torsdag, januar 17, 2008

Aktivering og hjælp

Man skal motivere og aktivere - og få dem til at hjælpe til. Det er naturligvis børn jeg snakker om. Jeg har fået lavet en fin oplysningsseddel med foto, navn, adress og telefonnumre om Sabrina til vores hjemrejse - den skal hun have om halsen. Først skulle den dog lige klippes ud, lamineres, hulles og sat i den mobiltelefon halsbånd jeg havde gjort klar. Så Far og datter gik i gang - og det gik strygende. Vi lavede også lige nogle mærker til vores baggage. Efter grundig instruktion fik hun også lov til at lægge dem i laminatoren (den kan jo godt blive lidt varm). Og selvfølgelig blev hun lidt ivrig og desværre røg der 3 i på en gang og hele hele laminatoren gik i udu. Så jeg fik lige en halv times ekstra arbejde efter hendes sengetid. Men den kom til at virke igen. Men stolt var hun - vi fik jo en klar og den gik hun med hele aftenen. Nu har hun jo været med til at lave den - så er det jo meget mere interresant - aktivere og motivere er kodeordene!

Jeg glemte lige at tage et foto af det i går - så her et foto af min madpakke i dag - selv om man er i Kina kan man jo godt få en god frokost - suppekød (mums) med remulade (Gråstens) og ristede løg (COOP)

Ingen kommentarer: