lørdag, maj 03, 2008

Spildt skolegang [Our Ref:EXB12722]

Spildt skolegang

Jeg skulle nok alligevel have hørt bedre efter i skole - hele to års skolegang er spildt. Lige nu og især i går kunne det have været dejligt om man havde fuldt lidt bedre med i fransktimerne. Vi ligger i Elfensbenskysten og da det er gammelt fransk område er fransk sproget der tales. Det ville unægteligt have været lettere hvis man kunne sproget - især i går da vi var en tur i land for at se på lokalsamfundet. I 10. klasse havde havde jeg fransk og igen mens jeg gik på navigationsskole mange år senere tog jeg fransk på HF-niveau på aftenskole - dog kun det første år - måtte give op pga lektier og manglende engagements niveau det andet år. Så enden på det hele er at jeg aldrig fik lært det for godt and it's almost all gone now. Jeg kan tallene og enkelte høflighedsfraser og det var næsten det. Så to års skolegang mere eller mindre fuldstændigt spildt.

Heldigvis var vi heldige i går - der var en mand med engelsk kundskaber og en mand med en gammel Mercer der tilbød deres service da vi kom uden for porten til terminalen hvor vi ligger - gamle søfolk. Så vi blev kørt rundt i byen med tolk og guide i de knap 6 timer vi var i land og det kostede os alt i alt for bil med chaffør og "tolk" (faktisk to tolke da chafføren også kunne engelsk) 30 US$ (vi kunne uden tvivl have fået det billigere hvis vi havde forhandlet) og da vi var 3 om at dele, blev min andel under 50 kr - det kan man da ikke beklage sig over.

Ingen kommentarer: