Hvem vil sejle? [Our Ref:EXA03447]

Hvem vil sejle

Konen var på jobudstilling (job karavanen?) i tirsdags. Der var mange tilbud om uddannleser og job til alle - rigtigt meget at vælge imellem - konen var faktisk ret glad for arrangementet - der var bare et problem - da hun var færdig kom jeg ikke og hentede hende - de fleste andre blev afhentet. Men hun lagde mærke til en ting på - ham den stakkels gut der sad og skulle "sælge" søfarten - han havde absolut ingen gæster - hun havde helt ondt af ham. Meget symtomatisk for søfarten - vi mangler folk og kan IKKE skaffe dem. På verdens plan skulle der om nogle år mangle op til 10.000 officerer - og da Danmark er en stor søfartsnation er vores forbrug ret høj - desværre er vores tilførsel til erhvervet meget lille - ingen gider at tage ud og sejle mere. Lidt af et problem som kun kan afhjælpes med udenlandske medarbejdere (læs: asiatiske og østeuropæiske).

Og hvorfor vil folk egentligt ikke ud og sejle - ja - det hænger nok noget sammen med at vi aldrig er hjemme - når man sejler er man langt væk og er IKKE hjemme og kan IKKE lige smutte forbi. Men på den anden side har man jo så også fri halvdelen af året. Uddannnelsen er i dag 7 årig og så kunne man jo i princippet ligeså godt blive meget andet - men til gengæld giver uddannelsen i dag merit - det gjorde den ikke i gamle dage (læs: da jeg tog den - jeg kan ikke bruge den i andre erhverv). Lønnen er god - men så god er den heller ikke - det er først når man kommer op i en senior officersstilling at den bliver god (især skibsfører). Udbetalt har man som junior officer (de første mange år) ikke meget mere end en sygeplejerske med en del tillæg for skiftende vagter, nattillæg og overtid (vi har også skiftende arbejdstid, masser af overtid og arbejder næsten altid om natten også) - og nu får sygeplejerskerne nok også snart en god lønforhøjelse (vi må se hvad strejken medfører) - her skal nævnes at jeg synes at de skal have den lønforhøjelse. Så så god er lønnen på havet heller ikke - så jeg forstår godt de unge mennesker der ikke vil ud og sejle. Men det lover ikke godt for erhvervet - os danskere ombord er en uddøende race.

Konen mente om hun skulle have spurgt om der var muligheder for hende på havet - så hun kunne sejle med mig - ikke muligt med vores Sabrina. Der er heller ingen muligheder mere - i gamle dage kunne konen arbejde ombord som telegrafist (de blev afskaffet i begyndelsen af 1990'erne) eller som stewardesse - de er også udskiftet med en (billigere) filipinsk steward i dag. Så er der kun muligheden at sejle med som hustru - en mulighed i dag - reglen i det rederi jeg sejler er at vi må havde kone og børn mellem 4 og 18 med 2 gange om året i senior officers stilling og alle andre 1 gang om året (man har ca 2 udmønstringer om året - så som senior kan man næsten have dem med hele tiden). Men det IKKE sjovt bare at sejle med som hustru/barn - han arbejder jo hele tiden og har ikke så meget tid til dem - og i havn har vi altid travlt og kan ikke følges med dem.

Så konen har istedet styr på det hele nu - hun vil have sin dansk eksamen og så vil hun tage en HH bagefter - synes det lyder godt - og hvis det er det hun vil, er det det hun skal! Godt nok blev hun 30 i november - men hellere sent end aldrig - og så sent er det jo heller ikke. Og det er godt hun har et mål - det virker utroligt motiverende. Og faktisk er det nok det hun er bedst til - hun vil faktisk gerne arbejde inden for tøjbrancen - et godt valg - det ved hun meget om (hun har brugt meget tid på at kikke og købe tøj igennem årene) - eller måske smykkebrancen eller tebrancen (hun er jo kineser)