The slow pace
Det er utroligt så hurtigt man kan vænne sig til at hastigheden i livet bliver sat ned. . Vi har nu i næsten en uge ligget ud for Benin i Afrika og i den forløbne uge har vi kun haft en operation - resten af tiden har vi bare ligget og ventet - og for at det ikke skal være løgn skal vi vente endnu mere - vi afventer et andet skib med noget last som vi skal have - det ankommer vist nok onsdag eller torsdag - så vi ligger bare her og venter og venter. Vi kan ikke tage nogen steder hen - der er små 70 km ind til land her hvor vi ligger til ankers og venter - og her bliver vi - skibet der kommer skal overføre deres last til os herude.
Vi får naturligvis lavet en del reparationsarbejde - men det er jo ikke fordi man arbejder hårdt - det er der simpelthen for varmt til her tæt på ækvator - man sveder og sveder. I går fik jeg ikke drukket vand nok fra morgenstunden og allerede til middag havde jeg fået hovedpine (væskeunderskud). Men det var jo min egen skyld. Men hver aften så mødes vi danske i vores swømmepøl (3 x 4 meter) og snakker dagen igennem og andre emner som optager sømænd der har været på søen og væk hjemmefra i lang tid (læs: det modsatte køn)
Vi skulle ellers have været i tørdok til 5 års dokning d. 17 maj i Portugal - det er snart - det kan vi faktisk ikke nå - bare at nå til Europa (Gibraltar) vil tage 10 dage og så skal vi også af med vores last (et sted i Middelhavet, Malta eller Gibraltar?). Så nu er datoen skubbet til 27. - men det når vi sikkert heller ikke. Men uanset hvad - jeg har min tid 8. juni og da vi sandsynligvis er i dok til den tid skulle jeg ikke have nogen problemer med at komme hjem til tiden. Der er andre ombord der har deres tid i næste uge - de kommer IKKE hjem til tiden - det er sikkert nu - så de får ekstra tid ombord. Da er vores overenskomst dog ret god - for hver ekstra dag man bliver ud over ens tid ombord får man en ½ dags ekstra ferie (med fuld hyre) - så 10 dage ekstra er 5 dages ekstra ferie - ikke så ringe endda.
Men dette "the slow pace" det griber fast i en - man skal passe på ikke at blive lullet hen i ugidelighed - godt vi har så meget at lave - det har man altid på et skib. Jeg tror også det er derfor jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste par dage - der sker jo ikke så meget. Men i dag er Pinse søndag og så arbejder vi altså ikke - men som sædvanligt stillede jeg jo i arbejdstøjet her klokken 8 - det havde jeg ikke tænkt over. Men helligdag er helligdag - så i dag laver vi kun papirarbejde og andet kontorarbejde - ikke noget med hårdt arbejde på dækket (undtagen naturligvis hvis det kræves).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar