torsdag, april 17, 2008

Flyvefisk og terrorister [Our Ref:EXB04586]

Flyvefisk og terrorrister

Hvor er de henne? Jeg har slet ikke set nogen endnu og vi er kommet langt syd på. Jeg husker der plejer at være masser af dem hernede sydpå - men måske ikke så tæt på Afrika? I morgen ankommer vi til Mauritanien (Vestafrika) - men stadigt har jeg ingen flyvefisk set. Men de dukker vel pludseligt op.

Terrorrister det er til gengæld nogen vi ikke gerne vil se. Mauritanien er af USA sat på listen over lande med "farlige" terrorrister og også af de danske myndigheder advares der imod landet. Der hvor vi skal langs kaj er ikke så farligt (in the middle of nowhere), men en fare er en fare og skal ikke negliseres. Så vores beredskab ombord er blevet forhøjet til Level 2 (1 er for normalt beredskab, 2 for forhøjet beredskab og 3 ved fare for krig og interne uroligheder). Det betyder at vi skal have ekstra folk på vagt under land, der skal konstant patruljeres overalt på skibet - både mod land og søsiden, alle folk der ønsker at komme ombord skal afvises hvis vi ikke ved hvad de skal og de skal alle vise behøring legitimation. De skal så eskorteres til vores dæksskontor og yderligere udspørges. Alle døre til vores beboelse er aflåste og ingen ud over myndigheder og besætning kan komme indenfor. Men for at kunne afpatruljere betryggende ( og i henhold til amerikanske regle - i tilfælde af at vi skal til USA indenfor de næste 5 rejser) skal der til stadighed være 4 mand til afpatruljering og til at kunne afløse hinanden. Så for at få det til at gå op må lille jeg træde til og være en del af vagtholdet mens vi ligger der - det er helt OK med mig - det bliver noget med 6 timers vagt - 6 timers fri - så 6 timers vagt igen, osv.. så det bliver ikke meget jeg får set af Afrika - denne den første gang jeg besøger kontinentet. Men efter Mauritanien skal vi til Elfensbenskysten - hvor jeg sikkert heller ikke ser meget - og derefter skal vi måske mere syd over i Afrika - ingen ved noget med sikkerhed endnu.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Lang tid siden du har skrevet. Hvor alvorligt skal vi synes det er med de terrorister? :-)