torsdag, april 10, 2008

[Our Ref:EXB24812]

Træt og mat

Jeg har været ret træt på det seneste - ikke pga af overbelastning - bare træt - jeg har sovet elendigt og har i det hele taget ikke været oven på. Jeg ved naturligvis godt hvorfor - jeg mangler familien alt for meget. Det er ikke let -jeg syntes lige det gik rigtigt godt - men det ændrede sig igen. Så det har været nogle lange dage på det seneste - og for rigtigt at gøre ondt værre har jeg spændt så meget i skulderne at jeg fik mig en god dejlig myose der rigtigt gjorde ondt og gav hovedpine - jubii - hvor jeg bare har hygget mig.
Faktisk har vi næsten ligget i havn i Holland i en uge nu og jeg har haft en del muligheder for at gå i land og endda gå på internettet - det dejlige internet (jeg mangler det meget). Men faktisk har jeg pga min mathed ikke haft lysten og når jeg så endelig (2 gange) har været i land har jeg kun kikket en lille smule - kunne ikke holde det ud. Kunne dog se at der var sket meget ud i blogland - men der er også sket meget i verden. Vi får daglige nyheder fra DR-online og vi har 2 gange i løbet af ugen fået danske aviser fra Handelsflådens Velfærdsråd (noget alle søfolk, redere og statten betaler til). Jeg har også fået læst 2 bøger. Men mat har jeg været og derfor har der ingen opdatering været her på siden.
Jeg har fået snakket meget med familien derhjemme - min mobil telefon har nærmest været rødglødende og Unotel er glade - de tjener mange penge på mig. Jeg er stadigt rigtigt glad for at sejle og jeg nyder det - men afsagnet er godt nok hårdt. Men jeg har taget min beslutning nu og det er den jeg går efter.
Heldigvis har jeg det meget bedre nu - tror det er nogle perioder jeg skal igennem - og så er det naturligvis også meget sværrere når man snakker med familien dagligt (op til flere gange) - så virker afsagnet mere håndgribeligt - når vi om et par timer stikker til søs og sætter kursen mod Mauretanien (Vestafrika) - så bliver opkaldene sjældnere og afsagnet aftager forhåbentligt - man har da lov til at håbe!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg tror også,at du "graver i" savnet hele tiden med samtaler gør det meget værre. Måske du skulle gå over til at skrive til din kone, og så bare ringe en sjælden gang imellem. Det bliver jo også alt for dyrt. Du har taget din beslutning og nyder livet på havet, så NYD det og være 100% der, når du er der. Familien har det jo godt, og du får en lang periode, hvor du kan hellige dig dem helt og aldeles. Hvis du gør det halvt, og er hjemme mentalt, bliver det for utilfredsstillende for dig - tror jeg! Håber det giver mening?