søndag, juni 15, 2008

Hvad skal vi vælge?

Vi skal have en bil - vi trænger i den grad til at få en bil. Lige nu låner vi os bare frem til transport. Vi har været rundt og kikke på nye biler og jeg er blevet fristet mange gange. Jeg er mest fristet af en Renault Gran Modus - jeg er rigtigt meget fristet. Billig i grøn afgift og i forbrug og så har den 5 stjerner - en rigtig familie bil. Der er bare et stort problem - 2 måneder - så kan vi måske få den - øv - øv - øv.

Så hvad skal vi gøre? Jeg vil have en "lille" bil - ellers bliver det alt for dyrt i forsikring - skal begynde helt forfra hos forsikringerne. Lige nu overvejre vi om det skal være en brugt bil - den kan vi jo bruge her og nu - eller skal vi prøve en ny C3 eller en M2'er - vi har fået et par gode tilbud og C3'eren kan vi få her og nu - helt ny. Hvad skal vi gøre?

Der har i mellemtiden vist sig et (faktisk 2) alternativ. Min kære Far er blevet fristet også og vil måske også gerne handle bil. Og så er hans gamle Clio fra 2001 måske til salg. Ikke den bil vi var på jagt efter - men vi ved den er blevet behandlet rigtigt godt - så vi trykker lidt til ham - han skal gøres lidt mør og så er det den bil vi skal have - det vil være en god bil at starte med. Måske jeg skulle prøve at få hældt nogle flere øl på ham i aften? Desuden vil min søster også gerne af med hende Suzuki - men Suzuki?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg ville vælge søsters Suzuki, men jeg har også en aversion mod de franske biler. Men at få en brugt bil du nøjatigt ved, hvad har gået igennem, er GULD. Så det skal du klart gå efter, det er uvurderligt! Men kan så let (jeg har prøvet) blive snydt!

Claus sagde ...

Ja - det er ikke let - men modsat dig har jeg faktisk en forkærlighed for franske biler - som jeg siger - jeg vil gerne eje engelske, men køre franske.

Og faktisk er det der nok afgør sagen forsikrings priserne - Top Danmark ville have 12.500 i forsikring for mig med min Fars gamle Clio (Codan vil have 9.000)- så det bliver i al fald ikke en størrer bil - ellers skal det blive den nye bil - da kommer der en godt forsikringstilbud med (4.300).
Desuden har min søster allerede solgt deres Suzuki - de fik et godt tilbud på en gammel Renault Laguna og handlede (jeg ville ikke turde at købe en gammel Laguna).

Anonym sagde ...

Du skal indhente forskellige tilbud. Efter min erfaring, er Codan noget af det dyreste, du kan komme i hærheden af. Jeg havde TopDanmark, og de var og er yderst rimelige synes jeg.

Kim sagde ...

Har også en forkærlighed for franske biler, men ville nok vælge M2 som nummer 1 og Clio som nummer 2, og slet ikke vælge Suzuki.

Claus sagde ...

Jeg skal have snakket forsikring i dag - men indtil videre har jeg snakket med 4 og Codan er faktisk langt den billigste (den dyreste er 150% dyrere). Da jeg snakkede med Top Danmark foreslog manden mig faktisk at købe en cykel i stedet - det er meget billigere sagde han.

lige nu tror jeg det blivet min Fars gamle Clio - vi skal have handlet i dag / i morgen og så må jeg forhandle med forsikringsselskabet.

Og jeg vil give Kim ret - C3'eren ser meget billig ud inden i og M2'eren er billigere og så er mer økonomisk og dermed også billigere i grøn afgift