mandag, juni 23, 2008

Flittighed

Det må være dejligt at være super flittig - og ja - det er ikke mig jeg snakker om. Det er atter en gang konen jeg snakker om. det er jo gået hurtigt med hendes dansk og hun har knoklet løs - selv nu hvor ferien står for døren (torsdag er sidste dag) knokler hun der ud ad. i skolen ser de film, går tur i Gråsten slotspark og meget andet - rigtig feriestemning. Men det er faktisk utroligt så hurtigt det går og efter sommerferien ser det ud til at de kun bliver 4 - 5 i klassen - så kan de hurtigt blive endnu bedre. Fedt for det.

Et af de bundter af tæt skrevne sider (begge sider) jeg har smidt væk - hun sidder simpelthen og skriver alle de ord hun møder ned og skriver dem igen og igen - side op og side ned -det er mange hundrede sider jeg har smidt ud allerede - og hun har endnu flere.

Konen sidder og studerer en eftermiddag - min flotte studine

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

100% som min kone gjorde (gør). For et par dage siden smed hun en 25cm stak A4 papirer ud som med opgaver og nedgriflinger. Uden så meget som at blive det mindste sentimental. Jeg synes sgu det var lidt af et arbejde hun bare sådan skildte sig af med, men hun synes bare det rodede :-)

Noget andet er: Skriver din kone tilføjelser i sin Dansk-Kinesisk ordbog? Min kone gør, jeg er rimelig sikker på at din kone gør det samme. På min opfordring er min kone nu begyndt på at skrive alle de ting ind i et WORD-dokument, så hun har dem hvis ordbogen skulle dø. Ind til videre er hun kommet til D, og der er mindst 10 sider A4!

Jeg har dog en bagtanke med forslaget. Jeg er nemlig ret utilfreds med den nuværende gamle ordbog, og selvom konen eksker den, er hun ofte rendt panden mod en mur. Den mangler simpelthen for mange ord, og da min kone ikke kan ret meget engelsk, er der ikke meget at gøre der. Så jeg må agere ordbog i stedet. Hårdt arbejde for os begge.

Nå, men min plan var faktisk at sende alle de nye ord ind til forlaget og bede dem komme med en ny udgave. Var det evt. en ide at slå din og min kones noter sammen inden?

Claus sagde ...

Så flittig er konen altså ikke - der bliver ikke indskrevet nye ord i ordbogen. Hun har dem bare på papiret og jeg er bange for at det er noget at det der ryger ud ind i mellem. især i disse dage erder mange ord hun skal have forklaret - hun er i fuld gang med at læse hendes teoribog (kørekort)og der er virkeligt mang ord der ikke findes i ordbogen.
Og jeg må sige - konen blev noget imponeret da jeg fortalte hende at at C bruger 4-8 hver dag ud over skolen - så meget bliver det ikke til her - de 4 ja- men 8 - det er sjældent. Men som hun siger - vi har også en lille Sabrina der vil have nærhed og vil lege med mor.

Anonym sagde ...

Joewww, C's tidsforbrug på lektier har til tider været ekstremt. Men det skyldes hendes ekstra store opgave i og med at hun ikke er "skolet" eller kan engelsk.

Hun drosslede dog lidt ned på lektierne hen mod sidste eksamen, og gik så grassat igen de sidste 3 uger. Nu har hun ferie og er HELT afslappet. Der kan nemlig streames serier helt fra Kina (Taiwan?), og det er lige noget der passer damen :-)