lørdag, oktober 11, 2008

Røg og maling

Min kære gamle Mormor (snart 85) besøgte jeg for en lille måned siden og jeg lagde mærke til at hendes lidt dårlige vane med at ryge (meget) havde gjort hendes ellers hvide køkken ret så gulligt.

Så jeg fik en lille ide - jeg ville male hendes køkken - jeg fik min Far med på ideen og i går vaskede vi så det hele og malede loftet en gang. I dag har vi så malet loftet yderligere 2 gange og væggene 2 gange. For søren hvor det hjalp - Mormor blev også meget glad da jeg kørte hende hjem og hun så hvor lyst der var blevet i hendes køkken. Hun har tilbragt dagen i dag først hos min Mor og senere kom hun om til os og var sammen med Sabrina.

Det var dejligt at kunne gøre noget for min Mormor som har gjort hende glad - hun fylder 85 til januar - men hvad giver man en der er så gammel - nu har hun fået en gang maling af køkkenet og hun var meget glad for det - en stor glæde at kunne gøre det for hende.

Og lige noget praktisk. Jeg fik et meget dårligt råd af den profesionelle farvehandler - hun anbefalede mig ikke at vaske loftet før vi malede det - det skal tørre i 14 dage før man må overmale det mente hun (hvorfor ved jeg ikke og jeg er certificeret maler inspektør af profession - dog kun inden for skibsbygning) og hun mente at man sagtens kunne overmale røgen med den maling hun solgte mig. Det virkede bare ikke - jeg malede loftet 1 gang i går og 2 gange i dag og røgen bløder stadigt igennem - øv - bevares - loftet er blevet meget hvidere - men ikke helt hvidt. Så om en måned eller to når det er godt gennem hærdet vil jeg male loftet endnu engang.

Tidsnød

Det er svært at få tid for tiden og jeg har desværre måttet vælge fra og min tid på nettet er blevet skåret ret meget ned. Og den tid jeg bruger her er med at lede efter en bil mere - jeg har brug for en lille økonomisk bil til mine daglige pendlerture - jeg kører 300 km hver dag - så hvis der er nogen der har en de vil af med - så skriv til mig

Jeg står tidligt op hver dag og bliver derfor nød til at kravle i seng tidligt - ellers bliver jeg alt for træt. Og desuden har der været mange ting der har skullet laves på det seneste og konen har skulles hjælpes meget. Hun havde del prøve på hendes dansk kursus i onsdag og sidste fredag havde hun teoriprøve - hun bestod forresten begge dele.

Og efter konens meget indgående ønske har jeg købt en opvaksemaskine (til hendes fødselsdag?!) og den har også skullet installeres.