på mine forældre! Og det er jo dejligt - det vil jeg da give hende ret i. Og så er der den vigtigste grund: Sabrina stortrives i hendes børnehave og det vil nærmest være en forbrydelse at hive hende ud af den! Så nu vil konen altså blive i Rødekro - hvem skulle have troet at jeg ville ende op med at bosætte mig i Rødekro - jeg har aldrig troet det var muligt. Sådan sker der så mange ting i denne verden. Og som konen sige - vi skal jo bare have en bil - så kan vi da bare køre til Aabenraa hvis det er det der skal til.

NB: jeg skal lige tilføje at så dårlig er Rødekro heller ikke - men som nogen måske har bemærket - jeg har det med at kunne overdrive lidt og sætte tingene lidt firkantet op - og desuden er mine ovenstående udtalelser om byen fra da jeg var meget yngre (20 år siden). Men jeg synes stadigt det er morsomt - at tænke sig at jeg nok bosætter mig der. Det havde jeg aldrig troet muligt.

[Our Ref:EXA22187]

Og man må se fremad

Der er kun en vej og det er fremad. Så jeg har måttet se fremad og tænke over tingene. Og så er jeg så heldig at vi i går var i Irland, i dag er vi i Wales og i morgen tidligt afsejler vi med kurs mod Holland med ankomst 1. april. Og når man nu ligger under land kan man ringe hjem og snakke med familien - det giver ro i sjælen (og koster mange penge - men det vil jeg ikke tænke på). Det hjælpe at snakke med dem og vide at det går godt - rigtigt godt. Så jeg får ro i sjælen og mit afsagn kan overkommes - det er hårdt - men WE SHALL OVERCOME! Om et par uger går det nok bedre og så kan jeg jo altid se frem til at komme hjem i juni - det bliver lige som at blive nyforelsket igen. Nu skal de næste par uger bare overståes - så stor jeg den er hjemme (jeg håber det af hele mit hjerte - det er ikke sjovt at mangle dem derhjemme så meget).

Derhjemme har min Sabrina haft rigeligt at se til - det er blevet til en del snemænd - store og små - hjemme og i børnehaven. Jeg har fået det nøje forklaret af hende over telefonen. Uha hvor jeg selv husker det - glæden ved at lave en snemand - jeg ville gerne have været med til at lave dem og nyde øjeblikket - men måske næste år? Desuden er alt vores flyttegods ankommet fra Kina og der er rigeligt - så konen har rigeligt at se til i den kommende tid. Jeg er bare ham der sidder langt væk og kan komme med kommentarer og forstyrre midt i det hele - tror dog at jeg gerne må. Lige om lidt vil jeg forstyrre dem igen.

Ondt i Hjertet [Our Ref:EXB30236]

Ondt i Hjertet

Jeg er glad for at være kommet ud og sejle igen - jeg har manglet det og jeg nyder det - jeg har det godt herude på vandet. Den seneste uge har jeg arbejdet meget med mit afsagn til familien og jeg syntes det gik godt. Men så ringede jeg hjem i går - uha - det blev en lang telefonsamtale - næsten en time. Alt det der sker og alt det man så gerne vil snakke om. Sabrina var glad - der var jo kommet sne og nu skulle hun ud og lave en SNEMAND med Farfar - gulerodden var også klar. Konen havde masser at fortælle og diskutere. Desuden havde hun et problem. Nu havde hun jo haft ferie i en uge og der havde været tid til at slappe af og så var afsagnet også kommet til hende. Uha - uha - uha. Og helt svært var det da de alle var til familiefest - mange havde spurgt efter mig og det havde været hårdt syntes hun - tårerne havde trængt sig på. Sabrina på den anden hånd klarer sig fint - hun har slet ikke tid til at mangle mig alt for meget - men hun er da glad for at snakke med mig og har masser at fortælle om hvad hun laver.

Men da vi så havde snakket kom mit afsagn kraftigt tilbage - uha - der skulle ikke have været meget til, så havde jeg pakket mine sydfrugter og havde sat kursen hjem over - uha hvor jeg manglede dem. Det er godt nok svært at være væk fra dem - og stadigt er det kun lidt over 2 uger siden jeg tog hjemmefra - men jeg ved naturligvis også at jeg stadigt har 2½ måned før jeg ser dem. Uha, hvor det er svært. Det blev en lang dag i går - jeg havde en masse arbejde i nat, men kunne ikke sove i går - dertil var afsagnet for påtrængende - så jeg fik ikke sovet på forhånd - så jeg var godt nok træt i nat. Fik udvekslet mange SMS'er med konen i aftes - istedet for at sove. Det var ikke let - hjertet gjorde ondt og hamrede derudad og maven gjorde ondt - meget ondt - jeg var godt nok ikke mange sure sild værd i går. Det går bedre i dag og jeg ringer IKKE hjem i dag - det tør jeg simpelthen ikke (desuden har konen alt for meget om ørerne i dag). Det er ikke let - sømandes hårde lod - nu er problemet bare - skal det også være mit hårde lod? Fremtiden må vise om vi kan klare det - lige nu går det ikke for godt. Men som en kollega engang sagde - når man kommer hjem er det som at blive nyforelsket igen - og det er jo en dejlig fornemmelse - men kan man vente - se - det er problemet.