[Our Ref:EXB25542]

T-bone og høj sø

Man kan beklage sig over meget i denne verden og jeg kan til tider være ret god til at beklage mig. Men jeg må sige at maden her ombord er svær at beklage sig over. Her til aften stod den på gode, møre, 3-4 centimerter tykke, argentinske T-bone steaks - størrelse XXXL - der var ikke plads nok på tallerkenen. Dertil var der god champignonsovs, kartoffelmos og pommes frites. Selvfølgelig var der også salat - det er der hver dag - både til middag og til aften. Til dessert var der dejlig cheesecake med flødeskum og chokoladestykker. Til middag var der lammekotteletter, noget sammenkogt, suppe og masser af grønsager. Til morgenmad var der spejlæg og bacon, 5 slags juice, frisk frugt, frisk bagte boller, 3 slags yogurt og 6 forskellige slags morgenmadsprodukter (guldkorn, havrefras, havregryn osv.), plus pølser, corned beef, sardiner mm.. Til eftermiddags kaffen var der småkager, kage, chokoladekiks, mm. Der er altid masser af frisk frugt til bare at spise af - jeg spiser mindst 4 stykker frugt hver dag. Ofte er der melon og ananas til morgenmaden og til senerer på dagen også. Lige da vi havde forladt Las Palmas fik vi jordbær i 5 dage - med fløde, med mælk, med flødeskum, med is - mums - i det hele taget får vi is mindst 3 gange om ugen - oftest 4-5 gange. Så jeg vil IKKE beklage mig over maden ombord - at kokken ikke er så god til dansk mad kan jeg leve med - hans asiatiske retter er ganske gode (han er filipiner). Vi lever faktisk ganske godt og jeg må desværre nok se i øjnene at jeg IKKE kommer til at tabe mig - det var ellers plan A.

Jeg er godt nok træt i dag - i går var en lang dag og masser af arbejde - ikke at det gør mig noget - vi har jo alligevel ikke andet at lave. Men efter afgang fra Wales løb vi ind i en stiv kuling og føj hvor skuden har rullet hele natten. Rigtig høj sø. Det var nærmest umuligt at ligge stille i køjen (der var flere ombord der fløj ud af køjen i nat) og jeg fik ikke lukket et øje. Gik ellers tidligt til køjs - var død træt - har haft for travlt på det seneste - men jeg faldt ikke i søvn før i nat kl. 4 da vi drejede af og kom i læ syd om England - så det blev til bare 3 timers søvn. Lige nu ligger vi og rulller igen - det bliver nok en lang nat igen - men jeg håber i den grad at jeg kan falde i søvn - ellers bliver jeg godt nok for træt til i morgen. For selv om det er søndag i morgen er det altså en arbejdsdag - her på søen har vi aldrig fri - til gengæld har vi jo fri når vi kommer hjem - en dag ude giver en dag hjemme - dvs at hvis man som normalen er 10 uger ude, har man 10 uger hjemme (ferie).

Hvor skal vi bo? [Our Ref:EXA20505]

Hvor skal vi bo?

Efter at været kommet til Danmark må jeg sige - jeg viste ikke hvor meget jeg manglede det - og jeg vil faktisk nødigt afsted igen. Men jeg har da stadigt en udlændinghed i mig (ellers ville jeg jo nok ikke tage ud og sejle igen). Men at se min Sabrina falde så utroligt godt og hurtigt til er en fornøjelse, og det forpligter - jeg tror ikke vi kan være bekendt at rive hende ud af hendes sammenhæng nu og flytte væk igen. Det ville være en stor skam. Konen er også godt tilfreds og synes det går ufatteligt godt - siger faktisk at hun nyder at bo sammen med mine forældre - det er ikke tit man hører at hustruerne har det så godt med svigerforældrene. Også mine forældre er glade for det hele - synes det går ufatteligt godt. Så det er en ren success historie (når man lige ser bort fra at jeg ikke er hjemme) - jeg ved naturligvis ikke om det holde mig hen fordi de ikke vil bekymre mig - men jeg kender min dejlige Jiao Jiao for godt og hun ville ikke kunne skjule det for mig - så jeg tror virkeligt det går godt.

Hele mit liv har jeg sagt: Jeg skal IKKE bo i Rødekro når jeg er flyttet hjemmefra. Rødekro er et ret kedeligt lille provinshul, en stationsby til Aabenraa og jeg har altid betragtet mig som en Aabenraa'er - der sker der da noget hele tiden. Og min Jiao Jiao har altid sagt: NEVER EVER skal vi bo i Rødekro. Men nu er der godt nok kommet andre boller på suppen. De har snakket en del sammen derhjemme og jeg mærker mine forældres påvirkning (men konens beslutning) - enden på det hele er at konen nu mener at vi SKAL bo i Rødekro og at vi derfor nu skal til at lede efter noget at bo i der. For så dårligt er det nu heller ikke, det er jo dejligt tæt på mine forældre! Og det er jo dejligt - det vil jeg da give hende ret i. Og så er der den vigtigste grund: Sabrina stortrives i hendes børnehave og det vil nærmest være en forbrydelse at hive hende ud af den! Så nu vil konen altså blive i Rødekro - hvem skulle have troet at jeg ville ende op med at bosætte mig i Rødekro - jeg har aldrig troet det var muligt. Sådan sker der så mange ting i denne verden. Og som konen sige - vi skal jo bare have en bil - så kan vi da bare køre til Aabenraa hvis det er det der skal til.

NB: jeg skal lige tilføje at så dårlig er Rødekro heller ikke - men som nogen måske har bemærket - jeg har det med at kunne overdrive lidt og sætte tingene lidt firkantet op - og desuden er mine ovenstående udtalelser om byen fra da jeg var meget yngre (20 år siden). Men jeg synes stadigt det er morsomt - at tænke sig at jeg nok bosætter mig der. Det havde jeg aldrig troet muligt.

[Our Ref:EXA22187]

Og man må se fremad

Der er kun en vej og det er fremad. Så jeg har måttet se fremad og tænke over tingene. Og så er jeg så heldig at vi i går var i Irland, i dag er vi i Wales og i morgen tidligt afsejler vi med kurs mod Holland med ankomst 1. april. Og når man nu ligger under land kan man ringe hjem og snakke med familien - det giver ro i sjælen (og koster mange penge - men det vil jeg ikke tænke på). Det hjælpe at snakke med dem og vide at det går godt - rigtigt godt. Så jeg får ro i sjælen og mit afsagn kan overkommes - det er hårdt - men WE SHALL OVERCOME! Om et par uger går det nok bedre og så kan jeg jo altid se frem til at komme hjem i juni - det bliver lige som at blive nyforelsket igen. Nu skal de næste par uger bare overståes - så stor jeg den er hjemme (jeg håber det af hele mit hjerte - det er ikke sjovt at mangle dem derhjemme så meget).

Derhjemme har min Sabrina haft rigeligt at se til - det er blevet til en del snemænd - store og små - hjemme og i børnehaven. Jeg har fået det nøje forklaret af hende over telefonen. Uha hvor jeg selv husker det - glæden ved at lave en snemand - jeg ville gerne have været med til at lave dem og nyde øjeblikket - men måske næste år? Desuden er alt vores flyttegods ankommet fra Kina og der er rigeligt - så konen har rigeligt at se til i den kommende tid. Jeg er bare ham der sidder langt væk og kan komme med kommentarer og forstyrre midt i det hele - tror dog at jeg gerne må. Lige om lidt vil jeg forstyrre dem igen.

Ondt i Hjertet [Our Ref:EXB30236]

Ondt i Hjertet

Jeg er glad for at være kommet ud og sejle igen - jeg har manglet det og jeg nyder det - jeg har det godt herude på vandet. Den seneste uge har jeg arbejdet meget med mit afsagn til familien og jeg syntes det gik godt. Men så ringede jeg hjem i går - uha - det blev en lang telefonsamtale - næsten en time. Alt det der sker og alt det man så gerne vil snakke om. Sabrina var glad - der var jo kommet sne og nu skulle hun ud og lave en SNEMAND med Farfar - gulerodden var også klar. Konen havde masser at fortælle og diskutere. Desuden havde hun et problem. Nu havde hun jo haft ferie i en uge og der havde været tid til at slappe af og så var afsagnet også kommet til hende. Uha - uha - uha. Og helt svært var det da de alle var til familiefest - mange havde spurgt efter mig og det havde været hårdt syntes hun - tårerne havde trængt sig på. Sabrina på den anden hånd klarer sig fint - hun har slet ikke tid til at mangle mig alt for meget - men hun er da glad for at snakke med mig og har masser at fortælle om hvad hun laver.

Men da vi så havde snakket kom mit afsagn kraftigt tilbage - uha - der skulle ikke have været meget til, så havde jeg pakket mine sydfrugter og havde sat kursen hjem over - uha hvor jeg manglede dem. Det er godt nok svært at være væk fra dem - og stadigt er det kun lidt over 2 uger siden jeg tog hjemmefra - men jeg ved naturligvis også at jeg stadigt har 2½ måned før jeg ser dem. Uha, hvor det er svært. Det blev en lang dag i går - jeg havde en masse arbejde i nat, men kunne ikke sove i går - dertil var afsagnet for påtrængende - så jeg fik ikke sovet på forhånd - så jeg var godt nok træt i nat. Fik udvekslet mange SMS'er med konen i aftes - istedet for at sove. Det var ikke let - hjertet gjorde ondt og hamrede derudad og maven gjorde ondt - meget ondt - jeg var godt nok ikke mange sure sild værd i går. Det går bedre i dag og jeg ringer IKKE hjem i dag - det tør jeg simpelthen ikke (desuden har konen alt for meget om ørerne i dag). Det er ikke let - sømandes hårde lod - nu er problemet bare - skal det også være mit hårde lod? Fremtiden må vise om vi kan klare det - lige nu går det ikke for godt. Men som en kollega engang sagde - når man kommer hjem er det som at blive nyforelsket igen - og det er jo en dejlig fornemmelse - men kan man vente - se - det er problemet.

Stieg i Biscayen [Our Ref:EXB10154]

Stieg i Biscayen

Vi ligger og ruller derudad i Biscay Bugten - her er der næsten altid nårligt. Det passede med at da vi passede Cap Finistere (Nordenden af Portugal) så kom det dårlige vejr og der høje sø. Så det var en rullende nat i køjen.

Jeg fik ikke sovet meget i nat - jeg gjorde jo en dum fejl - torsdag nat begyndte jeg på "Luftkastellet der blev sprængt" af Stieg Larsson og den skulle jeg jo lige have læst færdig - så klokken blev over 5 i morges - alt imens jeg blev smidt frem og tilbage i køjen. Lang morgenvagt her til morgen (8-12), men så var det jo godt jeg kunne krybe under dynen og sove i eftermiddags (4 timer).

Jeg havde godt nok glædet mig til afslutningen af Millennium triologien - og jeg blev ikke skuffet. Det var en af de bøger jeg havde med ombord. Ikke at jeg havde haft det behov. Vi har et ganske glimrende bebliotek ombord: over 1000 danske titler og over 300 engelske. Og da jeg kom ombord kom der også en sænding hjemmefra med næsten 50 af de nyeste titler - inklusive et par af de bøger jeg havde slæbt med hjemmefra. Men også bøger jeg havde sat på min ønskeliste til min fødselsdag (Blekingegade Banden 1+2). Så de er strøjet af listen igen. Gode bøger i øvrigt - spændende at få indsigt i hvad det var de lavede og hvad der drev dem og hvilke konsekvenser det fik - meget velskrevet.

En af fordelene ved at sejle er at man kan få læst en del - har allerede på mine knap 3 uger fået læst meget - også noget nyt for mig - havde aldrig læst Johannes Møllehave før - men det bliver ikke sidste gang - dejligt sprog - man kan næsten høre hans stemme når man læser. Når man ikke arbejder ombord - normal arbejdstid er er 8 - 14 timer om dagen - oftest 10-11 timer om dagen - går tiden med at sove, vaske sig, spise, se video, snakke, spille spil (PC, PS2, gammeldags brætspil), skrive breve, motionere og læse. Der er jo ikke så meget meget andet at lave. Der er en kok der laver maden. en steward der reder seng og gør rent, og da man bor på sin arbejdsplads tager det jo kun 1 minut at komme på arbejde - så alle de ting vi går og bøvler med derhjemme (rengøring, transporttid, afhentning af børnene i børnehaven, handle ind osv.) dem skal vi ikke bekymre os om - bare passe vores arbejde.

Vi har ombord næsten 700 videotitler (gennem skibsklubben som vi betaler til hver måned), over 100 spil (PC og PS2) og adgang til 4 PC'ere (foruden de normale kontor PC'ere) - men ingen internet - kun e-mail. Der kommer nyheder hver dag på dansk, rumænsk, filipinsk, færøsk osv.. Vi får Politiken Weekly når det passer med posten, samt nogle søfarts magaziner, og så er der som nævnt et stor bibliotek. Der er et fint motionsrum med 2 cykler, et løbebånd (med tilhørende video og tv), brodtennis, bodybuilings udstyr, brætfodbold, bob mm. Så det er jo ikke så ringe endda - og så skal man jo lige huske 10 måneder ude og 10 måneder hjemme (ferie)!

Hvor skal vi hen? [Our Ref:EXA26937]

Hvor skal vi hen?

Det kan være svært at vide. Da vi forlod Las Palmas tirsdag var det med kurs mod Holland. Så blev det lavet om til Sydengland, så blev det Wales eller Sverige og nu er det så endeligt afgjort at vi skal til Irland. Bagefter skal vi vistnok til Wales, men det kan også blive England, Holland, Belgien, Danmark, Norge osv. Sådan er det når man som os sejler på tramp markedet - man skal hen hvor lasten er og hen hvor last ejeren vil have en - lasten kan nå at blive solgt flere gange undervejs og så bliver man omdirigeret. Så det er altid spændende hvor man ender op henne.

Multikulturel [Our Ref:EXA26298]

Multikulturel

Vi er et lille multikulturet samfund ombord på vores gode skib: der er danskere, rumæner, ukrainer, inder, svensker, færing (de er altså noget for sig selv) og filipinere. Desuden kommer der snart en russer. De menige er alle filipinere, det samme er stewarden og kokken, desuden er 2 af officererne også filipinske. Resten af officererne er så af ovennævnte nationaliteter. Det giver naturligvis alt sammen nogle udfordringer i dagligdagen og vores fællessprog er naturligvis engelsk (det har det været i 9 år for mig i Kina, så jeg tager det meget naturligt). Faktisk går det ret godt med alle nationaliterne og de forskellige kulturer samlet. Jeg har blandt andet i dag lært en hel del om indiske bryllups ritualer (over 1000 gæster - jeg gentager - over 1000 gæster), det indiske politiske system, politikerlede og meget andet. Der er så meget at snakke om når man har forskellige kulturer - og man kan naturligvis altid diskutere vores børn og vores hustruer og ikke at forglemme faglige ting - der er mange ting man kan lære ved hinanden.

Nul alkohol [Our Ref:EXB03868]

Nul alkohol

Der er da ikke noget bedre en en øl til aftensmaden - eller endnu bedre - en øl mens man laver aftensmaden. Og hvad får man lyst til når man går langs standen i Las Palmas og man ser alle de dejlige fortorvs cafeer - jo - i har gættet rigtigt - en øl. Men hvordan er det nu lige at politiken er - jo - den er nul alkohol og nul tolerance når man er mønstret ombord. En politik jeg faktisk er enig i - man skal ikke sejle et stort skib, håndtere store mængder olie der kan give en stor forurening eller betjene store maskiner ,når man er påvirket og hvor går grænsen så? Det er let når grænsen er NUL! Det er da til at forholde sig til. Gennem tiderne har der faktisk været lidt af et alkoholproblem til søs - især i gamle dag - men da var man jo også afsted i lang tid af gange - nu er udmønstringstiden bare 11 uger.
Men som sagt - et er naturligvis at være enig i politiken - noget andet er at stå ved stranden i Las Palmas og så håndhæve den - men jeg må faktisk sige jeg klarede testen - jeg holdt stand. Og godt det samme - da jeg kom tilbage ombord i går var der kommet besøg - en uanmeldt (det er de altid) "drug and alcohol" test. Så skal alle mand aflere en urintest og den bliver så analyseret for alkohol og stoffer - og kontrakten er klar på det punkt - nul tolerance - det er fyrings grund at blive taget med alkohol og stoffer i prøven (medicin som man oplyser er naturligvis undtaget). Det betyder at folk der måske er kommet til at ryge lidt hash mens de havde ferie for op til 1½ måned siden risikerer at blive fyret - det kan spores i urinen temmelig lang tid efter. Man kan argumenterer at det er rederiet uvedkommende hvad man laver i sin ferie (og det er det vel også) - men da de ikke kan se i prøven om man lige har fået det eller mens man var hjemme er der ingen kære Mor - ud af klappen. Lidt af en sanktion, men på den anden side - vi sømænd ved det og det er "part of the trade" - mange afskibere kræver det. Så det må man bare rette sig ind efter.
NB: jeg ved godt at den alkoholfrie øl er opfundet og vi har den da også ombord - men det er altså ikke det samme!

[Our Ref:EXA30320]

Rød i hovedet

Jeg er rød i hovedet - ikke fordi jeg skammer mig, men fordi jeg har dummet mig - rigtigt meget.

Vejret var jo dejligt i dag og vandet 22 grader (ved godt der var sne over Danmark i nat). Så hvad gjorde Claus til morgen - jo - han tog badebukserne på inden under bukserne og gik så ellers til standen - jeg huskede naturligvis at smøre mig med solcreme først. Ned til standen, nyde det gode vejr og den dejlige udsigt. Og så ud i bølgen blå og bade - uha hvor jeg nød det. Ikke så ringe at være sømand endda. Tænkte dog på at jeg måtte passe på og tog t-shirt på igen. Syntes godt nok det sved lidt i ansigtet og så var det jeg tænkte: huskede jeg at smørre mig i ansigt med solcremen? Åbentbart ikke - for jeg er nu rød som en kogt hummer i hele ansigtet og det føles IKKE dejligt. Det bliver nok ikke sjovt at krybe til køjs i nat og heller ikke de nærmeste dage vil jeg tro.
Dumt Claus - rigtigt dumt - hvorfor glemte du at smørre i ansigtet - resten af kroppen (som var smurt) har det jo godt!?

At have tid

Det er ikke let at vaere 3 aar og have det godt. Specielt kan det godt vaere lidt irriterende at ham Farmand hele tiden ringer og vil snakke med hende - det er altsaa ikke lige til at faa tid til - OK - han faar 2 minutter - men saa heller ikke mere - nej - mere er der altsaa ikke tid til - man skal jo ogsaa lege med Farmor og der er saa mange andre ting man skal naa.
Det er ikke sjovt naar jeg ringer hjem og hun enten ikke vil snakke med mig eller kun kort tid . men det er et af de ting hun altid har gjort - hun er ikke meget for at snakke med folk i telefonen - lige undtaget hendes egen telefon (en Disney - og den er billig i opkald - ingen forbindelse) - den kan hun snakke i i lang tid. Men jeg fik altsaa en laengere forklaring i dag - om alt det hun havde gang i og hvad hende og Famor lavede lige i nu - en fornoejelse at hoere.

Hun STOR TRIVES i Danmark - boernehave, Farmor og Farfar er der hele tiden naar hun ikke er i boernehave, Mor er glad hele tiden, hun kan faa lov til at lege lige saa meget hun vil, kan komme udenfor, hendes elskede 2 kusiner besoeger hendes tit (eller omvendt), der er andre boern paa vejen som hun kan lege med osv.. Og saa faar hun ogsaa modspil - der er regler der skal foelges og hun er ved at laere det - tror maaske det er godt at hendes Far er lidt vaek og hun ikke forkaeles af ham hele tiden. Jeg foeler at hun har det MEGET bedre i DK - det er en kaempe fornoejelse at se ( / hoere). Danmark er vejen frem for hende. Haaber hun ikke glemmer mig for meget og at jeg stadig maa faa lov til at forkaele hende naar jeg kommer hjem. Men det er der nok ingen problemer med.

Konen paa den anden side har travlt hele tiden - nu gaar op i hendes dansk med liv og sjael og med hele hendes tid. Min Mor er godt imponeret og ogsaa lidt bekymret - det kan ogsaa vaere for meget. Senere kan konen jo nok ogsaa slappe mere af - lige nu er hun jo 2 maaneder bagefter de andre paa hendes dansk hold og det giver naturligvis meget ekstra hjemmearbejde, hvis hun vil naa at foelge med.

40 aar

Saa er det den store dag i dag. Mine foraeldre har 40 aars bryllupsdag. Hvad konen har koebt til dem kunne jeg ikke faa at vide - de havde endnu ikke faaet det da jeg ringede hjem - saa jeg maa paent vente til imorgen til at faa at vide hvad det er. 40 aar er lang tid - haaber godt nok ogsaa at konen og jeg faar mindst lige saa lang tid - stadigt over 31 aar til - jeg er jo gammel til den tid (over 70) - ikke sikkert jeg er her paa jorden mere til den tid!? - man ved jo aldrig. Mern man har jo da lov til at haabe

Et faelles sprog

Saa er jeg paa Gran Canaria, det er soendag, der er siesta og jeg har landlov. Saa Claus gik i land og hvad finder han - en fin lille internet cafe. Mit spanske er ikke for godt og ejeren snakker ikke engelsk. Og hvad goer man saa - jo - man slaar bare over i det store universalsprog: kinesisk. Ejeren er kinesisk - han var godt nok noget forvirret et oejeblik da jeg begyndte at snakke kinesisk, men kom sig hurtigt over det og nu sidder jeg saa her og skriver til uden danske bogstaver. Jeg har ogsaa faaet muglighed for at besvarre nogle af de kommentarer der er blevet lagt og saa kan jeg se hvordan mine e-mailede indlaeg kommer til at se ud - jeg kan se at min overskrift forsvinder nogle gange - saa jeg maa nok hellere indkludere det i selve indlaeggene i fremtiden. Ellers gaar de godt nok igennem kan jeg se.

Ringe hjem og beslutninger [Our Ref:EXA20196]

Uha - det var dejligt i aftes at snakke med konen - jeg ringede hjem over satelittelefonen. Forbindelsen var dårlig, men det betød nu ikke så meget - hvor jeg bare nød at snakke med hende. Det hjalp da en smule på afsagnet, men det nager - det nager meget. Og der var naturligvis meget at snakke om - alle de dagligdags ting som man nu støder på derhjemme.
Det er ved at være den tid, hvor konen skal til eksamen og skal beslutte sig til hvilken linie hun vil følge på hendes dansk kursus - skal hun tage den normale, hvor man lære sproget og kan klare sig blandt normale danskere (for de indviede er det 2.1) eller skal hun tage den sværre for dem der vil bruge sproget skriftligt også og satser på at uddanne sig videre bagefter (3.1). Hun har lidt af et problem - hun skal nemlig være fraværende i en uge lige før eksamen (del-eksamen) - min Mor bliver 60 og hele familien (undtagen selvfølgelig lille mig) er inviteret til Disneyland og til Paris i en uge. Men hun knokler jo derudad og det går nok. Men hun går i al fald efter den sværre - lige nu er planen at hun vil tage en Handelsskole Eksamen efter at danskkurset er overstået. Og det støtter jeg hende helt i - bare ærgeligt jeg ikke kan være derhjemme og hjælpe hende.
Og for at det ikke skal være løgn skal hun også i dag starte på hendes teori undervisning til kørekortet - ikke at hun skal have undervisningen - hun skal bare bestå - men det er nok bedst hun tager teoriundervisningen - så er chancen for at bestå størrer. Hun har allerede fået et midletidet kørekort, så hun må gerne køre rundt ligeså meget som hun vil. Vi har bare ingen bil endnu, så hun må låne min Mors lille røde Fiat ind i mellem.

[Our Ref:EXA07487]

Nogle gange er det en fordel at sejle rundt på havet. Som i går nat. Vi er jo på vej til Gran Canaria og de har en anden tidszone. Så jeg fik lige pludselig en hel ekstra times nattesøvn forærende - fedt - man kan sove en time ekstra om morgenen. Og hvad var det så lige at de fornuftige ville gøre - ja nemlig - gå i seng til normal tid (efter gammel tid) og sove en time længere (vågne op til ny tid) - normalt stiller man altid uret om natten på sørejser. Men nej - jeg stillede vækkeuret og mit armbåndsur allerede kl. 7 (til 6) og så tænkte jeg - aha - ekstra tid og så læste jeg og jeg læste og jeg læste. Så hvad jeg faktisk endte op med at lægge mig til at sove senere end normalt (efter ny tid) og derfor endte op med mindre nattesøvn end jeg normalt får. Det hvad der skulle være så godt, var faktisk noget skidt
Og hvad lærte jeg ved det - sikkert ikke noget - næste gang gør jeg det sikkert igen. Og hævnen kommer jo når vi nu sikkert skal til Rotterdam - så springer vi en time over og jeg får en times mindre søvn.

[Our Ref:EXA19016]

Uha hvor jeg savner familien - det gør ondt helt ned i min grundvold. Jeg viste det ville være hårdt - men føj hvor det gør ondt. Og lidt til min overraskelse - det er ikke min dejlige Sabrina jeg mangler mest - det er min elskede hustru! Ikke at jeg ikke mangler min Sabrina, men jeg tror også lidt det er fordi jeg ved hun er omgivet af folk der elsker hende og passer godt på hende (mine forældre og Jiao Jiao). Men føj hvor jeg mangler konen. Faktisk vil jeg om et lille øjeblik gå op og bruge er masse penge på at ringe hjem til konen over satelittelefonen og ønsker hende godnat. Jeg håber godt nok ikke at følelsen varer ved i alle 3 måneder jeg skal være ombord - for så bliver det helt uoverkommeligt - det er jo "bare" 3 måneder. Nå - nu må vi se hvad fremtiden bringer, men lige nu ligner det godt nok min sidste sejltur det her - men som jeg ofte selv siger: klap nu lige hesten og vent og se hvad der sker. Det kan jo være at jeg om 3 måneder ser anderledes på det.
Jeg troede jo selv at det ville være let - ha- ha - hvilken urealisk tro på mine egne evner. Som jeg har nævnt det før: en gang sømand - altid sømand. Men det var også udtalt af en mand der dengang han sejlede sidst IKKE havde sin Jiao Jiao og sin Sabrina. Nu er der godt nok kommet andre boller på suppen. Men på den anden hånd må jeg sige: jeg nyder faktisk at komme ud at sejle igen - jeg kan mærke at jeg har manglet havet - det føles dejligt at være på havet - hvis det bare ikke var fordi det dumme hjerte hele tiden manglede familien. Det er især nu hvor jeg IKKE er søsyg mere at jeg rigtig kan nyde det - men jeg mangler dem stadigt lige meget (om ikke mere - nu har jeg mere overskud til at tænke på dem).

Nyt fra de 7 Verdenhave og ofring til Kong Neptun

Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen til at komme med noget fra havet. Lige nu er vi på vej til Las Palmas på Gran Canaria. De første dage ombord er ikke gået som jeg havde håbet - men sådan er der så meget. Men det vigtigste er at jeg har det godt (nu) og at det endeligt går derudad igen. Vi har nemlig haft lidt rigeligt dårligt vejr og skuden har rullet og vippet op og ned. Faktisk fik vi så meget sø ind forfra at vi en overgang i 12 timer kun sejlede med 1 knobs fart (1 knob = 1,82 km/t) - nu går det bedre og vi sejler næsten 12 knob. Men vi ruller stadigt derudad med slagside på op til 15 grader. Så jeg har fået min sødåb igen efter næsten 10 år i land.
Faktisk har jeg fået min sødåb til rigelighed - og nu må i love ikke at grine for meget - sømanden Claus har været søsyg - rigtig dejlig søsyg. Det har ikke været sjovt, men nu har jeg fået det bedre og jeg har faktisk fået aftensmad i dag - fedt - mad i maven - det var dejligt. Ellers er tiden blevet brugt i køjen og på broen, hvor en meget fåmældt Claus har stået og kikket ud af vinduet og fulgt horisonten. Det har holdt den værste søsyge stangen, men jeg har da måttet ofre til Kong Neptun.
Nogle vil så sige - hvorfor tog han ikke bare en søsygepille - jo ser i - jeg havde jo købt dem og hvor er det så lige de ligger nu - derhjemme - der gør de jo ikke meget gavn - but that's life! Men det går fremad nu - jeg har som sagt spist aftensmad i dag og jeg sidder her foran skærmen og skrive til jer - det kunne jeg ikke i går. I morgen tror jeg det er helt OK igen.
Så mange hilsner fra de 7 Verdenshave (lige nu Atlanterhavet ud for Portugals kyst) og i vil høre mere fra mig de næste dage - for jeg har meget at fortælle om allerede!

Farvel

Bare lige et lille farvel - jeg skal jo tidligt afsted mod Bilbao i morgen for at mønstre R.. . Det varer nok et par dage før jeg får tid til at sende noget mere. Vi ses

En sidste dag sammen

Det er vores sidste dag sammen i dag i 3 måneder - så Sabrina har ikke været i børnehaven. Vi har bare råhygget - vi har set Babar tegnefilm, har været i skoven og på legepladsen, har fået pølser, hotdog og varm Cocio til middag. Hele eftermiddagen har vi leget.

Det gik rigtigt godt

Sabrina klarede sig godt til hendes sprogtest i går - rigtigt godt. De var godt tilfredse og hun blev rost. Faktisk kunne hun mange ting som man som 3-årige ikke er forventet at kunne, blandt andet at kunne farverne og så oven i købet deres nuancer (mørke- og lyse-). De synes også at det er utroligt så hurtigt hun har indordnet sig og deltager i børnehave livet. Det var dejligt at høre.

Grunden til at hun kan farverne så godt er jo at hun altid har elsket at male og så har hun gået til "art-class" hver uge i Kina - der er der jo blevet leget meget med farver og kan man farven på engelsk (det var noget amerikansk) kan man den også på dansk - jeg har altid brugt de danske ord med hende.

En af de lidt sjovere ting er at vi af en eller anden grund altid har brugt "car" om biler og det hedder det altså stadigt - det har jeg aldrig kunnet lave om på - jeg bruger det også selv.

Endnu et billede af den opvaskende Sabrina

8 timer

Øv - det ser ud til at jeg skal afsted allerede på lørdag og til Bilbao i spanien i stedet - ikke at det gør noget - blot er der et problem - jeg skal flyve ud af Sønderborg 7.45 om morgenen og fra København 15.30 - dvs at jeg kommer til at tilbringe 8 (otte) timer i Københavns Lufthavn - føj hvor jeg ikke glæder mig. Og så en tur til Paris (Charles de Gaule), hvor jeg så til gengæld kun har 50 minutter - det skal nok gå galt.

Nye briller

Jeg tror at der ikke er nogen vej udenom og jeg må lave et stort indhug i vores opsparing - konen skal jo nok have de briller hun har fundet sig:

Konen med førtst de muligvis nye briller og så med de gamle - de nye ser ny bedre ud

Eksamen i sproget

Lille Sabrina er til eksamen i dag - OK - det er vist et rigeligt stærkt ord. Hun bliver i dag sprogvurderet af en talepædagog. Det er et nyt tilbud til alle børn i 3-års alderen her i DK og vi har med glæde taget i mod det.
Ikke at jeg tror vi har et problem med hendes sprog - det går rigtigt godt og de er tilfredse i børnehaven og roser hende meget. Men det er da dejligt at få at vide hvordan det går og så vide om vi skal sætte ind nogle steder (også om børnehaven skal sætte ind).
Faktisk synes jeg det værste er at de første sønderjydske ord er begyndt at dukke op - men det var jo forventbart. Mine forældre snakker sønderjydsk - jeg snakker sønderjydsk med dem - men kun rigsdansk med Sabrina - men de præger jo hende og der kommer det sønderjydske frem. Også i børnehaven er der sikkert mange børn der snakker sønderjydsk - pædagoerne gør det ikke.

Sabrina vasker op i sommerhuset - hun vaskede op i en halv time og hun endte naturligvis op med at blive smader våd - men hun hyggede sig og det er det vigtigste.

På søndag

Så - nu ser det ud til at det bliver på søndag og i Rotterdam, at jeg skal påmønstre R.. . Fedt - Rotterdam er tæt på og kun en lille rejse væk. Jeg er også ved at være klar - kufferten er pakket, jeg har lavet de ting jeg ville før afrejsen, konens skole kører godt, barnets børnehave fungerer godt, jeg har fået nedslebet og olieret dæksstolen til sommerhuset, har poleret vinduer, ryddet op, gjort rent osv.. Har også fået en masse god mad. Har været på familie besøg - har ikke nået alle endnu, men håber at nå nogle flere i løbet af ugen. De har også lige givet lusevarsel i børnehaven, så nu skal vi til at kæmme hver dag.

Så det er på tide jeg kommer afsted - jo før jeg kommer afsted - jo før jeg kommer hjem igen. Og jeg glæder mig - det skal man heller ikke glemme. Nu kommer det værste bare - at sige farvel til kone og barn.

Havde det nu bare været tirsdag i næste uge kunne vi have taget i sommerhuset i weekenden, men det kan vi ikke nu - men det er OK.

Der er så meget man ikke forstår

Vi har i 9 år boet i Kina. Det er et velkendt faktum at briller er billigere i Kina (nogle ville nok sige meget billigere). Jeg fik mig et par nye (reserve briller) lige før vi tog afsted - et dejligt par briller med godt stel og plastglas - 250 RMB (under 200 kr). Jeg foreslog konen om hun ikke også ville have et par nye briller - hendes er fra år 2000 - købt i DK. Det ville jo være smartere at få nye før vi ankom til vores nye liv i Danmark. Nej da - de er da fine endnu. Men gæt hvad vi har med hjem i dag - et sæt brillestel til afprøvning - i næsten 3000 kr's klassen - de lovede mig godt nok at vi kunne diskutere prisen - men?! Hvorfor kunne vi ikke bare have fået briller i Kina så - det er da trods alt kun 35 dage siden vi forlod Kina. Og hvis det absolut skulle være danske - hvorfor så ikke i sommers - da var vi jo stadig momsfrie (udenlandsdanskere) - men nej - sådan er der jo så meget man ikke kan forstå.

Myreflittig

Føj hvor konen går op i hendes dansk underivsning. Hun skriver side op og side ned for at øve sig, læser igen og igen, spørger hele tiden (og jeg hjælper gerne!) og hun bare klør på - hun bruger mindst 6 timer hver dag på lektier og til at øve sig. Det tror jeg ikke jeg kunne - en time - så ville jeg miste koncentrationen. Men hun er jo kineser. Og som kørelæreren sagde da jeg snakkede med hende for at arrangere konens kørekort (teoriprøve og køreprøve) - hun har haft en kinesisk elev før: "de er jo så myreflittige og øver sig rigtigt meget. Det er til at få dårlig samvittighed af"

Lukke / lukke op

Det er faktisk ret sjovt at blive tvunget til at tænke over og forklare det danske sprog. Som nu en sætning som konen havde i dag: lukke op for døren. At lukke betyder jo at lukke noget, så det er faktisk meget modsigende at lukke op betyder at at åbne noget - jeg kan godt forstå at folk har problemer med at lære dansk - der er faktisk utroligt mange ord som betyder mange forskellige ting. Det er lidt af en øjenåbner at have en der skal lære dansk herhjemme - f. ex. nu det med "en" og "et" - hvordan er det nu lige reglen er - jeg ved det ikke, men jeg ved jo hvornår hvilken skal bruges! Stakkels konen - lidt af et projekt at gå i gang med: at lære dansk

Skal den ud?

Jeg har på det seneste fået en del kommentarer for min dejlige blå skjorte - en skjorte jeg er glad for og som er i næsten god stand. Faktisk gik det så galt at min kære Mor og min kære Søster i aftes truede med at den vil blive bortskaffet (!) mens jeg er ude og sejle. De mener ikke den er køn at se på. Hey - den er kun 15-17 år gammel og den var dyr dengang - husker jeg. Jeg er glad for den og man skal huske på at den ikke er så meget brugt - de seneste 9 år har jeg jo ikke været i DK og den er kun lejelighedsvis blevet fundet frem i ferierne - lige nu er den en af de få stykker tøj jeg har (mens vi venter på vores ting kommer fra Kina).

Så nu er spørgsmålet - er den for gammel og skal jeg lade dem dumpe den, skal jeg gemme den så de ikke finder den eller skal jeg simplethen tage den med ud og sejle for at redde den? Hvad siger i derude?

Lille mig i min (dejlige) blå skjorte

NB: konen mener at hvis jeg så godt kan lide den kan jeg godt beholde den (hun tænker sikkert på de sparede penge til tøj - penge hun kan bruge på hendes tøjbudget)

Mad

Uha en god mad uge. I torsdags fik vi guleærter - så bliver det næsten ikke bedre. I dag var vi til brunch med amerikanske pandekager, sirup og flødeskum, varm kakao, æg osv, og i går aftes stod den på dejlig and a lá Valdemarsro.dk (fik vi også lige efter vi kom hjem). En helt i gennem successfuld mad uge - ikke at forglemme alt det andet gode vi har fået i ugen løb - her er kun nævnt de absolutte hovedpunkter - mums - tror det er godt jeg snart skal ud og sejle - ellers bliver jeg for omfangsrig - he, he, he.