Og man må se fremad
Der er kun en vej og det er fremad. Så jeg har måttet se fremad og tænke over tingene. Og så er jeg så heldig at vi i går var i Irland, i dag er vi i Wales og i morgen tidligt afsejler vi med kurs mod Holland med ankomst 1. april. Og når man nu ligger under land kan man ringe hjem og snakke med familien - det giver ro i sjælen (og koster mange penge - men det vil jeg ikke tænke på). Det hjælpe at snakke med dem og vide at det går godt - rigtigt godt. Så jeg får ro i sjælen og mit afsagn kan overkommes - det er hårdt - men WE SHALL OVERCOME! Om et par uger går det nok bedre og så kan jeg jo altid se frem til at komme hjem i juni - det bliver lige som at blive nyforelsket igen. Nu skal de næste par uger bare overståes - så stor jeg den er hjemme (jeg håber det af hele mit hjerte - det er ikke sjovt at mangle dem derhjemme så meget).
Derhjemme har min Sabrina haft rigeligt at se til - det er blevet til en del snemænd - store og små - hjemme og i børnehaven. Jeg har fået det nøje forklaret af hende over telefonen. Uha hvor jeg selv husker det - glæden ved at lave en snemand - jeg ville gerne have været med til at lave dem og nyde øjeblikket - men måske næste år? Desuden er alt vores flyttegods ankommet fra Kina og der er rigeligt - så konen har rigeligt at se til i den kommende tid. Jeg er bare ham der sidder langt væk og kan komme med kommentarer og forstyrre midt i det hele - tror dog at jeg gerne må. Lige om lidt vil jeg forstyrre dem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar