Føj hvor konen går op i hendes dansk underivsning. Hun skriver side op og side ned for at øve sig, læser igen og igen, spørger hele tiden (og jeg hjælper gerne!) og hun bare klør på - hun bruger mindst 6 timer hver dag på lektier og til at øve sig. Det tror jeg ikke jeg kunne - en time - så ville jeg miste koncentrationen. Men hun er jo kineser. Og som kørelæreren sagde da jeg snakkede med hende for at arrangere konens kørekort (teoriprøve og køreprøve) - hun har haft en kinesisk elev før: "de er jo så myreflittige og øver sig rigtigt meget. Det er til at få dårlig samvittighed af"
mandag, marts 03, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
100% som min kone. Hun har lavet det nummer i 1½ år allerede, og man ville tro at hun var kørt træt, men nej. Jo, det hænger hende ud af halsen, men alligevel gør hun det. Giver mig dårlig samvittighed over min HH tid.
Kinesere lærer oftest ved repetition, mens dansk skoling drejer den lidt og sniger viden ind uden du opdager det. Lidt groft sagt, men alligevel. Jeg kan nu bedst lide den Danske model, for jeg tror den er mindre tidskrævende.
Oh ja - den kinesiske model er OK i Kina, men i et samfund som i DK virker den altså ikke - og her får vi også uddannet nogle selvstændige individer - dem har de altså ikke mange af i Kina - det er kun dem der af natur er selvstændige, alle andre lærer det aldrig!
Og så er de utroligt stædige. Konen har fortalt om da hun gik i folkeskolen og en gang ikke fik karakterer til top 3 på skolen - det kunne ikke passe og til stor fortrydelse for hendes forældre stod hun op klokken 3 om morgenen og gennemgik dagens og gårdsdagens lektier en gang til - gjorde det naturligvis også om eftermiddagen. Det vbil jeg da kalde stædighed og dedikation - den gik altså ikke herhjemme.
NB: til forældrenes(læs: morens) fortrydelse da hun faktisk helst skulle dumpe og komme ud og tjene penge - en piges arbejde er at give indtægt til familien (arbejde og blive godt gift) og ikke give udgift (skolepenge). Men det lod hun sig ikke kurre af og flyttede så bare en overgang hen til hendes Bedstemor (som iøvrigt er kugleskør). Jo - de er skøre og myreflittige de kinesere.
Det der med udenadslaere er vist ret almindeligt i Asien.
En japansk bekendt fortalte mig at hun fik et chok da hun startede paa Stanford University, for i klassen var der en dansker. Hun var vandt til aldrig at tale i klassen, blot lytte til laereren og tage noter og lave sine opgaver - danskeren ... ja han var jo vandt til at stille spoergsmaal og ikke bare tage hvad laereren sagde for paalydende. De er bedste venner i dag :-)
Ja - to vidt forskellige verdener- og nok også en af grundene til at vi danskere trods alt klarer os godt ude i verden - vi tager ikke alt for gode vare og giver mere modspil end medspil.
Havde en overgang et dansk-kinesisk vennepar her i DK. Hun var uddannet ingenør fra Kina og tog en process ingenør oven i her i DK. Hun sagde at hun ofte følte at det var flovt så ringe "danskerne" var til matematik og fysik - det havde hun jo terpet rigeligt i Kina. Men hun fik lært meget om samarbejde og modspil. Så hun følte at hun nu havde det bedste fra begge kulturer og det ville hun gerne udnytte. Hun fik naturligvis også årets bedste gennemsnit (mange 13 taller) da hun gik til afsluttende eksamen.
Send en kommentar