tirsdag, marts 18, 2008

Nul alkohol [Our Ref:EXB03868]

Nul alkohol

Der er da ikke noget bedre en en øl til aftensmaden - eller endnu bedre - en øl mens man laver aftensmaden. Og hvad får man lyst til når man går langs standen i Las Palmas og man ser alle de dejlige fortorvs cafeer - jo - i har gættet rigtigt - en øl. Men hvordan er det nu lige at politiken er - jo - den er nul alkohol og nul tolerance når man er mønstret ombord. En politik jeg faktisk er enig i - man skal ikke sejle et stort skib, håndtere store mængder olie der kan give en stor forurening eller betjene store maskiner ,når man er påvirket og hvor går grænsen så? Det er let når grænsen er NUL! Det er da til at forholde sig til. Gennem tiderne har der faktisk været lidt af et alkoholproblem til søs - især i gamle dag - men da var man jo også afsted i lang tid af gange - nu er udmønstringstiden bare 11 uger.
Men som sagt - et er naturligvis at være enig i politiken - noget andet er at stå ved stranden i Las Palmas og så håndhæve den - men jeg må faktisk sige jeg klarede testen - jeg holdt stand. Og godt det samme - da jeg kom tilbage ombord i går var der kommet besøg - en uanmeldt (det er de altid) "drug and alcohol" test. Så skal alle mand aflere en urintest og den bliver så analyseret for alkohol og stoffer - og kontrakten er klar på det punkt - nul tolerance - det er fyrings grund at blive taget med alkohol og stoffer i prøven (medicin som man oplyser er naturligvis undtaget). Det betyder at folk der måske er kommet til at ryge lidt hash mens de havde ferie for op til 1½ måned siden risikerer at blive fyret - det kan spores i urinen temmelig lang tid efter. Man kan argumenterer at det er rederiet uvedkommende hvad man laver i sin ferie (og det er det vel også) - men da de ikke kan se i prøven om man lige har fået det eller mens man var hjemme er der ingen kære Mor - ud af klappen. Lidt af en sanktion, men på den anden side - vi sømænd ved det og det er "part of the trade" - mange afskibere kræver det. Så det må man bare rette sig ind efter.
NB: jeg ved godt at den alkoholfrie øl er opfundet og vi har den da også ombord - men det er altså ikke det samme!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes det er trist, det skal være SÅ strikst, men det er nok desværre nødvendigt....

Godt du holdt stand til testen og rigtig god Påske!

Kim sagde ...

Egentlig ganske betryggende at vide, at der er så strikse forhold. Med tanke på Kina kan det godt være en smule bekymrende, at det er helt normalt at dele en flaske moutai i frokostpausen, hvorefter de skal passe store maskiner.

Benny sagde ...

Hold da helt op Claus, der skal man godt nok være standhaftig!

Anonym sagde ...

Nu er jeg ikke øldrikker - men altså alkoholfri øl - det drikker ikke en gang en svensker med respekt for sig selv:o) - så hellere undvære