At nyde sit otium

Jeg var i Den Store Stad i går - min gamle mentor og kollega "Lao Ni" er gået på pension og i den anledning havde firmaet inviteret til fin middag på en bedre restaurant. Faktisk gik han på pension for flere måneder siden, men han insisterede på at vente med middagen indtil jeg var hjemme igen - tak for det - god mad og han er altid godt selvskab. Og bagefter tog vi to en tur på Nyhavn - dejligt sted til en kold fra hanen!

Men nyder han at være gået på pension - det store dejlige otium. Jeg ved det faktisk ikke - han siger han gør - men? I 25 år har han rejst rundt i verden og arbejdet i Kina, Korea, Japan og lidt i Afrika - men mest i Kina. Efter 25 år må det være svært at finde sig til rette i hjemmet sammen med konen - hun er jo vant til at klare sig selv og det er jo naturligt at hun bestemmer derhjemme - så bliver der ikke så meget til ham mere. Og han kan ikke bare løbe rundt - han har en dårlig hofte (operationen gik ikke særligt godt). Så jeg ved ikke om han nyder sit otium? Men en ting er han i al fald glad for - han kan være sammen med sine to børnebørn - dem snakker han meget om. Og han får set mere til hans børn - godt for det.

Men efter et langt liv hvor man har haft travlt - er det så så let at skrue ned - jeg ved det ikke. Min gamle Far truede allerede for 3 år siden med at gå på førtid, men det er aldrig blevet til noget - jeg tror også han er lidt bange for for livet med Det Store Otium. Så han fortsætter til de 65 - det bliver i december - og hvad så? Det er spørgsmålet? Jeg kan godt nok se forskel på før og nu - han er træt når han kommer hjem fra arbejde - det var han ikke før. Jiao Jiao synes at han skal holde nu - synes han er for træt - men han er ikke klar - det kan jeg godt se - men om et halvt år - måske!?