onsdag, juni 18, 2008

Det fås ikke bedre

Det fås ikke bedre: man vågner en tidlig morgen og samtidigt vågner min Sabrina - det første hun gør da hun åbner øjnene er at række armene ud og lægge dem om min hals og så får jeg en kæmpe knuser. Det er et af de øjeblikke der gør livet uendeligt smukt og som man kan leve på længe.

Det er dejligt at være hjemme hos familien igen - at kunne om holde sin elskede hustru når man har lyst (og det er tit skal jeg huske at sige), man kan lege med barnet, man kan hygge med dem, man kan snakke osv.. Og jeg må sige - der er meget at snakke om - min Jiao Jiao snakker der ud ad på dansk og det er utroligt så meget min Sabrina har at fortælle - hun snakker hele tiden. Jeg må sige at jeg i den grad nyder livet som familiefar - bedre bliver det ikke!

Sabrina med hesten og hendes nye dukketøj som jeg havde med hjem til hende - min kuffert kom først efter 2 dage - så hun måtte vente længe på det - men det var ventetiden værd - hun elsker den hest! Da jeg fik kufferten og skulle hente den ind kom jeg desværre til at trille hen over hendes tæer - men hun græd ikke engang - det øjeblik betød det ikke noget - de lovede gaver var jo i kufferten og det var alt der betød noget.

Ingen kommentarer: