mandag, maj 26, 2008

Jeg siger det til Far [Our Ref:EXA09716]

Jeg siger det til Far

Min stakkels lille Sabrina - hun mangler sin Far. Men om "kun" 2 uger kommer jeg hjem. Der bliver snakket meget om mig derhjemme - nu kommer jeg jo "snart" hjem. Og så ringede jeg hjem i søndags over satellit telefonen - og desværre havde jeg ikke meget tid tilbage på mit taletidskort og fik kun snakket med konen og stakkels lille Sabrina blev skuffet - jeg hørte dog først om det i dag via e-mail. Ellers havde jeg da ringet op igen - alt for min lille Sabrina.

Jeg er også ved at få stress. Jeg lovede jo min Sabrina at have en gave med hjem, da jeg tog afsted og jeg har stadigt ingen gave fundet til hende - så jeg ender nok op med at måtte handle i lufthavnen undervejs hjem. For med mit sædvanlige held vil hun naturligvis huske at jeg har lovet hende en gave. Har haft flere ting i hånden, men jeg synes nu allerede hun har rigeligt med dukker og da mange af de gode ting jeg fandt i Elfensbeskysten var på fransk gik det heller ikke.

Sabrina er sig også bevidst om at Farmand snart kommer hjem og at hun så bliver Farmands lille skattebasse igen (hvad hun sikkert har helt ret i - hun skal nok blive godt forkælet af farmand). Hun har allerede fortalt sin Farmor at hun altså skal være sød mod hende - for ellers siger hun det til Far.

Ingen kommentarer: