mandag, september 22, 2008

En sømand går i land

Jeg elskede at komme ud og sejle igen - men afsagnet til familien var hårdt. Og det var endnu hårdere for familien. Da jeg i august var på kursus i 3 uger i træk blev det for meget for konen (og barnet) - de kunne snart se frem til at jeg skulle afsted i mindst 10 uger igen. Så jeg blev meget indtrængende bedt om IKKE at tage afsted igen - og da familien ALTID kommer først, var der ikke noget at gøre - sømanden måtte gå i land. Og hvad så - arbejdsløshed eller hvad? Jeg havde valgt og det var det.

Heldigvis har jeg gode venner (tak for det) der tænker på mig og da der dukkede et job op i Danmark der var som skabt til mig fik jeg tilbudet. Og i dag var jeg så til endeligt samtale - efter 5 minutter var jobbet mit og i morgen tidligt begynder jeg. Meget heldigt da min sidste dag i rederiet var i lørdags - sidste dag efter over 21 år. Så nu starter en ny era - dog inden for mit gamle område med maling af skibe - denne gang som ekspert - godt det samme - de har brug for min viden og mit certifikat - kun certificerede må underskrive papirerne og der er heldigvis ikke mange af os i DK for tiden og de har ingen selv.

Bare et problem - der er meget transport forbundet med jobbet - omkring 150 km hver vej til de forskellige steder - samt nogen rejseaktivitet til Letland og Lithauen. Det er OK med mig - konen vil blive her i Rødekro - hun er meget glad for skolen og Sabrina endnu gladere for hendes børnehave - så det er mig der må transportere mig.

4 kommentarer:

Kim sagde ...

Det lyder som en god beslutning, og familiens ve og vel skal naturligvis komme i første række. Det var også tydeligt i dine indlæg fra det blå ocean, at du ikke havde det godt med at være væk hjemmefra så længe.
Held og lykke med den nye tilværelse på land.

Claus sagde ...

Tak skal du have og du har ret - familien kommer altid først

Anonym sagde ...

Jeg havde gættet det. Dels efter at have læst dine beretninger fra skibet, men også fordi jeg synes jeg kender dig lidt fra det du skriver. Du har altid hjertet, knen og Sabrina med i alt hvad du laver, og det kunne kun ende sådan.

Claus, du har valgt helt rigtigt. Vær ikke i tvivl om det. Jeg er i hvertfald glad for at høre at du hurtigt fandt et nyt job og kan være mere sammen med familien. Tillykke! :-)

Anonym sagde ...

hvad jeg ledte efter, tak