mandag, februar 04, 2008

Røg og brand

Jeg har fået den store tur gennem møllen i dag - eller rettere sagt gennem banen fra helvede - korrekt sagt røgdykkerbanen. Jeg er på brandskole hele denne uge og i dag skulle vi gennem røddykkerbanen - den frygter alle - trangt, bulder mørkt, slisker, lemme, tovværk der fisker, man skal hale sig op (egen vægt + vægten af røgdykkerudstyret), det hele foregår på knæerne og værst af alt man har røgdykkerudstyr på. De næste dage skal vi bare lege med ild og vand (naturligvis stadigt med fuldt røgdykkkerudstyr på), men den værste er overstået - turen gennem helvede. Jeg endte da også op med krampe i det ene ben. Så jeg er godt træt her til aften. Lige om lidt vil jeg få mig noget aftensmad og så vil jeg gå en tur i byen og få en øl eller 2 på Børsen her i Svendborg. Men heller ikke mere - jeg skal IKKE have det dårligt når vi skal lege med ilden i morgen - det er for dumt. Torsdag er der teori på programmet - tror jeg vil benytte onsdag aften til at genopfriske bekendtskabet med diverse værtshuse her i byen.

Det er længe siden jeg har været i Svendborg - en dejlig by - jeg boede her 2½ år i begyndelsen af 90'erne (Navigationsskole) - det er næsten som at komme lidt hjem igen.

Og så tænker i måske hvorfor jeg skal på brandskole - det er fordi at ude på de 7 verdenshave (hvor jeg snart skal ud) kan man ikke bare ringe efter brandvæsnet - da må man klare ærterne selv - så vi skal altid være forberedt på det værste. Og da jeg er styrmand skal jeg også have brandleder kursus (torsdag og fredag) - det er os der styrer "showet" som indsatsledere ved brand ombord på skibene.

2 kommentarer:

Susan sagde ...

Det er betryggende at I har de kurser.
Christian var paa et lignende kursus, da han skulle besoege nogle af olieplatformene i Nordsoeen. Han skulle kun vaere der et par dage, men ingen kom derud uden dette kursus. Han syntes nu det var sjovt, vaekkede lidt af drengeroeven i ham :-)

Claus sagde ...

Ja - det er vigtigt - det er hårdt - men man får lov til at lege lidt - men man bliver ret beskidt og alt tøjet lugter bagefter.